Fortsæt til indhold
Kultur

Astrid Budolfsen har en mand, et barn, tre kærester og en håndfuld venner med fordele

Monogami har aldrig været på tale i Astrid Budolfsens forhold med sin mand, Thomas Bernstorff. De lever i et åbent ægteskab og taler åbent om det, og det er der flere og flere danske par, der gør, lyder det fra en række parterapeuter. Endnu et opgør med normerne, mener eksperter.

»Mit håb er, at vi en dag når til et punkt, hvor det er unødvendigt at skrive denne artikel.«

Sådan lyder det fra Thomas Bernstorff. Han har kysset sin hustru, Astrid Budolfsen, og parrets fireårige datter farvel. De to skal på weekendbesøg hos den ene af Astrid Budolfsens tre kærester.