»Jeg opfatter ikke mig selv som forfatter, jeg er bare en gut, der har skrevet en bog«

Hvordan opstod idéen til bogen ”Borgerlige krise”, som du er nomineret for?

»Den opstod først som et essay om populisme efter Donald Trumps valg i Amerika. Nogle år senere spurgte Gyldendal så, om jeg havde lyst til at skrive en bog. Jeg syntes, at det var rimelig overvældende at skulle skrive så langt, men samtidig tænkte jeg, at det var så relevant at skrive om den borgerlige krise, at jeg ikke kunne afslå. Derfra startede et større arbejde, for jeg rystede ikke bare bogen ud af ærmet. Der gik noget tid, hvor jeg travede rundt og kiggede op på træerne, mens jeg tænkte, og undervejs i al traveriet opdagede jeg, at det borgerlige Danmark ikke blot var i en krise, fordi det havde et problem med populismen. Nej, min pointe var, at måske stak den borgerlige krise meget dybere. Måske havde det borgerlige Danmark et problem med sig selv. Med sin liberale grundkerne så at sige.«

Hvad håber du, at folk tager med sig, når de er færdige med at læse?

»Vi går rundt med nogle fastlåste ideologiske fortællinger om, hvad forskellige begreber betyder, og jeg har hele tiden haft et problem med vores fortælling om, hvad borgerlighed egentlig er. Det tænker vi meget lidt over, og alligevel er vi ikke blege for at bruge det i diverse politiske debatter. Jeg håber grundlæggende at kunne forstyrre folks opfattelse af, hvad det borgerlige Danmark er, ved at kaste begrebet ind i væggen, så det går i mange stykker. Og så se, hvordan det ser ud, når man begynder at samle delene igen.«

Hvilke reaktioner har du fået fra læserne?

»Jeg har fået så mange positive reaktioner. Det er jo næsten helt forbudt at sige. I bogen findes en længere analyse af, hvordan borgerligheden har rødder i et folkeligt opgør mod en magtelite, og hvordan den del af borgerligheden så at sige er blevet fortrængt. Den tanke, tror jeg, man kan fastholde og tænke videre på. Jeg kan også med meget stor stolthed konstatere, at selve begrebet ”folkelighed” har fået en revitalisering i den politiske sprogbrug. For eksempel bed jeg mærke i, at Pelle Dragsted forleden talte om, at han ville gøre Enhedslisten til et mere folkeligt parti. Der ligger et potentiale i folkelighedsbegrebet, som min bog har bidraget til at genopdage, og jeg kan se, det bliver brugt derude på en anden måde, end det gjorde tidligere.«

Hvad er det bedste ved at være forfatter?

»I virkeligheden opfatter jeg ikke mig selv som forfatter, jeg er bare en gut, der har skrevet en bog. Men for mig er det bedste, at det giver mulighed for at arbejde mig helt i dybden. Selvfølgelig kan der opstå en enorm fortvivlelse, når man smider ting op mod væggen, så de falder fra hinanden. Men når man så samler tingene igen på en ny måde, og det viser sig faktisk at give mening, er det enormt tilfredsstillende.«

Hvad er det værste?

»Det kan lyde banalt, men det har helt klart været at skulle finde tid til det. Når man skriver en bog, er det jo en bestræbelse, som skal konkurrere med alle mulige andre bestræbelser, man er i gang med. Og for mig var det i hvert fald sådan, at hvis ikke jeg ville dø af sult, mens jeg skrev, var jeg nødt til at prioritere andet arbejde og så skrive på de mest absurde tidspunkter. Det var forfærdeligt ikke at have ordentlig tid, og det resulterede i en hel masse daglige skuffelser, fordi jeg hele tiden blev tvunget til at lave noget andet. Så der er noget konstant utilfredsstillende ved at skrive en bog. Det hang mig faktisk ud af halsen, men da jeg så nåede til redigeringsfasen, var det alle anstrengelserne værd.«

Hvad betyder litterære priser for dig?

»Det betyder virkelig meget. Det betyder jo anerkendelse. Og fordi jeg – ligesom alle andre mennesker – er et dårligt menneske, så sætter jeg stor pris på anerkendelse. Så kort kan det i virkeligheden siges.«

Hvad er du optaget af lige nu?

»Som en udløber af bogen er jeg blevet involveret i Tænketanken Prospekt. Jeg bruger al min tid på at være med til at stable den på benene. Vi er lanceret, men der er en hel masse ting, der skal ordnes i en opstartsfase. Det, som jeg tænker, er pilen videre for ”Borgerlig krise”, er mit fokus på begrebet ”folkelighed”, som er det, jeg gerne vil dykke mere ned i. Der er ikke en ny bog på vej lige nu, men med al den ros og anerkendelse, bogen har fået, er det næsten for billigt bare at tage pengene og løbe min vej. Så jeg må hellere præstere noget mere.«

Hvad har været din største læseoplevelse i år?

»Det er meget nemt at svare på. Jeg har endelig fået taget mig sammen til at læse Henrik Pontoppidans ”De Dødes Rige”, og det var en fantastisk læseoplevelse. Det er utroligt, at Pontoppidan kan skrive på sådan en måde, at man føler, at bogen er skrevet i går. Han kommer med en kritik af det moderne, forfladigede storbyliv og de moderne, forfladigende meningsmagere – som mig selv i øvrigt – og han gør det bare enormt skarpt og morsomt. Han spidder en tidsånd, der eksisterede dengang, men en tidsånd, som så siden da har fået lov til at vokse sig fed og stor.«