Hvis "Spise med Price" bliver politisk korrekt, skal det »stoppes«
I mere end et årti har de advokeret for indvoldes spisekvalitet og proklameret rigeligt med smør i bearnaisen. Politisk korrekte bliver de aldrig, men på ét punkt har heller ikke brødrene Price kunnet undsige sig tidens gang.
Adam Price sidder og scroller med pegefingeren på sin iPhone.
Han forsøger at finde et billede af »gastronomisk racisme«.
Han tog billedet, da han for nylig sad og bladrede i ”Den Store Franske Kogebog”. Da han var barn, studerede han bogen minutiøst.
»Det gjorde du vel også, bror?« spørger han sin storebror, James Price.
»”Den Store Franske”? Jo, jo, jo, jo,« svarer han.
Vi sidder ved et bord i deres restaurant i Rosenborggade i København. Der er en christmascrooner i højtalerne, og vi er egentlig færdige med både juleplatten foran os og det interview, som jeg på forhånd havde planlagt. Det skulle handle om, hvordan ”Spise med Price” altid har været det samme nostalgiske tv-køkken. Og om, hvordan mere end et årtis programmer også er en fortælling om tidsåndens udviklingen siden 00’erne.
Men man kan have nok så mange fikse idéer om, hvordan et interview med brødrene Price skal tage form. At styre slagets gang med de to er som at forsøge at lave risalamande uden ris.
Igennem det meste af den time, interviewet har varet, har de gjort præcis det, de er berømte for. De har underholdt lige fra første håndtryk. Inden man har set sig om, er man havnet dybt nede i en 648 sider lang opskriftssamling om det franske køkken fra 1953.
Men, skal det vise sig, Adam Price har en pointe, han død og pine vil have med.