Fortsæt til indhold
Kultur

Anmeldelse: To nordiske samtidskunstnere tager eminent tråden op efter skizofren kunstner

Som 28-årig blev den svenske maler Carl Fredrik Hill diagnosticeret sindssyg, og hans værker menes påvirket af denne tilstand. De har nu inspireret Mamma Andersson og Tal R til en fælles udstilling på Kunsten i Aalborg.

Det er efterhånden længe siden, det blev annonceret, at svenske Mamma Andersson og dansk-israelske Tal R skulle optræde sammen som duo i en udstilling på kunstmuseet Kunsten i Aalborg, og min umiddelbare tanke baserede sig på en undren, da jeg ikke fandt, at de to kunstnere havde ret meget til fælles. Begge har inden for de seneste år haft skelsættende udstillinger på Louisiana i Humlebæk, og jeg har set dem begge og er blot blevet endnu mere forbløffet.