Kriminelle stryger til tops på sociale medier

En legendarisk narkohandler, en falsk arving og en kærlighedssvindler.

Det klinger med en snert af morsomhed, men i virkeligheden er fortællingerne mere dystre. Alle tre personer har tjent store summer penge på kriminalitet, er blevet verdenskendte gennem fiktionsserier og dokumentarer og har derefter haft en opadgående kurve i antallet af følgere på sociale medier.

Sandra Ávila Beltrán, Anna Delvey og Simon Leviev har levet liv, som kan få enhver kendt leverpostejsdansker til at blegne.

Men hvorfor bliver vi så opslugte af disse kriminelle, at vi giver dem stjernestatus?

Følgere er valuta

Sandra Ávila Beltrán, også kendt som ”Dronningen af Stillehavet”, er senest i rækken af kriminelle, som får et nyt liv på sociale medier. I Danmark vækker hendes navn ikke meget genkendelse, men i hendes hjemland, Mexico, har hun høj status.

Hun er Mexicos mest kendte kvindelige narkohandler og skulle efter sigende være inspirationen bag karakteren Isabella i Netflix-serien ”Narcos: Mexico”.

I 2015 blev hun løsladt fra fængslet, og hun har siden holdt lav profil indtil juli i år, hvor Vice kunne konkludere, at den 62-årige Beltrán havde fundet et nyt kald som Tiktok-influencer.

Efter godt fire ugers aktivitet på Tiktok havde Sandra Ávila Beltrán 90.000 følgere. I kommentarsporet sender folk kys og hjerter til Beltrán, og hun svarer sine fans med samme kærlighed.

Hun aktiverede også en Facebook-profil og en Instagram-profil i begyndelsen af juli, men har ikke formået at få samme antal følgere på de platforme.

Normbrydere, kriminelle og særlige personer har altid fascineret os mennesker, mener Hans-Christian Christiansen, lektor ved Copenhagen Business Academy og ekspert inden for sociale medier.

Men antallet af følgere har også fået en særlig betydning i det moderne samfund.

»I dag er det en kvalitet i sig selv at være kendt og have mange følgere på sociale medier. Det har en værdi og er en form for valuta, som man kan bruge i forskellige sammenhænge. Nogle kloge hoveder har været ude at pege på, at vi sætter kriminelle og andre folk, som ikke har noget at byde på, op på en piedestal, fordi vi følger dem,« siger han.

Hvor Sandra Ávila Beltrán er mest kendt for sin kriminelle baggrund og for sit smukke udseende, har svindleren Anna Delvey fået en form for kendisstatus efter fiktionsserien ”Inventing Anna” havde premiere på Netflix i starten af 2022.

Inden for den første uge efter udgivelsen havde Netflix’ brugere allerede streamet 77,3 mio. timer af serien, konstaterer Kulturtid.dk.

Fiktionens greb

Russiskfødte Anna Sorokin gik under navnet Anna Delvey, da hun gennem fire år snød amerikanske investorer for millioner og undgik at betale for overnatninger på luksushoteller, mens hun udgav sig for at være en rig tysk arving. Hun festede med Manhattans elite og blev først anholdt i 2017.

Ifølge Buzzfeed News voksede den 31-årige Anna Delveys følge på Instagram med 200.000 i løbet af den første uge, efter at ”Inventing Anna” kom ud. I øjeblikket har hun en million følgere på platformen, hvor hun deler sin kunst i form af tegninger inspireret af sit liv, heriblandt en tegning, der forestiller en avisforside med ordene »The Delvey Crimes«.

Hun deler også medieomtaler og taler til sine følgere fra fængslet.

I et klip fra en optræden i ”Dr. Phil”, spørger Dr. Phil den falske arving, om hun fortjener at få den opmærksomhed, hun får, og om hun burde have fans. Delvey svarer, at hun ikke er den rigtige til at bedømme det.

Hvis man kigger konkret på, hvad en serie som ”Inventing Anna” kan, så er det en kombination af to ting, forklarer Helle Kannik Haastrup, lektor i medievidenskab ved Københavns Universitet.

»Serien er en blanding af biografisk film og den meget populære true crime-genre. Vi ved, at de ting, der udfolder sig, er rigtige, men samtidig bruges nogle fiktionsmæssige greb. Det, fiktionen kan, er at skabe identifikation. Vi får en mere nuanceret og følelsesfuld skildring af karakteren, og det gør det nemmere at indleve sig i personen.«

Samtidig er fortællingen om Anna Delvey også en historie om en ung kvinde fra dårlige kår, der bevæger sig op i verden, hvor hun ender med at leve i overdådig luksus i New York. Rigdommen er i sig selv en fascinationsfaktor, mener Helle Kannik Haastrup, men historier om unge kvinder, der gør noget exceptionelt, har også en vis tiltrækningskraft.

Dertil kan en biografisk skildring af en person spille ind i, hvordan den person kan skabe sit image.

»I forhold til Anna Delvey er det interessant, at hun er begyndt selv at lave kunst og dermed digter videre på sin selvskabte mytologi, som hun tilmed er blevet dømt for,« siger Helle Kannik Haastrup.

Historien fortsætter

I samme periode som ”Inventing Anna” blev et hit, havde Netflix også en anden opsigtsvækkende fortælling i ærmet. Dokumentaren ”The Tinder Swindler” fortæller historien om israelske Shimon Hayut, der under navnet Simon Leviev udgiver sig for at være en del af en velhavende diamantfamilie.

Han møder kvinder fra forskellige lande gennem datingappen Tinder, bliver kærester med dem og narrer derefter millioner af kroner ud af de forelskede kvinder.

Fortællingen om den 31-årige Simon Leviev blev først bragt i den norske avis VG i 2019, men efter Levievs Netflix-debut voksede hans følge på Instagram til 230.000, skrev The Tab i februar 2022. Hans oprindelige Instagram-profil synes at være væk, men en anden Leviev-profil, som ikke kan verificeres, har i øjeblikket 333.000 følgere.

Selv om fascination af rigdom og kriminalitet trækker folk til, mener Hans-Christian Christiansen også, at mange følgere automatisk bliver til flere følgere.

»Der opstår en lemmingeffekt. Når folk er kendte eller bliver fulgt af mange, er der en tendens til, at man vælger at følge dem. Det er en dynamik, vi også kender fra virkeligheden, men den er lidt stærkere på sociale medier,« siger han.

Helle Kannik Haastrup er enig i, at det er nemt at trykke på ”følger”-knappen uden at tænke videre over det. Men det er også en måde at holde sig opdateret på, hvad der sker med den biografiske person, som man allerede har fulgt helt tæt som karakter i en serie.

»De sociale medier spiller en rolle, fordi man kan følge med videre i historien. Fortællingen om nulevende celebrities er ikke nødvendigvis slut, bare fordi en serie er slut, historien fortsætter i den virkelige verden,« siger hun.