»Det har været ret vildt at opleve, at der ikke er så stor forskel på at læse FN’s klimarapporter og så læse eventyr om trolde«
Da Rasmus Daugbjerg læste et gammelt folkeeventyr om en trold, fik han pludselig en følelse af, at han sad og læste om klimakrisen i 2022. For trolden var – ligesom klimaet – beskrevet som noget sårende og sårbart. Og det fik ham til at tænke, at vi nok kan lære mere af de behårede væsener, end vi går og tror.
På en træstub ude i skoven sidder en trold.
Trolden græder, fordi hun ved, at menneskene er på vej ind i skoven for at ødelægge den. Kongen har beordret menneskene at fælde alle træer og slagte alle dyr. Og det smerter i trolden, for skoven er hendes hjem, og hun er knyttet til dyrene, træerne og jorden.
Om natten sniger hun sig desperat ned i menneskebyen…