Elon Musk blev verdens rigeste, inden han fyldte 50, med målet om at lede menneskeheden ind i ny æra

Techmogul, rumpioner og uden tvivl kontroversiel.

Den sydafrikansk-fødte amerikanske erhvervsmand Elon Musk er kendt som en mand, der ikke er bange for at tænke stort. Og med mandagens opkøb af det verdensomspændende sociale medie Twitter for svimlende 44 mia. dollars - omkring 305 mia. kr. - bliver der skrevet endnu et kapitel i historiebøgerne om en af de mest magtfulde erhvervsmænd, verden nogensinde har set.

Elon Musk er ifølge Forbes verdens rigeste mand med en personlig formue på 2.043 mia. kr. En titel, han overtog fra Amazon-ejer Jeff Bezos i 2021.

Som en reaktion skrev Musk en kort e-mail til Forbes:

»Jeg sender en kæmpe statue af cifret ’2’ til Jeffrey B. sammen med en sølvmedalje.«

På vejen mod førstepladsen er det lykkedes ham at sælge sig selv på en evne til at nå så høje mål, at hvis de kom fra enhver andens mund, ville de blive stemplet som fantasier, og i 2021 blev han udnævnt som årets person af magasinet Time.

Men han er også blevet kritiseret i vidt omfang for sin holdning til skat, sin indædte modstand mod fagforeninger, en nedtoning af farerne ved Covid-19 under pandemien og for hvordan han i øvrigt forvalter sin enorme magt.

Han er bedst kendt for på få år og uden underliggende erfaring at have møvet sig ind og indtaget førerpositionen inden for både elbilsproduktion og rumfartsindustrien med Tesla og SpaceX.

Foruden flagskibene har han en lang række øvrige virksomheder under sig, der ifølge ham selv alle er små led i hans selvudpegede mål: At finde og skabe levesteder for menneskeheden på andre planeter og måner og indlede menneskehedens æra med rumkolonisering.

Musk har dog også ambitioner indenfor jordens kredsløb.

De omfatter en konvertering af biler, husholdninger og så meget industri som muligt fra fossile brændstoffer til bæredygtig energi og en implementering af en ny form for højhastigheds by-til-by-transport via vakuumrør, såkaldte hyperloops. Den sidse vision står virksomheden The Boring Company for.

Med et af sine nyligste projekter, Neuralink, ønsker Elon Musk at skabe en sind-til-computer grænseflade for at forbedre menneskers sundhed og hjernekraft og ikke mindst redde menneskeheden fra den fremtidige trussel om en kunstig intelligens, der ifølge Musk en dag kan løbe amok og beslutte, helt rationelt, at eliminere den irrationelle menneskeart.

50-årige Elon Musk blev født i 1971 ind i en velhavende familie i Pretoria, Sydafrika. Moderen Maye Musk, en canadisk født model og diætist, og faderen Errol Musk, en hvid sydafrikansk ingeniør, ejendomsudvikler og tidligere medejer af en smaragdmine i Zimbabwe.

Som 10-årig udviklede Musk en interessere for computerprogrammering og videospil, og allerede som 12 årig omdannede han det til en forretning ved at sælge et computerspil, han havde skabt på sin Commodore, for godt 3.000 kroner.

Succesen var dog ikke udelt i hans unge år. Musk har i hvert fald selv beskrevet sin egen barndom som præget af mobning, og omtalt sig selv som et »akavet« og introvært barn.

Da han var 17 år, rejste han til Canada for at undslippe militærtjeneste i Sydafrikas apartheidregime, inden han i 1992 flyttede til University of Pennsylvania, hvor han studerede fysik og business.

Her mødte han andre unge entreprenører, der ligesom ham selv så muligheder i det hastigt udviklende computerfelt, der senere skulle blive til internettet, og den unge Musk flyttede til techindustriens epicenter, Silicon Valley.

Sammen med sin bror Kimbal udtænkte Elon Musk i 1995 ideen om at gøre det muligt for computerbrugere at finde lokale virksomheder. Det gjorde de på et tidspunkt, hvor computere endnu ikke var allestedsnærværende - en fiks idé tilbage i midten af halvfemserne, der endte ud i websoftwarefirmaet Zip 2, som blev købt af Compaq i 1999 for 307 mio. dollars hvoraf Musk fik 22 mio.

I en alder af 28 år var Elon Musk nu multimillionær. Og han var hurtig til at kaste pengene ind i en anden netbankstartup kaldet X.com. Efter kun et år fusionerede han med et andet selskab og nu var fokus på online-betalingstjenesten Paypal.

Efter en turbulent og ganske kort periode, købte eBay PayPal for 1,5 milliarder dollars i 2002, og Musk stod med et endnu større millionbeløb: 180 mio. dollars.

Endnu engang gik Musk i gang med bruge pengene på nye eventyr, og senere samme år grundlagde han SpaceX med en mission om at kolonisere Mars - dengang blev det udskældt som latterligt. Og det følgende år købte han sig ind i Tesla, der tilbage i 2003 ikke var meget mere end et par iværksættere med en vision om en eldreven sportsvogn.

Begge virksomheder havde en hård start, men Musks investeringer begyndte efterhånden at tjene sig ind. I 2008 sikrede SpaceX sig en aftale på 1,6 mia. dollars med NASA, mens Tesla i 2012 lancerede sin første bil til massemarkedet, Model S, efter en succes med at opskalere de lette og energitætte lithium-ion-batterier, som indtil da kun blev brugt i små elektroniske enheder.

I dag er Tesla en gigant, der kontrollerer omkring to tredjedele af det amerikanske elbilsmarked og 14 pct. af det globale marked. Samtidig er SpaceX den ubestridte leder inden for privat rumudforskning, og er i dag i gang med udviklingen af selskabets rumfærge Starship, som efter planen skal gennemføre en bemandet rundflyvning til månen tidligst i 2023 - ifølge Elon Musk blot begyndelsen.

I 2018 afslørede Musk på Twitter, at han planlagde at finansiere SpaceX’s langsigtede planer om en kolonisering af Mars ved at sælge en »større« aktiepost i Tesla på et tidspunkt i fremtiden.

Elon Musks villighed til at kaste enorme summer efter spekulative fremtidsfantasier og trodse andres skepsis, er ifølge Time Magazine’s portræt i anledningen af hans udnævnelse som årets person det, der har forvandlet Musk fra et introvert barn med en dot.com-formue til den rigeste person på planeten.

Det mest interessante spørgsmål fremover bliver - særligt i lyset af mandagens Twitter-opkøb - om Elon Musks succes og offentlige rolle på sigt vokser sig større, end det demokratiske samfund omkring ham kan tillade. I USA bliver handlen af topdemokrater tolket som »farligt for vores demokrati«, mens republikanere taler om, at »ytringsfriheden er på vej tilbage«.