Klumme: Krigen vil sætte sig spor i litteraturen
Når verden krakelerer, skal litteraturen afspejle det. Det mente Virginia Woolf og Katherine Mansfield allerede omkring Første Verdenskrig, og derfor fandt de nye måder at skrive på.
I 1939 mødtes flere end 500 forfattere fra 30 lande i New York, fordi de var bekymrede over nazismens fremmarch. Det var den amerikanske journalist Dorothy Thompson, der tog initiativet til den ekstraordinære forfatterkongres, efter hun var blevet udvist fra Tyskland pga. sine reportager.
Nu har amerikanske PEN indkaldt til et lignende møde, hvor skribenter fra alverdens lande mødes i maj i New York i skyggen af krigen i Ukraine. Ligesom i 1939 vil deltagerne diskutere, hvordan forfattere og litteratur kan bidrage til dialog, og hvordan vi kan kæmpe for ytringsfrihed i krigstid.
Hovedtaleren bliver den ukrainske forfatter Andrej Kurkov, der også er præsident for ukrainske PEN, men blandt de flere end 100 deltagende forfattere vil også være andre kendte navne som Salman Rushdie, Jennifer Egan og Ayad Akhtar.
Mødet bliver en del af den årlige PEN Festival, og det er ét ud af mange eksempler på, hvordan krigen diskuteres i og påvirker den litterære verden i denne tid. Litteraturen står i krigens skygge, og det rejser diskussionen om, hvilken rolle fiktionen har, når verden står i brand. Hvad skal den gøre godt for?