Formand for Dansk Mandesamfund Alexander Andersson kan ikke forstå, hvorfor nogle mænd ikke vil kalde sig feminist: »Ligestillingen er ikke gået for vidt, den er ikke gået langt nok«

Den mandlige ligestillingskamp handler om omsorg og sårbarhed. Det siger formanden for Dansk Mandesamfund, som kalder sine kønsfællers ligestillingsproblemer for oversete.

Artiklens øverste billede
Mænds ligestillingsproblemer handler om at få adgang til at give og modtage omsorg samt vise deres sårbarhed, for samfundet er indrettet efter devisen om, at mænd er seje og stærke. Det mener formand for Dansk Mandesamfund Alexander Andersson. Foto: Sofia Busk

Alexander Andersson starter fredag med morgenrejsning. Fælles morgenrejsning. Det er jo international mandedag.

Der er ikke tale om mødet mellem en flok mænd i opløftet tilstand, men titlen på et arrangement, hvor deltagerne bliver ført igennem »forskellige blikke på pikken«. For ifølge formanden for Dansk Mandesamfund har mænd – akkurat som kvinder – brug for at forstå deres kønsorganer.

»Rejsningsbesvær er tabubelagt, samtidig er det noget, de fleste mænd oplever på et eller andet tidspunkt, men det taler vi ikke om,« siger Alexander Andersson, som mener, at mange mænd er fanget i nogle stereotype og begrænsende idéer om, hvordan deres seksualitet er.

»Jeg tror, hverken det er sundt eller særlig sjovt at være i, og jeg tror, at vi vil få færre krænkelser og bedre sex for begge køn, hvis vi kan nedbryde nogle af de idéer.«

Tiden har måske gjort mænd mere opmærksomme på, at de har brug for omsorg. Måske har det altid været ensomt at være i manderollen.

Alexander Andersson, formand, Dansk Mandesamfund

Dansk Mandesamfund er en organisation med mænd, som arbejder for ligestilling. Organisationen blev etableret for et år siden, fordi bagmændene syntes, at der var et fravær af kønsfæller, som gik konstruktivt ind i ligestillingsdebatten og støttede op om MeToo-bevægelsen.

»Vi manglede mænd, der talte om mænds ligestillingsproblemer, uden at det samtidig skulle handle om, at ligestillingen er gået for vidt. Vi synes i virkeligheden, at ligestillingen ikke er gået langt nok,« siger Alexander Andersson.

Hvorfor er der behov for en international mandedag?

»Mænd har rigtige ligestillingsproblemer, og de kommer af de samme stereotype kønsroller, som kvindebevægelsen har kæmpet imod, så jeg mener, at det er en fælles kamp at gøre noget ved det.«

Hvorfor ikke feminist?

Alexander Andersson ser ligestillingsdebatten som en kærkommen lejlighed til også at tale om de forventninger, som samfundet har til mænd. Derfor forstår han ikke, at ordet feminisme af nogle bliver set som en rød klud.

»En meget udbredt minimumsdefinition er, at feminisme er at mene, at vi skal have lige muligheder og rettigheder uanset køn, og med den definition synes jeg, at det skulle være rimeligt ukontroversielt at kalde sig feminist – også som mand.«

Mens kvindekampen handler om at sparke døre ind og glaslofter ned, er mandesagen i højere grad et spørgsmål om at lukke det sårbare ind og give det et sprog.

»Kvinder har skullet kæmpe sig adgang til nogle sfærer, som har været forbeholdt mænd. Men der har også været barrierer for mænd. Mens vi har været ude i offentligheden og på arbejdsmarkedet, har vi ikke fået en lige så naturlig plads i familierne og relationerne,« forklarer formanden, som mener, at mænd ikke får lov at give og modtage den omsorg, som de ønsker.

»Vi ser nogle mænd, som gerne vil være ligeværdige forældre til deres børn, og vi kan se på debatten om øremærket barsel til mænd, at det bliver set som latterligt og som et angreb af nogle i stedet for at se det som den ligestilling, det er.«

Ensom manderolle

Han anerkender, at mænd historisk set har siddet på privilegierne og stadig befinder sig på magtens top.

»Men jeg synes sagtens, at man kan anerkende det og så sige, at der er en bagside ved den traditionelle – om end magtfulde – rolle som skaffer og patriark. Tiden har måske gjort mænd mere opmærksomme på, at de har brug for omsorg. Måske har det altid været ensomt at være i manderollen.«

Når samfundet fortæller drenge og mænd, at de skal være stærke, seje og kunne klare sig uden hjælp fra andre, kan det aflæses i statistikkerne. Mænd er mindre tilbøjelige til at gå til lægen og vælger oftere at selvmedicinere sig med alkohol. Den manglende evne til at dele det, der gør ondt eller går tæt på, viser sig også ved, at flere mænd er ensomme, ikke mindst fordi mange mister deres fortrolige, når de bliver skilt.

»Vi lærer ikke drenge og mænd at håndtere svære følelser og tillade sig selv at være sårbare og bede om hjælp. Og vores systemer er tilbøjelige til at understøtte det. Mænd, der er udsat for partnervold, har f.eks. ikke de samme rettigheder som kvinder.«

Alexander Andersson henviser til servicelovens paragraf 109, som udelukkende omtaler voldsramte kvinder som dem, der har krav på en midlertidig bolig.

Kriseramt

Han tøver ikke med at diagnosticere manderollen som kriseramt.

»Mænd kan lige så vel som kvinder ”bare” bede om hjælp, ligesom kvinder lige så vel som mænd ”bare” kan sige fra, men i realiteten risikerer mænd at ofre deres maskulinitet og status, hvis de beder om hjælp og viser sårbarhed. Og jeg tror, at det kan stå i vejen for, at mænd viser den omsorg for deres venner.«

Der er brug for et nyt blik på såkaldte bløde egenskaber, som bør opfattes som alment menneskelige og ikke særligt kvindelige, mener han.

»Det handler ikke bare om, at mænd skal være mere følsomme. Det handler om, at den problemstilling gennemsyrer hele strukturen. Det er først nu og virkelig nødtvunget, at mænd kan få de samme rettigheder til at være sammen med deres børn, når de er små. Vi forventer, at drenge skal være vilde og ikke kunne sidde stille i skolen. De skal vælge mellem at være dygtige eller være ”rigtige” drenge. Så er det ikke så mærkeligt, at de får dårlige karakterer.«

Alexander Andersson ser den stærkt omdiskuterede øremærkede barsel som den åbning, der kan gøre en forskel. Som kan give mænd troen på, at de har de følsomme evner.

»Det vil give os nye mandlige forbilleder, og forhåbentlig vil det betyde, at mænd vil være mere tilbøjelige til at søge mod omsorgsjob som sygeplejerske eller vuggestuepædagog.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.