Marianne Stidsens doktordisputats skal undersøges

Den kontroversielle forfatter Marianne Stidsens doktordisputats ”Den ny mimesis - Virkelighedstolkningen i dansk og nordisk litteratur efter Anden Verdenskrig” fra 2015 skal undersøges for, om den indeholder passager, der strider mod god videnskabelig praksis. Det skriver dekan ved Københavns Universitets humanistiske fakultet Kirsten Busch Nielsen i en pressemeddelelse.

Dekanen har dermed valgt at imødekomme bedømmelsesudvalgets ønske om at få doktordisputatsen undersøgt. Undersøgelsen sættes i værk for at sikre, at alle tvivlsspørgsmål bliver ryddet af vejen. Dekanen understreger, at der på nuværende tidspunkt hverken er rejst en sag eller en mistanke.

Undersøgelsen kommer i kølvandet på bl.a. artikler i Information og en artikel i Jyllands-Posten om Marianne Stidsens debatbog ”Køn og identitet: et spadestik dybere”. I artiklen i Jyllands-Posten kritiseres Stidsen bl.a. for - med undtagelse af få ord - at have kopieret afsnit fra leksikonopslag uden at angive den specifikke kilde og uden at citere. Kritikken fremføres af Carsten Fogh Nielsen, ekstern lektor i filosofi på Syddansk Universitet (SDU), og juraprofessor ved samme universitet Sten Schaumburg-Müller.

»Da jeg købte bogen, vidste jeg, at jeg ville være fagligt uenig med den, fordi jeg har læst andre af hendes ting. Jeg vidste også, at jeg nok også ville være politisk uenig med hende. Men det var bl.a. derfor, jeg købte bogen og læste den ret grundigt, for jeg ville gerne høre hvorfor hun mente det, hun mente. Undervejs faldt jeg tilfældigt over lange passager, som enten var ordrette afskrifter eller meget tekstnære parafraser af leksikonopslag og en enkelt artikel fra Politiken, hvor det nogle gange er svært og andre gange umuligt at se, hvor det, hun har skrevet kommer fra,« siger Carsten Fogh Nielsen.

Marianne Stidsen mener ikke, at hun har gjort sig skyldig i plagiat. Hun forsvarer sig med, at hun tydeligt har redegjort for informationers herkomst i debatbogen.

»Metoden med at bruge parafrase med tydelig kildeangivelse bruger jeg også i min afhandling, og det er en fuldstændig legitim metode i det akademiske arbejde, du skal bare være tydelig. Det er deri redeligheden ligger,« siger Marianne Stidsen.

Det var oplysningerne om Stidsens metodeanvendelse, der efterfølgende førte til, at dekan Kirsten Busch Nielsen modtog en henvendelse fra bedømmelsesudvalget om at få doktordisputatsen fra 2015 undersøgt.

Marianne Stidsen har ikke noget problem med, at hendes disputats nu skal undersøges.

»Ethvert videnskabeligt værk skal kunne bestå en sådan prøve. Hvis man ser på den fremførte kritik, så er der både tale om forkerte faktuelle fremstillinger, og at centrale aktører i forløbet har været ekstremt kritiske over for mig og min forskning. Det handler om politisk forfølgelse,« siger Marianne Stidsen til Jyllands-Posten.