Har du hang til horror? Så er du bedre til at håndtere kriser, mener en ekspert

I årevis havde horrorforsker ved Aarhus Universitet Mathias Clasen spekuleret over, hvad der egentlig fik ham og mange andre til at opsøge gyset. Når man sætter sig i biografens mørke, velvidende at hjertet vil forsøge at banke sig ud gennem skjorten, så snart reklamerne har fortonet sig. Hvorfor udsætter man sig for det? 

I et interview med en amerikansk journalist fra det populære videnskabsmagasin New Scientist havde Mathias Clasen sagt, at han troede, at mennesker brugte skræmmende underholdning for at blive klogere på vores eget følelsesliv. Han havde også længe haft et ønske om at forske i ”den rekreative frygt”, men hidtil havde ansøgningerne om forskningsstøtte ikke båret frugt. 

Det var hans indtryk, at de store fonde synes, at det var noget fjollet noget med zombier og gys. Selv om det altid har været et ekstremt udbredt fænomen, at folk leger med frygt. Når børn skræmmer andre børn for sjov, eller når vi leger med babyers angst for, at vi forlader dem, når vi leger titte-bøh på puslebordet.

Men da coronapandemien brød ud i hele verden, hørte han igen fra journalisten fra New Scientist. Denne gang over twitter, hvor hun kækt spurgte, om han troede, at folk, der så mange gyserfilm, ville klare pandemien bedre end andre.

»Det ramte lige ned i mine egne tanker. Jeg allierede mig med en adfærdsforsker, en personlighedspsykolog og en medieforsker. I april interviewede vi 300 repræsentativt udvalgte mennesker, der svarede på et lang række spørgsmål, der kunne give et praj om deres personligheder, og hvor mange alieninvasions-, gyser- eller pandemifilm de så, og det, vi fandt, var, at der var en ret klar sammenhæng. Folk, der så horror og gyserfilm, håndterede det psykiske pres i pandemien bedre end andre. De havde færre søvnproblemer og mindre koncentrationsbesvær,« fortæller Mathias Clasen. 

Fritsvævende angst

I maj modtog han 2,8 mio. kr fra Danmarks Frie Forskningsfond til at undersøge, hvordan mennesker bruger rekreativ frygt i løbet af deres liv, dels gennem eksperimenter, hvor forsøgspersoner udsættes for forskellige frygtstimuli som gysercomputerspil, og dels et studie i et kommercielt spøgelseshus, hvor forskerne undersøger de forskellige coping-mekanismer, vi mennesker griber til, når vi skal overkomme noget skræmmende. 

»Vi ser på flere lande – blandt andet også USA og Brasilien, hvor der har været en stærk tvivl i befolkningen om, hvorvidt deres regeringer ville kunne håndtere pandemien, og hvor man ikke på samme måde som herhjemme har kunne bruge den coping-mekanisme, der hedder ”nå, myndighederne har nok styr på det”,« siger Mathias Clasen. 

Studiet med de 300 deltagere giver ikke svar på, hvorfor de, der ser horrorfilm, indrapporterer mindre coronastress. Det skal der forskes videre i det kommende år, men Mathias Clasen har flere bud. 

»Der er meget fritsvævende angst i samfundet, men langt de fleste af os går igennem livet med relativ få oplevelser af akut rædsel. Jeg tror, at horrorfans er mere vant til at stimulere det værst tænkelige. De er vant til, at hjertet pisker afsted, og håndfladerne er svedige, og har derfor oparbejdet forskellige strategier for at håndtere det. Netop det har vi undersøgt hos 280 gæster i et haunted house,« siger Mathias Clasen. Strategierne kan være at holde sig for øjnene eller aflede sig selv ved at tvinge tankerne hen på, hvad man skal købe ind til aftensmaden senere – eller at huske sig selv på, at det, man oplever eller ser, bare er fiktion og vil gå over, hvis man slukker for tv’et eller forlader spøgelseshuset. 

»De strategier, som vi opbygger, når vi ser horrorfilm, kan man også bruge ude i den virkelige verden, når man oplever noget skræmmende såsom pandemien. Jeg har selv set gyserfilm hele mit liv og har faktisk også gjort en dyd ud af at præsentere mine børn for genren. Jeg synes faktisk, at man som forælder har en forpligtelse til at lære børn at håndtere gyset. Har de ikke værktøjerne til at at håndtere en film, de har set, så er de ilde stedt,« siger Mathias Clasen. Hans børn, der i dag er 14 og 16 år, er så garvede, at de har set filmen ”Hereditary” fra 2018, som ifølge Mathias Clasen var hård at komme igennem for selv en galvaniseret horrorfan. 

Skræmme børn

En stor del af det kommende forskningsprojekt er fokuseret på børns leg med frygt. En forsker i leg skal gå pædagogisk til værks og undersøge, hvordan børn leger med frygt i børnehaver. 

»Det bliver interessant at finde ud af, om vi kan blive nødt til at bede pædagogerne om at inddrage mere gys i børnenes leg. Hvad sker der med børn, hvis vi voksne i bedste mening lægger låg på gyset og frygtlegene? Det er forskningsmæssigt uberørt,« siger Mathias Clasen.  

Kan gys og gru gøre skade?

»I kølvandet på film som ”Eksorcisten”, ”Poltergeist”-filmene, ”Nightmare on Elm Street” var der artikler om folk, der følte sig traumatiserede, og der kom en bølge af amerikansk medieforskning i 80’erne, der kortlagde de negative effekter af genren, hvor der ikke var rum til at overveje om, der kunne være positive sider som det, vi ser på. For eksempel kan gyset skabe en fællesskabsfølelse, som nogle måske kender fra teenagere, der ser en gyserfilm sammen. For en del år siden hørte jeg første gang folk tale om, hvorvidt man kunne bruge gys som en del af traumebehandling. Min første tanke var, at det skal man holde sig fra, men vi har faktisk lavet nogle forstudier blandt horrorfans, hvor en del har en angstdiagnose eller har en traumatisk oplevelse med i bagagen, og jeg er ikke længere så afvisende over for tanken, som jeg har været,« siger Mathias Clasen.

Men hvordan har horrorgenren det egentlig i Danmark her i 2021? Den virker ikke umiddelbart nødlidende. Tivoli i København annoncerede eksempelvis i denne uge et 800 kvadratmeter såkaldt scary house med levende skuespillere. Projektet er skabt efter en række studieture rundt om i verden for at samle inspiration, og både Tivolis udviklingsafdeling og skræmmekonsulenter fra firmaet Dystopia Entertainment i Vejle har sammen udviklet konceptet.

»Jeg tror, at gyset er på vej tilbage, efter at det måske har været skrinlagt lidt i nogle år. De seneste 15 år er Halloween blevet større og større herhjemme, og den amerikanske tradition med ”hjemsøgte huse” er vokset – også herhjemme. Nogle scary houses har måttet lade livet i corona-epidemien, men de skal nok komme igen. Også gyserfilmsgenren blomstrer i disse år med små uafhængige amerikanske filmselskaber, der laver store gyserfilm på små budgetter, men tager genren uhyre seriøst,« siger Mathias Clasen.