Arkæologernes mest spektakulære fund i 2020

Usædvanligt fund giver fingerpeg om jægerstenalderfolkets fiskevaner

Et hold arkæologer fra Museum Nordsjælland fandt i foråret en velbevaret fiskeruse fra oldtiden i Gilleleje i Nordsjælland. Efterfølgende undersøgelser viste, at fiskerusen - der er et slags net til at fange fisk med- er omkring 7400 til 7600 år gammel og stammer fra jægerstenalderens Kongemosekultur. Sammen med rusen fandt arkæologerne også to fiskeskeletter, der efter alt at dømme er resterne fra den sidste fangst.

Ifølge Slots- og Kulturstyrelsen gør det rusen til et af allerældste fund af ruser herhjemme.

Sagnomspunden ødekirke dukker op af den jyske muld

I flere generationer har der nord for Bjerringbro i Midtjylland været fortællinger blandt lokalbefolkningen om en forsvunden ødekirke ved landsbyen Hjermid. Befolkningen har ifølge Slots- og Kulturstyrelsen spekuleret i, hvor den forsvundne ødekirke har været placeret, hvilket har været præget af »mystik« og stor usikkerhed.

I august 2020 kunne Viborg Museum efter en arkæologisk undersøgelse så fastslå den præcise placering for den omdiskuterede kirke. Ifølge styrelsen blev den gamle ødekirke lokaliseret på en mark kun 300 meter vest for den eksisterende Hjermind Kirke.

Byggeboom i renæssancen gav Gammel Estrup kæmpe teglværk

Øst for Auning på Djursland har arkæologer fra Museum Østjylland i foråret udgravet et teglværk fra begyndelsen af 1600-tallet, som bl.a. har leveret sten til udvidelserne af Auning Kirke og ombygningen af den nærliggende herregård Gammel Estrup i perioden fra 1610 til 1625.

Teglværket bærer præg af, at det løbende er blevet udbygget, så man har kunnet følge med efterspørgslen af teglsten af netop de to store byggerier i området, skriver Slots- og Kulturstyrelsen.

Metaldetektorfører finder gravfyldt helligområde i Himmerland

Metaldetektorer har de senere år suppleret klassiske udgravninger ved Grønhøjgård nær Vaarst i Nordjylland. Det har i år resulteret i, at det er lykkedes at afdække et større helligområde med gravpladser og et kulthus. Ifølge Slots- og Kulturstyrelsen stammer gravpladsen fra jernalderen og er blevet udgravet af arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum.

Gravpladsen rummer flere hundrede grave, hvoraf 75 grave foreløbig er undersøgt.

Havsmarken på Ærø var vikingernes Hjallerup Marked

Også mere ukendte steder fra Danmarks vikingetid har i løbet af 2020 været afdækket. I sensommeren i år fik arkæologer fra Odense Bys Museer og Langelands Museum nemlig chancen for at udgrave Havsmarken på Ærøs østspids. Det betød, at der blev fundet vægtlodder og et stort antal udenlandske mønter, der ifølge styrelsen vidner om international handel på pladsen.

Fundene blev suppleret med en omfattende mængde smykker, keramik, kar af norsk klæbersten, dyreknogler, redskaber og våben som sværd og pilespidser. Samtidig er der også fundet spor, der ifølge styrelsen viser, at der har været et smedeværksted på pladsen.

Bornholmsk højdedrag afslører 43 nye helleristningsskibe

I år fandt arkæologer fra Bornholms Museum en stor koncentration af 18 helleristningsskibe og enkelte skåltegn på en stor klippe i den nordøstlige del af Hammersholm. Det betyder, at der nu er fundet i alt 37 skibe på klippen, hvilket er det største antal der er fundet på en enkelt klippe i Danmark.

Helleristninger er tegn og figurer, der er hugget, ridset eller på anden vis præget i klipper eller store sten, og de nyfundne skibsmotiver er symboler fra bronzealderens religion. Områder med mange helleristninger har været særdeles vigtige for ritualer i fortiden.

Fæstningsanlæg på Falster var vikingetidens højborg

I år har arkæologer fra Museum Lolland-Falster haft mulighed for at udgrave dele af Trygge Slot, som er et forsvarsanlæg bestående af volde og voldgrav, der blev etableret i vikingetiden, og som eksisterede i flere hundrede år helt frem til den tidlige middelalder.

Årets undersøgelser har bekræftet, at der mod nord har eksisteret en menneskeskabt vold, der har rakt mindst 4 til 5 meter op i landskabet. Der er også fundet spor af store stolper, som måske har været en del af en palisade på volden.

Gådefuldt voldanlæg i København skaber tvivl hos arkæologer

Arkæologer fra Københavns Museum har i år gjort sig et noget usædvanligt fund ved Gammeltorv i København. Det hesteskoformede voldanlæg, som er fundet mellem Rådhuspladsen og Gammeltorv i hovedstaden, kan nemlig vise sig slet ikke at have fungeret som forsvarsanlæg som hidtil antaget.

En udgravning under en kælder har nemlig givet arkæologerne grund til at tro, at voldgraven slet ikke har været brugt til at forsvare sig med.

»Voldsanlæggets omfang tyder dog på, at det har haft en central rolle i det tidlige middelalderlige København omkring år 1100, men at der har været tale om et egentligt forsvarsværk, tvivler arkæologerne nu på,« skriver Slots- og Kulturstyrelsen.

Arkæologerne håber nu, at efterfølgende analyser kan bidrage med yderligere viden om anlæggets funktion og dets rolle i byens tidlige udvikling.

Velbevarede grave fortæller historien om Svendborgs unge år

Arkæologer fra Svendborg Museum er i år også med på listen over de 10 mest unikke fund i 2020. De har nemlig fundet 64 velbevarede middelaldergrave på ”Klosterplads” i det centrale Svendborg på Fyn. I flere af de gamle grave var kisterne stadig bevarede, da de blev fundet, og enkelte af gravene viste sig at være sjældne dobbeltgrave. Gravene stammer fra den verdslige kirkegård ”lægmandskirkegården”, der var knyttet til det tidligere Gråbrødrekloster på stedet, lyder det i pressemeddelelsen fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Bondestenalderfolk tog opgør med massegrave

På en udgravning ved Bygholm Nørremark ved Horsens har arkæologer fra Horsens Museum afdækket et gravkompleks, hvor man får et spændende indblik i netop denne overgang fra massegrave til enkeltgrave. Og under udgravningen opdagede museet endda en hidtil ukendt type gravanlæg fra stenalderens tragtbægerkultur. Også dette fund er med på årets top 10 over spektakulære udgravninger i 2020.

Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen