Nyt DR-program får kritik: Satiren fremstår som »mobning«

Det er hverken sjov eller respektfuld satire, når tv-vært Signe Molde joker med LGBT+-miljøet, mener en interesseorganisation. DR mener, at programmet lykkes med at skabe forståelse.

Artiklens øverste billede
Tv-vært Signe Molde kaster sig i programserien "Signe Molde på udebane" over bl.a. modebranchen, abortmodstandere, veganere og omskæringsdebatten. Det første program handler om det danske LGBT+-miljø. Foto: DR/Otto Frederik Schelin

»I en ny programserie på DR2 ser Signe Molde folk i øjnene, som hun ikke forstår og udfordrer deres livsstil og humor.«

Sådan præsenterer DR selv ”Signe Molde på udebane”, der havde premiere torsdag med tv-vært Signe Molde, kendt fra ”Det Nye Talkshow” på DR1 samt ”Quizzen med Signe Molde”.

Men humoren falder ikke i god jord hos Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, LGBT+ Danmark.

Interesseorganisationens sekretariatschef Susanne Branner Jespersen medvirker selv som gennemgående figur i det første program om det danske LGBT-miljø. LGBT+ Danmark skriver nemlig på sin hjemmeside, at:

»I LGBT+ Danmark stiller vi altid gerne op til dialog, og vi tror på at selvironi og samfundssatire har potentiale til at gøre os klogere på os selv og hinanden. Derfor takkede vi også ja til at deltage i programmet. Desværre er elementer i programmet vinklet på en måde, som ikke stemmer overens med LGBT+ Danmarks værdier og ramme for, hvad der er sjov eller respektfuld satire.«

Som programmet vinkler humoren om LGBT+ personer og i særdeleshed transkønnede, fremstår satiren snarere som mobning

Interesseorganisationen LGBT+ Danmark

Mobning eller satire?

LGBT+ Danmark ærgrer sig over jargonen og klipningen i programmet, der bl.a. handler om transkønnede sportsudøvere. Organisationen mener, at transkvinder i kvindesport bliver gjort til »objekt for spot og forargelse«, og at vittigheder, hvor transkvinder omtales som mænd, fremstår stødende.

»Når Signe Molde på denne måde aftvinger befolkningsgruppers selvironi, havde vi derfor håbet på, at hun ville have lavet jokes om LGBT+ personer til LGBT+ personer fremfor til et forudsætningsløst publikum. Som programmet vinkler humoren om LGBT+ personer og i særdeleshed transkønnede, fremstår satiren snarere som mobning,« skriver landsforeningen på sin hjemmeside.

Strider det ikke mod satirens natur at være respektfuld?

»Det gør det måske. Men den form for satire, Signe Molde er kendt for, er sjov, fordi det enten har været har været en udstilling af hendes egen berøringsangst og kiksethed i møder med miljøer - eller også har det været en kritik af magthaverne. Når man bare tager minoriteter og udstiller dem, er det usympatisk,« uddyber Susanne Branner Jespersen.

Må man slet ikke lave sjov med minoriteter?

»Pyt med de platte jokes, hun laver i miljøet, og som vi har hørt 117 gange før. Hvis det får folk til at tænke at vi ikke er så farlige, er det fint nok. Men jeg synes ikke, det er etisk i orden at tage en gruppe, der er så udsat som transpersoner. 1 ud af 5 transpersoner i Danmark har overvejet at begå selvmord. Fordi det er så svært at få lov at være den man er. Man bliver mødt med så mange modstand. Og så tager man et karikeret eksempel på det og gør dem til offer for spot og latterliggørelse. Det er simpelthen så ubehageligt.«

Susanne Branner Jespersen fremhæver, at Signe Molde eksempelvis laver sjov med, at et kønsskifte må være den mest effektive og eneste lovlige form for doping i sportsverdenen.

»Jeg tænker: Er hun klar over, hvad de mennesker går igennem i den her verden? Der er ikke nogen i vores målgruppe, der bliver slået mere ihjel på verdensplan end transkvinder. Det er da et kæmpe dilemma, hvilken række, transpersoner skal kæmpe i. Men der er måske 6-7 transpersoner på verdensplan, der dyrker elitesport, så det er en lillebitte del af det at være transperson, der bliver fremstillet. Jeg tror, der sidder unge transpersoner i Danmark i dag og tænker: ”Jeg tør da ikke være mig selv, hvis det er det dér, jeg bliver fremstillet som.”«

Udstiller Signe Molde ikke netop sin egen uvidenhed og berøringsangst?

»Jo, det gør hun bestemt. Men det er også i klipningen og vinklingen, at jeg tænker, de ikke har været helt klar over, hvad de lavede. Der er en super fin balance, hvis man skal lave jokes om minoriteter. Det er da oplagt at lave sjov med alle vores bogstaver, det gør vi da også selv. Men lige præcis med transpersoner synes jeg bare ikke, tiden er til at lave jokes,« siger hun.

Svært tilgængeligt emne

Gustav Lützhøft, ledende redaktionschef for DR Kultur og Samfund, finder ikke programmet problematisk.

»Det er slet ikke min oplevelse, når jeg ser programmet. Det handler om, hvad der sker, hvis vi fortæller vores vittigheder til dem, vi gør grin med. Hvis vi - i stedet for at gå og tøhø’e i hjørnerne - konfronterer de mennesker, vi ikke forstår, med vores halvdårlige vittigheder for at finde ud af, hvad de tænker om det, og om de kan belyse emnerne mere for os,« siger han.

»Det er utroligt ærgerligt, hvis Susanne Branner ikke synes, at foreningen bliver fremstillet på den rigtige måde. Jeg synes, hun får god taletid og udnytter den godt til netop at skabe den forståelse, som er hele formålet med programmet. Det er aldrig rart at blive mødt med sådan en kritik. Jeg kan jo godt være uenig, men det ændrer ikke ved, at Susanne Branner ser sådan på det. Vi laver programmet for at skabe en højere grad af forståelse hos den brede befolkning. Og jeg synes, vi lykkes med det på en ordentlig og respektfuld måde, som netop ikke træder på nogen, men hvor vi bruger humoren til at skabe forståelse.«

Bør man udvise ekstra forsigtighed, når det handler om en befolkningsgruppe, der ifølge LGBT+ Danmark i forvejen hører til de sårbare i samfundet?

»Det er klart, at man skal være ekstra forsigtig over for sårbare personer. Men Susanne Branner siger det selv meget godt i programmet: At man er bange for det, man ikke kender. Og jeg tror, at en ikke uvæsentlig del af danskerne ikke helt forstår, hvad LGBT+-begrebet dækker over. Så synes man måske, det er lidt komisk og kommer til at gøre grin med det. Jeg synes faktisk, programmet lykkes med på en ret ærlig måde at skabe forståelse og få nuancer frem.«

Er satire det rigtige format til at skabe den forståelse?

»Man kunne sagtens havde valgt at gøre noget andet. Vi gør det med humor som virkemiddel, og jeg synes faktisk, vi lykkes rigtig godt med det. Jeg synes, man går klogere derfra og med en forståelse af et emne, som jeg tror, er svært tilgængeligt for mange.«

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.