Psykologen: »Det er ikke kun virus, vi kan smitte hinanden med«

»Vi kan smitte hinanden med virus. Vi kan også smitte med adfærd.

Der er både fordele og ulemper ved at sidde isoleret derhjemme. Fordelen kan være muligheden for at rette opmærksomheden mod de nære værdier. Men de følelsesmæssige ulemper kan være meget store, fordi vi er mere alene og muligheden for kontakt til andre er så sparsom og forandret.

De sociale medier indebærer også både fordele og ulemper. Fordelene er muligheden for en høj grad af kompensation for den kontakt, vi ellers savner.

Men når vi samtidig har så meget kontakt med hinanden på sociale medier, er der stor mulighed for, at den mindre gode adfærd smitter. Det spredes hurtigt, hvis der er nogen, der hamstrer, undlader at hjælpe eller respektere myndighedernes anvisninger.

Hvem kan sige sig fri for impulsen? Den, der giver én lyst til at gå ned og købe to kilo ris, man ellers ikke har brug for - fordi man på nettet har set andre gøre det samme? Nogle handler på det. Andre gør ikke. De sidste sidder måske lidt helligt tilbage og skælder ud. Selvom de lige så godt, under de rette omstændigheder, kunne have fulgt impulsen selv.

Vi kan vælge at lægge armen omkring dem, der træder ved siden af, og lempe dem ind i gruppen igen. Lige nu skal et stort fællesskab på 5,6 mio. mennesker arbejde sammen som en organisme.

Panikken smitter

Vi mennesker får lyst til at forholde os kritisk til det, der sker, og bidrage til vurderingen. Vi lever i et samfund, hvor man gerne må være skeptisk over for myndighederne.

Det kan være, at jeg med min viden kan have en hypotese om, hvad vi alternativt kunne gøre. Hvordan situationen kommer til at udfolde sig. Man vil gerne berige andre med sin viden om, hvad der er godt at gøre lige nu. Der er en tid til at bidrage og en tid til at høre efter.

Jo mere, vi kritiserer og bidrager, des mere forvirrende gør vi det samlede informationsbillede for hinanden.

Myndighederne har forskning inden for mange fagområder. Sundhedsfaglige, samfundsfaglige og derfor også psykologien, til rådighed. De har information om, hvordan folk har reageret i tidligere kriser, hvordan myndigheder og sundhedsvæsen håndterede det, hvad der er sket med økonomien. Og hvordan det ser ud i kølvandet på krisen. De kan planlægge efter den, og det kan vi finde en tryghed i.

I løbet af denne tid kommer vi til at håndtere følelser, der ikke plejer at fylde nær så meget for os. Herunder irritabilitet, vrede mod andre, angst og megen bekymring.

Udfordringen for os mennesker er at forholde os kritisk til vores følelser. De vil alt muligt lige nu. Følelser kan være temmelig dårlige informationer om, hvordan man skal handle.

Det er naturligt, at nogle bliver mere kede af det, nogle bliver mere vrede og irritable. Det er normale og forventelige reaktioner på unormale ydre omstændigheder.

Opgaven er at regulere og stabilisere de følelser, så de ikke bliver til panik. For så kan vores adfærd blive irrationel, og det bliver sværere at samarbejde og sværere for myndighederne at hjælpe os igennem.

De fleste af os er faktisk ret gode til helt almindelige følelsesregulering. Prøv at lægge mærke til, hvor mange følelser, der er på spil i løbet af en almindelig dag. Følelserne vil være mere intense nu, hvor dagene ikke er normale. De vil fylde mere. Vi vil være tvunget til at regulere dem mere.

Kunsten at bede om hjælp

Følelsen af bekymring er relevant for, at vi passer på os selv og gør, som der bliver sagt. Men hvis det bliver for stærkt, bliver det til panik.

Det kan være sværere at regulere følelser for folk, der i forvejen er emotionelt påvirket. Fordi de har nære relationer, for hvem det kan være virkelig alvorligt at få virussen. Eller som selv har stress, angst og depression og brug for ro og stabilitet.

Det kan være en ubærlig belastning, når vi får skabt uro i den slags tanker og følelser, som i forvejen var rigeligt urolige. Det at holde sig orienteret alene kan være en tung byrde.

I en krise over en længere periode kan følelserne blive intense og koncentrerede. De kan pludselig eksplodere og gøre, at vi har endnu mere brug for hinanden end normalt.

En meget effektiv måde at hjælpe hinanden på, er blandt andet at tale med hinanden. Respektere, acceptere og blive bedre til at forstå, hvorfor vi har det sådan. Det kan stabilisere og skabe ro. Det er fantastisk at se, at vi rykker sammen nu. Vi rækker ud og tilbyder vores hjælp til hinanden. Vi tilbyder solidaritet. At handle ind og lægge øre til hinandens tanker.

Måden, vi kommer gennem denne proces på, betyder også noget for, hvordan vi har det med hinanden på den anden side. Uanset hvor smerteligt, det er - især for dem, der kommer til at miste nogen, de elsker - er her mulighed for at vise de vigtigste værdier. Drage omsorg for hinanden.

Det er lige så vigtigt at hjælpe som at bede om den hjælp, man har brug for. Dem, der f.eks. er sendt hjem fra arbejde og har fået taget deres hverdagspraksis væk, vil gerne have meningsfulde liv og gøre nytte. Det gør en forskel begge veje.

Når du har hjulpet nogen, går du beriget derfra. Det bekræfter din identitet og beriger dig med en erindring fra dit liv, som du kan være stolt af. Det har styrket den relation, du har, og som du er dybt afhængig af at have. Måske har du endda gjort det i en situation, hvor andre har set det. De har set dig gøre noget, du gerne vil spejle dig i.

Det her kommer til at skabe mange erindringer på godt og ondt. På den anden side vil vi have gjort ting for hinanden, som kan have styrket vores relationer utroligt meget.«