Kan du bryde med dine vante cirkler? Det vil to kunstnere have dig til

For godt 16 år siden spankulerede billedkunstner Sophia Kalkau og forfatter Ursula Andkjær Olsen rundt i en fransk by og spiste baguette sammen. 

De kendte ikke meget til hinanden på forhånd, men mødet blev begyndelsen på et samarbejde, der siden har holdt ved, og som netop har kastet en nominering til Schadeprisen 2019 af sig. Ifølge priskomitéen gives den for deres helstøbte udstilling ”Cirkelbryder” i Den Sorte Diamant – Det Kongelige Bibliotek, der for første gang samlet præsenterer udfaldet af et langvarigt kunstnerisk samarbejde.

Hvordan de overhovedet endte med at spise baguette sammen i den franske by Avignon i 2003, kommer de selv ind på i den følgende fælles mailkorrespondance, som journalisten gik med til at udføre på deres opfordring, fordi det i den givne situation var mest praktisk. 

Mailkorrespondancen den 22. november

Sophia Kalkau: »Jeg havde længe tænkt, det kunne være spændende at udfolde vores samarbejder i fysiske rum, og da Sarah Giersing fra Det Kongelige Bibliotek længe havde talt om, at hun gerne ville lave en udstilling i Diamanten med mine fotografiske værker, var det et helt oplagt sted at slå til. Titlen var Ursulas.«

Ursula Andkjær Olsen: »Ordet ”cirkelbryder” kom ned fra himlen eller op ad søen og virkede helt perfekt som betegnelse for den interferens, der opstår mellem kredsløbene, når de støder sammen. Altså, som de ringe i vandet, der opstår, når Sophias og mine værker mødes. Og når vores ord og billeder mødes med resten af verden.«

Mødet i Avignon

”Cirkelbryder” viser ni af Sophia Kalkaus fotografiske serier og tre skulpturer sat sammen med Ursula Andkjær Olsens ord, der er installeret som tekst, lyd eller håndskrift. En kulmination på et over 10 år langt samarbejde mellem de to. 

De læser og ser hinandens værker, udveksler idéer og er venner. Ursula Andkjær Olsens tekster smitter af på Sophia Kalkaus værker og omvendt. De bryder ind i hinandens cirkler i tide – og utide, må man forstå. 

Hvordan mødte I hinanden? (Fortsættelse af mailkorrespondancen)

Sophia Kalkau: »På Forfatterskolen og senere for alvor i Avignon.«

Ursula Andkjær Olsen: »Ja, Sophia lavede layout og omslag på Forfatterskolens afgangsantologi (i 1999), hvor jeg var afgangselev. Så hun har faktisk designet den første bog, jeg har været med i. Det er da ret sjovt! Og i Avignon nogle år senere var vi inviteret til et eller andet festivalagtigt. Det, jeg husker bedst fra den tur, var, at vi gik sammen rundt i den smukke by og spiste baguette fra bagerposen. Det var mega hyggeligt.«

Sophia Kalkau: »Ja, så var der vist også noget med en vinsmagning, hvor vi drak os ret fulde …«

De to kunstnere fandt hurtigt ud af, at de var gode til mere end blot at smage på vin og spise baguette sammen. 

Sophia Kalkau: »Ursulas tekster er vilde og fantastiske. De kan noget helt særligt. Når hun skriver til mine værker, sker der noget forunderligt med værkerne, og når jeg laver billeder til hendes tekster, åbner teksten sig endnu mere – det er magisk. Vores værker vokser i kraft af hinanden, og de gror videre i nye værker.«

Ursula Andkjær Olsen: »Sophia er en strammer, og jeg er en slapper, ha, ha, nej det er ikke præcist, men jeg opfatter det sådan, at Sophia har adgang til en meget krystalklar kilde, mens jeg snarere splatter rundt i noget skramlet og sammensat. Samtidig er Sophia også perfektionist, hvilket jo er fantastisk, når et stort og sammensat materiale skal skæres til, så det netop fremstår skarpt i alt sin sammensathed.«

Er der et budskab med ”Cirkelbryder?”

Sophia Kalkau: »Nej, ikke ét bestemt, men alle mulige cirkler, der mødes og brydes. Billedkunstneriske og litterære formater, der samles i et stort kunstnerisk greb.«

Ursula Andkjær Olsen: »Eller hvad med: Lad dine cirkler brydes med andre cirkler. Det kan vel sådan set godt kaldes et budskab. I hvert fald en opfordring!«

I kommer med den opfordring, at man skal lade sine cirkler brydes med andre cirkler. Hvordan skal det forstås? (Mailkorrespondance den 25. november)

Ursula Andkjær Olsen: »At man åbner sine tanke- og følelsesbaner op for andres tanker og følelser. At man bryder sine vante cirkler.«

Hermed opfordret.