I 2010 kom en forfulgt mand til Fanø

I 2010 tog en mand færgen fra Esbjerg til Fanø. En koordinator fra kommunen stod klar til at modtage ham, hvorefter han blev indlogeret i et lille hus på øen, der skulle fungere som hans tilflugtssted de følgende to år.

Manden fra færgen hedder Noufel Bouzeboudja, 38 år, og er en af de ni forfulgte forfattere, som danske kommuner har haft takket ja til at huse i en periode på mindst to år, siden muligheden for at blive friby i Danmark bød sig i 2009. Ifølge Dansk Pen var der seks fribyer, da ordningen toppede, mens der i dag kun er Aarhus, København og Helsingør tilbage.

I august 2019, hvor Noufel Bouzeboudjas ophold for længst er slut, huser Danmark to fribygæster – en satiretegner fra Sudan bosat med kone og tre børn i København, mens en anden person netop er kommet til Aarhus. I Helsingør Kommune har man valgt at holde en pause.

Han skrev under dæknavn

Årsagen til, at journalist og forfatter Noufel Bouzeboudja havnede på Fanø, var, at han er født i Algeriet i Nordafrika, hvor han i 2009 kom i clinch med regimet.

»Jeg havde en blog under et dæknavn, hvor jeg ytrede mig om korruption, brud på ytringsfrihed og menneskerettigheder i Algeriet. Derudover nægtede jeg at deltage i landets obligatoriske værnepligt,« fortæller han.

Det fik ham til at flygte fra Algeriet til Spanien, hvor han opholdt sig i flere år som illegal immigrant, mens han underviste i fransk og arabisk. En bekendt spurgte, om han ikke skulle sende en ansøgning til det internationale fribynetværk, Icorn, der har til formål at huse forfattere, som føler sig truet på livet, fordi de har ytret sig kritisk i deres hjemland. Han skulle forvente, at processen kunne tage flere måneder, fordi Icorn først skulle gennemgå hans dokumentation for at fastslå, hvorvidt der var tale om reelle trusler eller ej.

I samme periode havde Fanø Kommune sagt god for at være friby, og da Icorn havde slået fast, at ansøgeren Noufel Bouzeboudja var reelt forfulgt, påbegyndte man et match.

Nægtede at søge asyl i Danmark

I Danmark forsøgte han at leve op til de forventninger, der implicit følger med det at være fribygæst. Alt fra at tage del i den offentlige debat, blande sig med lokalbefolkningen, afholde gæsteundervisning på skoler og universiteter til at fortsætte med det arbejde, som han ikke kunne få lov til at publicere i sit hjemland. Det blev til flere bøger samt en digtsamling.

Han fik udvidet sit ophold med halvandet år på Fanø, men i 2014 gik den ikke længere.

Størstedelen af opholdet var betalt af Fanø Kommune, der ifølge kommunen selv brugte godt 125.000 kr. om året på at have ham boende. Udvalgsformand for Børn og Kultur i Fanø Kommune Niels Heinel oplyser, at man var tilfreds med ordningen, men ligesom i andre kommuner var det mangel på ressourcer, der er årsagen til, at man ikke forblev friby efter besøget af Noufel Bouzeboudja.

Da opholdet sluttede på Fanø, valgte forfatteren ikke at søge asyl i Danmark, selv om det reelt havde været en mulighed for ham.

»Det eneste i processen, jeg ikke synes, har fungeret, er, at man skal hjem igen efter to år, medmindre man søger asyl. Hvorfor skal jeg gå igennem endnu en proces, når de fra begyndelsen har accepteret, at jeg må komme? I Norge får man som fribygæst automatisk permanent opholdstilladelse resten af livet,« siger han, som derefter rejste tilbage til Spanien, hvor han havde ret til fem års opholdstilladelse.

I 2019 er de fem år udløbet, og nu venter han på at få fornyet sin opholdstilladelse i Spanien. En situation nogenlunde magen til den, han stod i for ni år siden – nu blot et ø-ophold rigere.