»Det ville være løgn at påstå, at vi var enige om alt«

Er det en dans på roser at lave en film sammen som ægtepar? Det kan Thomas Borch Nielsen og Kirsten Skytte svare på efter at have arbejdet sammen om filmatiseringen af Bjarne Reuters børnebog ”Kaptajn Bimse og Goggeletten”. Her følger citater fra deres oplevelser som samarbejdende ægtepar.

Tanke et: Om højtlæsning

»Vi har tidligere samarbejdet rigtigt meget sammen, selv om det er første gang, at vi begge instruerer samme film. Det skulle være denne her film, fordi vi næsten skændtes om, hvem der skulle læse Bjarne Reuters ”Kaptajn Bimse”-bøger højt for vores børn, da de var mindre. Vi blev helt forelskede i dem, fordi de både er sjove, finurlige og poetiske. Vores film handler om den første bog i Bjarne Reuter-serien om ”Kaptajn Bimse”, hvori omdrejningspunktet meget er emnet savn,« siger Kirsten Skytte.

Tanke to: Om hjemve

»Bøgerne har også nogle dybere lag. Nogle gange grinede vi under højtlæsningen af ting, som vores børn ikke grinede af og omvendt. Det potetiske i bøgerne kan f.eks. være, at børn lærer, at hjemve ikke behøver at være en dårlig ting. Den kan opstå, fordi man har nogen at savne. Fordi vi begge elskede bøgerne, tænkte vi: Vi laver sgu filmen sammen!« siger Thomas Borch Nielsen.

Tanke tre: Om samarbejde

»Det er ikke nyt for os at arbejde sammen professionelt. Kirsten har før klippet mine film, og jeg har været producer på hendes kortfilm. Så vi har altid haft cyklusser, hvor vi har svinget meget om hinanden,« siger Thomas Borch Nielsen.

Tanke fire: Om regler

»Det er klart, at mig og Thomas ikke er enige om alt. Det ville være løgn at sige, men uanset om du er par eller ej, så handler det på en film om at have en god sparringspartner, som man kan fortælle, hvad man mener. Vi har meget respekt for hinandens fagligheder, så vi opdelte opgaverne. Thomas er f.eks. uddannet fotograf, så han tager de sidste beslutninger i relation til fotografi. Sådan var vores arbejdsregel. Det er ikke, fordi vi ikke diskuterer ting, men vi ville ikke stå og skændes foran filmholdet,« siger Kirsten Skytte.

Tanke fem: Om enighed

»På et filmset kan du ikke stå og sige to forskellige ting til et hold. Vi var nødt til at fremstå enige. Jeg stod mest for sættet, fordi jeg er fotograf, mens Kirsten tog sig af skuespillerne og især selvfølgelig Nanna (hovedrolleindehaveren og barneskuespiller, red.). Og nogle gange byttede vi så rundt. Det var lidt ligesom en tango, hvor vi dansede med hinanden. Når vi er enige om rytmen og trinnene, så skal vi nok finde ud af det. Og så skiftedes vi til at føre: Nu er det dig, der fører, okay, så følger jeg med, okay, nu er det mig,« siger Thomas Borch Nielsen.

Tanke seks: Om arbejdssnak

»Det farlige ved at lave en film sammen kan være, at man ender med kun at snakke om arbejde, når man kommer hjem fra arbejde. Og det skete også for os. Fordelen er derimod, at man har gennemlevet de samme slag, at man har kæmpet sammen, og at man derfor har forståelse for hinandens sene arbejdstider. Ulempen har nok været, at det er svært at snakke om andet,« siger Thomas Borch Nielsen.

Tanke syv: Om frirum

»For vores børns skyld aftalte vi til tider, at vi ikke ville snakke om arbejde, når vi spiste aftensmad med dem. Nu er de heldigvis så store, at de ikke altid gider at spise med os. Men så snart de var ude af døren, så sagde vi: ”Okay! Nu kan vi snakke videre”. Det kan også være en fordel, at man kan snakke f.eks. storyboard igennem aftenen inden en optagelse, så man ikke skal gøre det under optagelserne,« siger Kirsten Skytte.

Tanke otte: Om styrke

»Jeg tror altid, at par kan blive stærkere af de udfordringer, som de gennemgår sammen. Med filmen vil vi jo altid sidde tilbage og have gode og mindre gode oplevelser. Men det er altid lærerigt, fordi vi gennem forløbet har bevaret vores respekt for hinanden. Det er lidt ligesom, når man tager ud og får en fed oplevelse sammen på en rejse eller noget. Så får man noget at snakke om bagefter og sige: ”Hold da kæft! Det var sådan og sådan og sådan”,« siger Kirsten Skytte.

Tanke ni: Om historier

»Hvis der var tidspunkter, hvor vi tænkte: ”Hvad fuck ramte os der”, så er vi ret gode til at sige: ”Hvad lærte vi af det, som vi kan bruge til næste gang”. Arbejdet med at lave en film sammen kan jo også give et ægtepar en smaddergod historie at have sammen – også på trods af udfordringer. Ligesom hvis man på en ferie ankommer til hotellet, og det er brændt ned, så kan det faktisk ende med at være en historie, som man er glad for,« siger Thomas Borch Nielsen.