Fortsæt til indhold
Kultur

»Vi leverer den musik, folk ikke ved, de vil have - fremtidens musik«

Spot-chef Gunnar K. Madsen gør status over den danske musikbranche, inden den aarhusianske festival til maj kan markere sit 25. år som platform for ny nordisk musik.

Morten Bruhn

Når Spot Festival torsdag den 2. maj slår dørene op til tre dage med musik, kan den aarhusianske musik- og branchefestival fejre 25-års jubilæum. Men publikum skal ikke forvente et festfyrværkeri til at markere det skarpe hjørne.

Det fortæller Gunnar K. Madsen, der er daglig leder af Dansk Rock Samråd (ROSA), som står bag den aarhusianske musikfestival.

»Vi kommer ikke til at lave en grand prix-kavalkade af dansk musik, der har spillet på Spot. Vi har en formidlingsopgave, som vi vil holde fast i, hvad enten det regner eller hagler. Den skal ikke pakkes til med jubilæumstilbud. Den almindelige festivalgænger vil ”bare” opleve et kæmpe program af relativt ny musik,« understreger Gunnar K. Madsen, der laver citationstegn i luften.

De fleste kunstnere husker nok, hvornår det var, de fik afgørende hjælp med karrieren, men man skal være forsigtig med at tage for meget ejerskab over, hvad der sker her i verden.
Gunnar K. Madsen, leder af Spot Festival

Han har stået i spidsen for Spot Festival siden 1995 og finder gerne kuglerammen frem for at gøre regnskab over musikbranchens udvikling over det seneste kvarte århundrede, hvor streamingtjenester som Spotify og Apple Music har ændret markant på spillereglerne.

»Først og fremmest er den medieteknologiske udvikling nok den største forandring, der er sket for musikken de seneste 25 år; alle de nye platforme, man i dag formidler og sælger musik fra, har skabt en voldsom omlægning for de bærende præmisser, der længe gjaldt,« siger Gunnar K. Madsen og fortsætter: »Musik er i den grad blevet allemandseje og noget, alle let kan komme til og gøre brug af.«

Komplimenterer festivallandskab

Og det er ikke kun forbruget af den indspillede musik, der har ændret sig markant.

Over det seneste årti er ambitiøse festivaler som Northside, Tinderbox, Haven og Heartland skudt op rundt om i landet, og i løbet af en femårige periode fra 2012 til 2017 er omsætningen inden for livemusik steget med 69 pct., viser en opgørelse fra Rambøll.

Spot Festival skiller sig dog stadig ud, mener Gunnar K. Madsen.

»Jeg synes egentlig, vi komplimenterer et flot festivallandskab i Danmark. Vi kan levere den musik, folk ikke ved, de gerne vil have, nemlig fremtidens musik. Danmark er rigtig godt kørende hvad angår festivaler som oplevelsesramme for publikum, og jeg synes, vi har en fin placering.«

Men hvad er så ”fremtidens musik” – på hvilke områder står Danmark stærkt i et internationalt perspektiv?

»Jeg kan pege på sådan noget som heavy, og jeg kan pege på elektronisk eller house. Ja, faktisk er der ikke nogen genre eller et udtryk, som ikke vil kunne klare sig i udlandet.«

Aarhusiansk beskedenhed

I stedet for at nævne konkrete navne fremhæver Gunnar K. Madsen det, han kalder en ”dansk mentalitet”, nemlig kunstneres evne til at netværke, rådgive og sparre i et tæt samarbejde.

»Vi har et samarbejdsgen i Danmark, som folder sig ud i vækstmiljøer, men så sandelig også i mere etablerede lag. Det spiller en stor rolle for de resultater, vi opnår. Jeg bilder mig ind, at det er en af Spot Festivals fortjenester, at vi har været gode til at bygge netværk op. Det kan resten af musikbranchen have glæde af – de kan benytte sig af det på egne vilkår eller videreudvikle det. Hvis vi kan blive ved med at dele viden og finde de steder, vi med fordele kan arbejde sammen, så sætter kun fantasien grænser.«

Hvilke artister er du mest stolt over at have hjulpet på vej via Spot?

»Jeg får det spørgsmål hvert år,« griner Gunnar K. Madsen og fortsætter:

»Og jeg har gjort mig for vane ikke at svare på det. Vores grundmantra er, at vi skaber en platform for så mange, der har et talent, som muligt. Grundlæggende tror jeg, det er vigtigt, at vi og publikum forstår, at det at blive til noget for de fleste er en lang proces.«

»De fleste kunstnere husker nok, hvornår det var, de fik afgørende hjælp med karrieren, men man skal være forsigtig med at tage for meget ejerskab over, hvad der sker her i verden. Vi støtter nogle processer, og det kan man gøre fagligt eller målrettet. Men skidt pyt med, hvem det var, der først eller sidst sparkede til dåsen.«