Himmelbjerget skal alligevel ikke have glasterrasse

Himmelbjerget i Ry. 147 meter højt. Og i længere tid genstand for en strid.

Men lad os først opridse lidt af bjergets historie: Nogle studenter gik en sommerdag i 1838 en spadseretur og endte på toppen af bjerget, hvor de begejstredes så meget over skønheden, at de skrev til Steen Steensen Blicher for at høre, om der ikke kunne holdes folkemøder netop der. Blicher var med på idéen og samlede tusinder til folkemøder fra 1839, hvilket gjorde Himmelbjerget kendt.

Og netop Himmelbjergets naturskønhed kan siges at være stridspunktet i sagen.

Politikerne i Skanderborg har i længere tid haft ønske om at nytænke området ved Himmelbjerget. Sidste år hyrede de arkitektfirmaet Labland Architects, der for 300.000 kr. lavede et idékatalog til, hvordan bjerget kan gøres mere moderne og dermed tiltrække flere turister. Det skulle gøres med nye stier, shelters til overnatning, solsofaer, udsigtsplatforme (døbt selfiepladser af kritikere) og glasterrasse.

Efter et borgermøde tirsdag er udsigten til Himmelbjerg-planerne dog ændret ifølge borgmester Jørgen Gaarde (S). Han fortalte efter mødet til TV 2 Østjylland:

»Vi er i byrådet enige om en helhedsplan for Himmelbjerget, men spørgsmålet er, om vi skal lave en udsigtsterrasse. Det tror jeg ikke, vi skal, og det er vi enige om.«

Kritik af planerne

Planerne er da også blevet heftigt kritiseret, bl.a. af foreningen Folkets Bjerg. Formanden for gruppen, Anders Hougaard, udtalte for nylig til DR, at politikerne ønsker at gøre det ikoniske bjerg til en »mainstream-vare«. Efter mødet tirsdag var han mellemfornøjet:

»Det gik som forventet. Politikerne fik nogle klare budskaber med om, at de godt kan glemme alt om vilde udsigtsposter, og at det i stedet handler om at gå nænsomt frem og forstå stedet. Men hvorvidt det var et demokratisk borgermøde, det kommer an på, hvad de finder ud af, når de nu lægger hovederne sammen,« fortæller Anders Hougaard til Jyllands-Posten.

Han tilføjer, at det er frustrerende ikke at få en klar udmelding om, hvad der nu skal ske.

»Vi fik gjort det klart, at hvis politikerne vil det fælles projekt, så tager man arkitektplanen helt af bordet og starter forfra. Men det har man ikke gjort, og det synes jeg er både uklogt og uforståeligt.«