Mylius mindes Larsen: Tv-portræt kostede en middag

»Der er efter min mening ingen nutidig kunstner, der har sat et så markant et aftryk på dansk populærmusik som Kim Larsen«, siger Jørgen de Mylius, der har fulgt den markante sanger og sangskriver siden starten tilbage slutningen af 1960’erne.

»Han skabte sit helt eget musikalske univers ved at aflytte den danske folkesjæl ligesom hans store forbillede Tony Vejslev gjorde det.«

Jørgen de Mylius hæfter sig ved, at Kim Larsens sange alle ramte et eller andet sted hos danskerne, og det uanset om det handlede om trøst eller afsked med vores kære eller om fester, til dans eller ren nydelse.

Jørgen de Mylius mødte Kim Larsen utallige gange og har mange festlige minder.

Han husker således tydeligt, da han i 1982 var sendt til Cannes i forbindelse med en musikmesse i hvilken Kim Larsen også deltog.

»Heller ikke dengang var han særlig ivrig efter at give interviews, men mens vi en dag stod og snakkede, sagde han pludselig, at han sgu’ da gerne ville medvirke i sådan et tv-portræt, hvis han kunne få lov til at fortælle om sine amerikanske planer og kunne få vist nogle videoer fra sine engelsksprogede indspilninger.«

Kim Larsen i Cannes i 1982:

Mylius ringede straks hjem til chefen for underholdningsafdelingen. Her var man meget interesserede, men bad Mylius finde ud af, hvad Kim Larsen skulle have for det, og hvem der kunne lave portrættet.

Allerede i Cannes blev der indgået af aftale med Stig Hasner, der senere blev chef for DK4.

»Jeg spurgte Kim om hans honorar, og han svarede, at han ikke ville have noget, men jeg kunne da give en middag om aftenen til ham, hans band og følge«, fortæller Mylius, der fik grønt lys fra DRs ledelse.

Det endte med at Kim Larsen dukkede op med omkring 30 mennesker. Mylius, der også inviterede de danske pressefolk med, måtte leje en hel restaurant.

Som et andet højdepunkt nævner Mylius melodi grand prix’et i 1979.

Kim Larsen: ”Ud i det blå” (1979)

»Vi fik pludselig tilsendt en sang fra Kim Larsen og det var ”Ud i det Blå”. Han blev nummer tre - Tommy Sebach vandt - og senere sagde han til mig, at han syntes det var den helt rigtige vinder, og at han havde indsendt en sang, det skyldtes, at han havde lyst til at prøve noget helt nyt,« fortæller Mylius og tilføjer, at det egentlig var meningen, at ”Se Venedig og dø” skulle have været en grand-prix-sang, men at ”man kom til at give den til Lone Kellerman og fik Gasolin til at synge kor”.

»Han skrev som sagt ”Ud i det Blå” direkte til melodi grand prix’et, og han betroede mig senere, at det ville han aldrig gøre mere: Skrive en sang til et bestemt formål og i en bestemt stil.«