Pop-op-museum vil diskutere, hvad dansk kulturarv er

Hvad vil du betegne værende særligt dansk, og hvad skal museerne i din optik passe ekstra godt på? De spørgsmål stilles på pop-op-museet "Huseum" under kulturmødet.

Artiklens øverste billede
Genstandene får ordet på "Huseum" i Nykøbing Mors. Collage: Annelise Ploug

Tag et kig rundt i dit hjem og tænk dig grundigt om.

Hvilken genstand vil du udvælge som den, der siger allermest om dig som person? Hvilken genstand vil du udvælge som værende unik? Og hvilken genstand vil du mene er særligt typisk for en dansker anno 2018? Når du har fundet dem, så stil dig selv spørgsmålet: Hvilken af genstandene bør komme på museum?

De danske museer er pressede (...) Der er skimmelsvamp, og kulturarven går til.

Anne-Mette Villumsen, museumsleder

Her vil en gruppe med seks kulturmødedeltagere hver time få mulighed for at gå på opdagelse i hjemmet, hvor husets beboer, Antje Abrahamsen – som også bor i sit hus under kulturmødet – har fortalt historien om hver enkelt genstand på et lille skilt. Deltagerne skal hver udvælge en ting, de synes er bevaringsværdig, for til sidst at diskutere, hvilke af de valgte genstande der bør bevares som et symbol på dansk kulturarv.

Det usynlige problem

Ifølge Anne-Mette Villumsen fra Skovgaard Museet i Viborg skal "Huseum" dels sætte fokus på museernes samfundsmæssige relevans og kulturarvens rolle, dels skabe klarhed over den store mængde »usynligt« arbejde, som museerne laver i form at af passe på den danske kulturarv.

»Det giver os mulighed til at fortælle, hvordan vi arbejder på et museum. Hvordan vi bevarer ting, og hvorfor det er vigtigt,« siger hun og tilføjer:

»Museerne skal sørge for at bevare alle de gamle ting, vi har i magasinerne, men vi skal også samle ting ind i dag, som kan sige noget om vores samtid om 50 eller 100 år. Hvad er særligt typisk for Danmark anno 2018. Er det en smartphone eller et fladskærms-tv, eller er det, at der står økologisk mælk i køleskabet?« siger hun og bruger Madam Blå-kanden på et eksempel, der i dag er et tydeligt symbol på 1950'ernes Danmark.

Men det er ikke en let opgave at forudsige, hvad der er interessant om flere generationer. Noget, der virker yderst uinteressant i dag, kan vise sig at være en skat senere hen. For nogle år siden lavede Statens Museum for Kunst f.eks. en undersøgelse af et maleri, som man for 100 år siden havde været ved at smide ud. Det viste sig at være en ægte Rembrandt.

Ifølge Anne-Mette Villumsen er "Huseum"-projektet derfor også en mulighed for, at museerne kan råbe politikerne op, i forhold til de øgede sparekrav, de især i de senere år er blevet pålagt:

»De danske museer er pressede økonomisk. F.eks. er mange af magasinerne rundt omkring i dårlig stand. Nogle er endda så dårlige, at der er skimmelsvamp, og tingene går til, kulturarven går til,« siger hun og tilføjer, at politikerne vender det blinde øje til det usynlige problem og i stedet kræver, at der skal flere besøgende og flere folkeskoleklasser på museerne, ligesom der skal være mere fokus på den digitale formidling.

»Det er der, støttekronerne bliver givet, så det er klart, at det er det, vi vægter. Men støtten til at lave det usynlige arbejde har længe været underprioriteret. Det begynder at blive virkelig kritisk, fordi de ting, vi egentlig har fået stillet som opgave – at bevare og passe på kulturarven – dem kan vi ikke løse,« understreger Anne-Mette Villumsen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.