Fortsæt til indhold

JP Randers 29/04/2022

Nu er omstridt klinik taget under konkursbehandling | Trods politianmeldelse af ansat for grove svigt: Tilsyn blåstemplede patientsikkerheden på plejehjem | Syv ledere advarede om problemer på specialskole: Her er den rapport, politikerne ikke måtte se

Godmorgen,

I dette nyhedsbrev: Da Den Gode Tandlæge pludselig lukkede med øjeblikkelig virkning i slutningen af marts stod flere tusinde patienter tilbage uden en tandlæge.

Flere af dem har angiveligt forudbetalt behandlinger, som de ikke har modtaget, men nu er tandlægeklinikken under konkursbehandling, og det giver et spinkelt håb om, at de tidligere kunder kan få nogle af pengene tilbage.

I dette nyhedsbrev er der også nyt om sagen fra Plejecenter Tirsdalen, hvor en medarbejder er blevet sigtet og varetægtsfængslet i forbindelse med »en række mistænkelige genindlæggelser og et dødsfald.«

For selvom Styrelsen for Patientsikkerhed anmeldte den pågældende medarbejder til politiet, som blev anholdt den 14. marts, blåstemplede styrelsen patientsikkerheden på stedet tre dage efter.

Dagens nyhedsbrev er på 400 ord - 2 minutters læsning

Dagens udvalgte: Pludselig stod tusindvis uden tandlæge: Nu er omstridt klinik taget under konkursbehandling

Tandlægeklinikken er nu under konkursbehandling, og det kan få betydning for de mange patienter, der indtil nu har været i klemme i den noget særprægede sag. Foto: Google

Kurator har allerede nu et bud på, hvad der kommer til at ske med klinikken, der under stor tumult pludselig lukkede.

Fra den ene dag til den anden stod tusindvis af patienter uden en tandlæge.

I slutningen af marts lukkede Den Gode Tandlæge i Randers med øjeblikkelig virkning, og siden da er hårde anklager og beskyldninger fløjet frem og tilbage mellem de to ejere, som har været rygende uenige om både årsagen til lukningen og fremtiden for stedet.

Nu er tandlægehuset taget under konkursbehandling, og det giver de patienter, der har forudbetalt behandlinger, de ikke kan få, et spinkelt håb om at få nogle af pengene tilbage efter den pludselige lukning.

Kort overblik

Det skal du også vide: Trods politianmeldelse af ansat for grove svigt: Tilsyn blåstemplede patientsikkerheden på plejehjem

En person er sigtet i forbindelse med flere mistænkelige hændelser på Plejecenter Tirsdalen. Foto: Viggo Lepoutre Ravn

En ansat på plejehjem svigtede beboerne på det groveste, mener Styrelsen for Patientsikkerhed, som politianmeldte personen. Alligevel har tilsynet blåstemplet patientsikkerheden på stedet.

Trods »en række mistænkelige genindlæggelser og et dødsfald« på Plejecenter Tirsdalen slap centret fint fra et tilsynsbesøg få uger efter de angivelige hændelser.

Som omtalt i JP Randers onsdag anholdt Østjyllands Politi den 14. marts en ansat fra Plejecenter Tirsdalen ved Randers.

Forud havde Styrelsen for Patientsikkerhed modtaget »en bekymringshenvendelse omhandlende mulige svigt i medicinhåndteringen« den 2. marts i år. Det fremgår af en tilsynsrapport, som er blevet offentliggjort den 11. april.

Den 17. marts foretager styrelsen et reaktivt tilsyn på baggrund af bekymringshenvendelsen. Styrelsen gennemfører et supplerende tilsyn den 28. marts.

Du kan kontakte redaktionen på jpranders@jplokal.dk.

Hvis du har fået tilsendt dette nyhedsbrev fra en bekendt, kan du selv tilmelde dig her.