Har Rebecca Matthews hørt om 4. maj eller EM-sejren i 1992?
De byer, der har haft succes som europæisk kulturhovedstad, er dem, der har haft en strategi for, hvad der skal ske bagefter.
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
»Det bliver faktisk den største begivenhed i Danmark nogensinde.« Intet mindre. Det sagde i hvert fald Aarhus 2017’s britiske direktør, Rebecca Matthews, da hun torsdag kunne løfte sløret for det show, der 21. januar til næste år skal markere åbningen af Aarhus som europæisk kulturhovedstad.
Det bliver sikkert også spektakulært, når 5.000 mennesker vil gå gennem byen i procession med lysende både og retning mod havnen, men man får lyst til at spørge direktøren, om hun f.eks. nogensinde har hørt om den danske EM-triumf i 1992, hvor 250.000 mennesker tog imod de danske helte, eller den danske befrielse 4. maj 1945. De har på hver sin måde også spillet en vis rolle i skabelsen af en kollektiv hukommelse. Med al respekt for det endnu ikke afviklede åbningsshow vil en del danskere i og uden for Aarhus nok sætte spørgsmålstegn ved Rebecca Matthews’ postulat. I det mindste vil det nok være på sin plads at kræve målfoto, når vi når så langt.
De byer, der har haft succes som europæisk kulturhovedstad, er dem, der har haft en strategi for, hvad der skal ske bagefter.
Men lad nu det ligge, for der er ingen grund til at pifte åbningsceremonien for glæde og begejstring, inden den har fundet sted. Ja, faktisk er der grund til at dele begejstringen; ikke kun for åbningsshowet, men i det hele taget for de konturer, der efterhånden tegner sig for det kultur- og begivenhedsår, som Aarhus og Region Midtjylland lægger navn og geografi til næste år.
Hvis ellers det danske januarvejr vil arte sig og være på byens side, er der ingen tvivl om, at det bliver et smukt syn, når byen omdannes til et hav bestående af 4.000 lysende både, der bæres i optog gennem byen sammen med seks store vikingeskibe fyldt med mindeværdige ting og tanker fra nutiden. Tusinder ventes at følge optoget, og mindst 5.000 forventes at tage del i processionen, der ender ved Aarhus Havn, hvor 2.000 små både med lanterner søsættes som et symbol på den store og magiske rejse, byen nu skal ud på. Alt sammen vil foregå til musik og korsang over nyfortolkninger af ”Drømte mig en drøm i nat”, kunne den britiske eventinstruktør Nigel Jamieson og Rebecca Matthews fortælle på torsdagens pressemøde.
Men det er kun toppen af isbjerget, for i løbet af 2017 vil op mod 400 arrangementer blive afviklet. Kunst, teater, musik, udstillinger, samtale, dans, noget større, noget mindre, noget med ret til at kalde sig megaevents, vil fylde året med begivenheder, der forhåbentlig bærer videre på den hype, som Aarhus på det seneste har oplevet.
Forventningen er en halv million besøgende i løbet af kulturåret. Det er naturligvis af indlysende grunde i sig selv væsentligt, men mindst lige så vigtigt er det, at Aarhus 2017 omsættes til noget varigt, der kan løfte byen et nyt sted hen. De byer, der har haft succes som europæisk kulturhovedstad, er dem, der har haft en strategi for, hvad der skal ske bagefter for at fastholde det kortvarige momentum, så det også efterfølgende har effekt på byens kulturliv, erhvervsliv og udvikling. Man må håbe, at Aarhus 2017 også har en strategi for det, for så kan begivenheden for alvor blive stor.