Et salg af idrætsparken giver Aarhus Elite A/S en unik mulighed for at få det stadion, man gerne vil have
Når kommunen ikke helt magter den brede, folkelige tilgang til idrætten til gavn for de mange, hvorfor så bruge ressourcer på den elitære tilgang, som driften af idrætsparken afspejler?
Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.
Engang var der noget, der hed Aarhus Idrætspark. Det er der ikke længere; lige nu er navnet Ceres Park og Arena.
Navneskiftene signalerer, at folkeligheden har måttet vige for en mere kommerciel tilgang – man kan ganske enkelt købe sig til et stadionnavn.
Når det, der tidligere hed Aarhus Idrætspark, nu er omfattet af store økonomiske interesser, og det foretagende, der bruger idrætsparken mest, er en millionforretning, hvor medarbejderne har ganske betydelige lønninger, rejser det uvægerligt spørgsmålet om, hvorvidt det kan anses for en kommunal kerneopgave at drive et stadion, der er så grundigt fedtet ind i kommercielle interesser.
Et salg af idræts-parken giver Aarhus Elite A/S en unik mulighed for at få det stadion, man gerne vil have.
Det spørgsmål stillede De Konservative i Aarhus Byråd på sin vis på det seneste byrådsmøde, da byrådsmedlem Marc Perera Christensen foreslog, at kommunen sælger Ceres Park og Arena. »Ved at sælge Aarhus Idrætspark, får en privat ejer mulighed for at udbygge og udvikle området. Der er en række begrænsninger i måden, som vi driver anlægget på nu,« begrundede Marc Perera Christensen forslaget.
Bortset fra den radikale rådmand for kultur og borgerservice, Rabih Azad-Ahmad, var der bred støtte fra de øvrige partier, og forslaget er nu sendt videre til behandling i magistraten. Man kan sige, at det er lidt ærgerligt, at den radikale rådmand ikke kan finde ud af, hvad han og hans parti mener i og med, at idrætsparken hører under hans område.
Engang for en del år siden havde politikere i Aarhus en drøm om, at byen skulle være Danmarks idrætsby nr. 1.
Det kan man næppe sige, at Aarhus er blevet, og det kniber gevaldigt med at servicere idrætslivet i kommunen.
Manglende vedligeholdelse af nuværende idrætsfaciliteter og mangel på nye afspejler desværre, at det politiske flertal hverken har viljen eller evnen til at prioritere den brede befolknings muligheder for at dyrke idræt i nogenlunde ordentlige rammer. Når kommunen ikke helt magter den brede, folkelige tilgang til idrætten til gavn for de mange og i øvrigt også folkesundheden, hvorfor så bruge ressourcer på den elitære tilgang, som driften af idrætsparken afspejler?
Nuvel, atletikfolkene hører hjemme her, men de er rimeligt forhadte af fodboldfolket, der på grund af løbebanerne ikke anser idrætsparken for at være et ”rigtigt” fodboldstadion. Selv om atletikken i Aarhus takket være bl.a. Sara Slott Petersen kan siges at være mere elitær end AGF, skal der ved salget af idrætsparken tages hånd om atletikfolkenes behov for tidsvarende faciliteter.
Et salg af idrætsparken giver Aarhus Elite A/S en unik mulighed for at få det stadion, man gerne vil have.
Det handler blot om at entrere med forretningspartnere med tilstrækkeligt store økonomiske muskler, hvis man føler, at ens egne er for små.
Under alle omstændigheder er det på tide, at navlestrengen til Aarhus Kommune og ikke mindst kommunens skatteydere kappes. Forslaget om at sælge idrætsparken fortjener kort sagt at blive realiseret.