Selvfedme

Dette er en leder: Jyllands-Posten er en liberal avis, hvilket kommer til udtryk på lederplads — mens journalistikken lever sit eget, frie og uafhængige liv. Vi skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Læs mere om Jyllands-Postens lederskribenter her.

Selvgodhedens lidet kønne kontrafej med al dens ulidelige arrogance har fået en lokal version med byrådsmedlem Maria Sloths offentliggørelse af, at hun og hendes bo- og partifælle fra Enhedslisten, folketingskandidat Anne Hegelund, har huset to illegale flygtninge/migranter fra et afrikansk land.

Det ligner en overtrædelse af udlændingelovens paragraf 59, stk. 8, og det konservative byrådsmedlem Marc Perera Christensen har på den baggrund politianmeldt Maria Sloth.

Den juridiske del af sagen kan man trygt overlade til politi og anklagemyndighed. Udredning af sagen er ganske ligetil, for Maria Sloth og hendes sambo indrømmer selvtægt, og at de har brudt loven. Men det mener de med selvhøjtidelig patos, at de er i deres gode ret til. Helt konkret mener de, at når lovgivningen »strider så meget mod ens overbevisning«, er det i orden at overtræde loven.

Ud over det rent juridiske har sagen to interessante dimensioner. Den ene er den selvfedme, de to unge politikere optræder med. De to kunne givetvis komme af sted med deres handling, uden at nogen ville bemærke det, men da verdenspressen ikke selv henvendte sig, gik Maria Sloth og Anne Hegelund angiveligt til lokalpressen.

Ligesom de radikale politikere Anna Mee Allerslev og Manu Sareen havde behov for at fortælle medierne, at de skam havde været i Rødby med tæpper, har Maria Sloth og Anne Hegelund tilsyneladende et stort behov for at indvie omverdenen i deres handling. I hvert fald optræder de smilende med deres bizarre historie.

Den anden dimension er den arrogance, som de to bemeldte damer optræder med i deres forsvar af deres handling. Ud fra en eller anden form for elitær tankegang mener de i ramme alvor, at det er i orden, at de begår selvtægt, fordi de er uenig i lovgivningen.

Ikke mindst fordi de to er politikere, er holdningen rystende, ja, grænsende til det vanvittige. Hvis alle har dette forhold til lovgivningen, vil Danmark snart være en lovløs slyngelstat. Er man uenig i lovgivningen, må man ad demokratisk vej forsøge at få den ændret. Så enkelt er det.

Men gad vide, om Maria Sloths og Anne Hegelunds accept af at bryde loven kun gælder for dem og evt. resten af enhedslistesegmentet eller alle? Hvis man lavede det tankeeksperiment, at nogle borgere i Sønderjylland, der jo ved det seneste folketingsvalg manifesterede sig som en Dansk Folkeparti-bastion, er utilfredse med, at der ikke er grænsekontrol og derfor dannede vagtværn, som på selvtægtsfacon udøvede grænsekontrol, ville det så være i orden i Maria Sloths og Anne Hegelunds optik?

Ifølge Maria Sloths særegne verdensbillede er det ”småligt” af Marc Perera Christensen at anmelde hende til politiet. Hun siger: »Så kan han sælge et politisk budskab, men negligerer fuldstændig substansen for at jagte mig. Det virker mest af alt som et forsøg på at svine en politisk modstander til, fordi han jo netop går efter mig, selv om vi er to, der har handlet sammen.« Er der mon ikke en anden, der vil anmelde Anne Hegelund, når Marc Perera Christensen ikke vil?

Holdningen til de to politikeres selvfedme-stunt er forudsigeligt nok kritisk i byrådets blå side og noget mere lunken i den anden side – bortset fra at de øvrige byrådsmedlemmer fra Enhedslisten selvfølgelig bakker partifællerne op.

Som et kuriosum kan nævnes, at tidligere borgmester Flemming Knudsen sætter sit helt eget niveau ved på Facebook at kalde Marc Perera Christensen for »et fjols«.