Tænd for skærmen og brug teknologien

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi siger ofte til vores børn: “Sluk nu for skærmen.”

Som om det er den største tjeneste, vi kan gøre dem. Faktisk har vi ret stramme skærmregler i vores hjem – indrømmet dog mest for vores børn, mens telefonen til tider kan ligge lidt for tungt i min hånd. Men hvad nu hvis vi i stedet sagde: “Tænd for skærmen – og lad os bruge den rigtigt”?

For vi må indse, at den verden, som vores børn vokser op i, ikke bare er digital – den er gennemdigital. Kunstig intelligens, algoritmer og automatisering er ikke fremtidens teknologier. De er nutidens. De former måden, vi arbejder, kommunikerer og lærer på. Derfor skal vores børn ikke kun lære at begrænse deres skærmforbrug – de skal lære at beherske teknologien bag skærmen.

Desværre lyder der lige nu mest en politisk refleks: Sluk. Begræns. Luk ned. Regeringens tilgang til teknologi i skolen og i børns liv bærer præg af bekymring snarere end forståelse. I stedet for at sige “lær at mestre teknologien”, siger man “læg den væk”. Det er bekymrende. For det er ikke nok at beskytte børn mod skærme – vi skal ruste dem til at forstå, analysere og bruge dem med omtanke. På det seneste møde i ”Rådet for fremtidens kompetencer” som Region Midtjylland har nedsat, deltog Birgitte Vedersø, som i 2023-2024 var formand for Ekspertgruppen om ChatGPT og prøver under Børne- og Undervisningsministeriet. Hun havde mange enormt interessante vinkler på denne debat. Jeg hæftede mig især ved: 1) Vi kan og skal ikke finde en sluk-knap, den teknologiske virkelighed er her. 2) At blive en god teknologi-bruger kræver viden og færdigheder, idet grundlæggende træning af viden og færdigheder ikke er gået af mode – tværtimod.

Når vi kun taler om skærmtid og grænser, glemmer vi at tale om indhold, dannelse og kompetencer. Vi risikerer at svigte vores børn ved at tro, at afkobling er det samme som opdragelse. I en verden, hvor AI flytter på selve vilkårene for læring, arbejde og demokrati, har børn og unge mere end nogensinde brug for indsigt – ikke bare opsyn.

Det er ikke kun i skolen, denne opgave ligger. Det gælder hele samfundet – og erhvervslivet ved det allerede. For arbejdsmarkedet har ikke bare brug for medarbejdere, der kan trykke på knapper. Det har brug for mennesker, der kan forstå, hvad der sker, hvorfor det sker – og hvordan det påvirker samfundet og mennesker. De unge skal kunne samarbejde med AI – men også stille spørgsmål ved den og udfordre den.

Derfor efterspørger virksomheder ikke bare tekniske færdigheder, men kritisk tænkning, dømmekraft og evnen til at vurdere, hvad der er sandt og falsk. Vi har brug for mennesker, der kender sig selv og tør navigere i en kompleks virkelighed. Det lærer man ikke kun ved at trykke på “sluk”.

Derfor skal teknologiforståelse gå hånd i hånd med etik, samfundsfag og digital dannelse. Det er vores opgave – som forældre, lærere og beslutningstagere – at sikre, at børnene både lærer at kode og at afkode. At de kan analysere en algoritme og samtidig gennemskue, når den prøver at påvirke deres adfærd. Vi skal give dem nøglerne til den digitale verden – og samtidig lære dem, hvornår det er klogt at lukke døren.

Og ja, børn skal stadig lege. De skal klatre i træer, falde og slå sig, kede sig, opfinde historier og grine med rigtige venner i den virkelige verden og ikke kun virtuelt. Men de skal også kunne træde sikkert og klogt ind i en digital virkelighed, der bliver mere kompleks for hver dag.

Så næste gang du hører dig selv – eller en minister – sige “sluk for skærmen” – så stop op et øjeblik. Måske er det tid til i stedet at tænde for nysgerrigheden. For teknologien forsvinder ikke. Det gør vores ansvar heller ikke.