Set fra Aarhus: Nu er ting, jeg forbinder med min ungdom, kommet på museum
Hvad skal man lægge i, at ting, man er vokset op med, pludselig er udstillet i Den Gamle By?
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Ja ja, jeg ved godt, at det nok kan betragtes som en tilsnigelse, at jeg har brugt ordet ungdom i overskriften. Længere tilbage ligger 2014 trods alt heller ikke.
Det var i det år, jeg blev gift. Det var i det år, jeg trådte ind i 30’erne. Det var i det år, min datter blev født. Men jeg nåede dog at være 29 år i nogle måneder af 2014. Nu er det år - ja, faktisk fra 2000-2014 - blevet en del af udstillingen i Den Gamle By, og det kan jeg så tænke lidt over.
Tirsdag talte museumsdirektør Thomas Bloch Ravn og borgmester Jacob Bundsgaard ved indvielsen af museets nye gade og ikke mindst den nye hovedindgang. Et projekt til samlet omkring 500 mio. kr. og endnu en knopskydning i det vidt favnende sted, som fortæller historien om dansk bykultur. Onsdag åbner Den fornyede Gamle By dørene for offentligheden.
I det hidtil mest moderne område fra 1974 har jeg besøgt en periode, jeg som barn af 1980’erne ikke selv har oplevet. Nu kan jeg besøge butikker, jeg forbinder med min ungdom.
Blockbuster, hvor jeg op gennem nullerne lejede film og spædede en fredag aften foran skærmen op med tre poser Haribo. 7Eleven, hvor jeg i Nørreport som studerende kunne klare en let aftensmad, når der var pølsehorn på tilbud.
Blockbuster-butikkerne er fortid, 7Eleven er her endnu. Tilsæt en filial af Danske Bank (hvor jeg havde en Ponduskonto), et solcenter, nogle virkelige menneskers private hjem og et pizzeria, og du har en udstilling. Uanset hvor og hvornår, man var ung, er det svært ikke at glæde sig over at se en tid blive formidlet på den måde.
Også i disse år synes det vigtigt kontinuerligt at forevige bykulturen, som vi kender og husker den. Ikke mindst den aarhusianske. Meget forandrer sig i Aarhus med byggerier i højden, nye bydele, havneudvidelse og fortætning. Den slags deler vandene fra byrådsbeslutning til byrådsbeslutning. Det ved vi.
I Den Gamle By talte Jacob Bundsgaard om, at bymuseet med den nye tilføjelse følger med tiden, som det sig hør og bør. Om oplevelsen af, at tingene forandrer sig med større hast og om vigtigheden af fortsat at kunne fordybe sig i den fortid, man selv og ens by er gjort af.
For et par år siden var Aarhus’ udvikling på hans vagt et centralt tema ved valget, der halverede borgmesterens personlige stemmetal. Omvendt kan man ikke forvente, at en by som Aarhus skal stå stille, som var den udstoppet. Det handler om balance. Fra projekt til projekt og i det store hele. Det er den slags, som ophedede debatter er gjort af.
Ude i Aarhusbugten synes et balancepunkt mellem havneudvidelsens fortalere og modstandere for eksempel fortsat at være et fatamorgana.
Mens 2014 er sendt på museum, er udvidelsen af Aarhus Havn på vej tilbage på dagsordenen. Og lige om lidt begynder et 139 meter omstridt højhus på Mindet 6 at skyde i vejret, mens De Fem Søstre må dukke nakken i sammenligning.
De første lejere kan snart rykke ind i det kritiserede Unity-byggeri. Der, fra toppen af Aarhus, kan de se ned på det gamle vandtårn og følge striden om den nye helhedsplan for Randersvej. Alt imens der nede ved siden af Den Gamle Bys nye hovedindgang og gade arbejdes videre på omdannelsen af Prismet, som længe inden 2014 bragte sind i kog – og gør det igen.
Det virker til, at protesterne ulmer mange steder i byen, klar til at antænde. Men hvad ved jeg. Måske er jeg bare nået en alder, hvor jeg bider mere mærke i den slags. Elementer, jeg kæder til min ungdom, er trods alt lige blevet udstillet i Den Gamle By.