Slap lige lidt af med de fastelavnsboller

Disclaimer: Jeg kan godt lide bagværk, og jeg går heller ikke af vejen for en god fastelavnsbolle. En gammeldags en af slagsen er min foretrukne, og sådan er der så meget.

Med det på plads: Slap lige lidt af.

Det vil være forkert at tale om fastelavnsbolle-hysteriet, som om, det er noget, der alene hører den seneste uge til. Der er for længst gået julegak i den, så bollebagere år for år synes at skubbe grænserne for, hvor meget man kan vride ud af lige denne højtid.

Jeg har det, som om der er reklameret for, talt om og smagstestet fastelavnsboller siden årsskiftet. Og selve dagen, hvor vi alle med ro i sjælen kan klæde os ud som børsmæglere eller brandmænd og tæve en tønde, ligger stadig tre uger ude i fremtiden.

Det er selvfølgelig ingen skade til, at vinduet for at fylde sig med dej, creme eller flødeskum og sveskestads står på vid gab. Og madhistoriker Bettina Buhls pointe her i JP Aarhus om, at vi skal spise vores traditioner for at holde dem i hævd, har jeg ingen intention om at udfordre. JP Aarhus har da også planer om at anmelde en bid af udvalget af fastelavnsboller her i byen.

Når det er sagt, synes jeg altså, at hypen er blevet lige vel voldsom, og i denne uge kunne JP Aarhus beskrive, hvordan et af dejhysteriets aarhusianske omdrejningspunkter, Jumbo, har set sig nødsaget til at lukke for forudbestilling af fastelavnsboller.

At et sådant stykke kage kunne fordre en forudbestilling på den måde til at begynde med, som solgte man billetter til en Bieber-koncert, kan man tænke meget om. Men at det dernæst skulle give udfordringer i et omfang, så Jumbo måtte lukke for forudbestillinger igen for at kunne følge med efterspørgslen – og i samme ombæring frabede sig dårlig opførsel over for personalet – giver ingen mening.

»Heldigvis er 98 pct. af vores kunder glade og tilfredse, men sommetider møder vi kunder, der ikke opfører sig ordentligt, hvis de bliver sendt tomhændet hjem,« som Josephine Svane, der er medstifter af Jumbo Bakery, fortalte til JP Aarhus efter at have solgt de første 1.000 fastelavnsboller på en weekend.

Det er da en træls omgang at bruge 45 minutter af sin dag på at stå i kø til en bolle for så at konstatere, at den er udsolgt, når salget gives fri oppe ad formiddagen. Men tænk så lige over, at det førnævnte faktisk er noget, som sker i virkeligheden.

Det er kendt, at bagværk kan få folk op i det røde felt. Hvem husker ikke den gang, en arrig kunde kylede et Aros-rugbrød efter en ekspedient i drivein-lugen hos Lagkagehuset, fordi den allestedsnærværende bagerkæde havde formastet sig til at justere det hedengangne Langenæs Bageriets opskrift?

Uanset hvad: Hvis man kan få sig selv til at overfuse en ekspedient i en butik, eller hvad der nu konkret er sket på Jumbo, for en bolle med creme, skal man måske begynde at samle på mønter eller læse en bog i stedet. Jeg minder stilfærdigt om, at der findes større problemer i verden i disse tider. I Ukraine eksempelvis.

I Berlingske forklarer psykolog og forfatter Henrik Tingleff, hvorfor en fastelavnsbolle ikke bare er en fastelavnsbolle. Det handler om den lille luksus i hverdagen. Om at noget kan få en ekstra værdi for os, hvis vi betaler mange penge for det eller må gå langt for at få fingrene i det (læs: stå i kø ved en nichebager, inden der bliver udsolgt).

Det er meget fint alt sammen. Men jeg synes faktisk også, at Kvickly-modellen til 10 kroner smager helt o.k.