Bytte, bytte købmand – historien om skyggerne fra et højhusprojekt

JP Aarhus har i den forgangne uge givet et sjældent og ganske interessant indblik i processer og interesser om et af de mange højhusbyggerier, der præger såvel byen som debatten om dens udvikling i disse tider.

Jeg tænker her på det 27 etager høje hus, som ejendomsudvikleren Bricks A/S ønsker at opføre på Frederiks Plads i Aarhus C. Et projekt, hvor bygherren arbejder hårdt for at blive undtaget fra kommunens ellers faste krav om, at 25 pct. af boligerne i et sådant projekt skal være almene boliger.

Projektet er fortsat til politisk debat og endnu ikke vedtaget. Socialdemokratiet er med det nyvalgte medlem af teknisk udvalg Jesper Kjeldsen i front gået forrest i debatten med et krav om, at der bliver opført almene boliger i projektet.

Men det hænger ikke sammen økonomisk, lyder det fra Bricks A/S, som mener at have en gammel aftale med borgmesteren om, hvordan projektet skal realiseres alene med ejerboliger.

»Jeg mener, at vi har en aftale med forvaltningen, med tidligere teknisk rådmand Bünyamin Simsek (V) og med borgmester Jacob Bundsgaard om, at der ikke kom krav om almene boliger på Frederiks Plads. Den aftale har vi i nu mange år arbejdet ud fra,« som indehaver Martin Busk har udtrykt det i JP Aarhus.

I et kommunalt notat omtales »en fælles overenskomst« mellem borgmesteren og Bricks A/S og en henvisning til »tekniske og økonomiske uhensigtsmæssigheder«.

Det er her, sagen bliver interessant og skriver sig ind blandt de mere prekære sager, som borgmester Jacob Bundsgaard har måttet håndtere på det seneste. Altså den borgmester, som ved kommunalvalget i november fik halveret sit personlige stemmetal efter en valgkamp, hvor byudvikling og fortætning – og ikke mindst borgmesterens linje over for entreprenante ejendomsudviklere – var et tilbagevendende kritisk tema i debatten.

Kan det virkelig passe, at borgmesteren i sagen om Frederiks Plads uden om byrådet har indgået en aftale, som Bricks A/S ønskede sig? Og det efter at Bricks A/S havde tilbudt en ”donation” på 5 mio. kr. til byudvikling og f.eks. Kulkransporet?

Det afviser borgmesteren, for »det kan man jo ikke give noget tilsagn om forud for en byrådsbehandling,« som Bundsgaard siger.

Men nogen har i hvert fald hos Bricks A/S efterladt det indtryk, at en sådan handel kan lade sig gøre. Bricks A/S står nu til at støtte kommunens anlæg af en highline-bro fra Sydhavnen til Frederiksplads via Kulkransporet med 2 mio. kr. Penge, som dog formentlig bortfalder, hvis ikke byggeriet af et højhus uden krav om almene boliger bliver en realitet. En slags bytte, bytte købmand-logik.

Set fra min stol taler sagen her – aftale mellem bygherre og borgmester eller ej – direkte ind den fortælling om byudviklingen, der rumsterer rundt om i Aarhus. For kritikere, der ser systemet udefra og måske ligefrem føler sig kørt over af det, er det ikke svært at læse dette forløb ind i et større narrativ om interesser og aftaler bag om borgernes ryg. Perception is reality, er det ikke sådan, man siger?

Midt i det hele står borgmesteren, som her den 1. maj holder tale til aarhusianerne. Det efter en vælgerlussing i november og en langstrakt debat om en udvidelse af Aarhus Havn, hvor formandshonoraret til Jacob Bundsgaard i øvrigt er blevet genindført fra i år.

150.000 kr. om året lyder honorarer på, men som Lokalavisen har afdækket, var et honorar på 250.000 kr. også i spil i den for offentligheden lukkede proces.

Ja, der er nok at tale om ved 1. maj-arrangementet på Sankt Knuds Torv søndag morgen. Men det er hverken bestyrelsesformænd eller ejendomsudviklere, borgmesteren skal tale til. Snarere dem, der bygger højhusene og arbejder ude på havnen.

Det skal blive interessant at høre, hvad han siger.