Kan man blive noget ved musikken i Aarhus?
Restriktionerne er fortid, Music City Aarhus er officielt skudt i gang, vejen er banet for at opleve og tale om kultur og musik. Og det er ingenlunde upassende at gøre det.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Forleden hørte jeg i radioen en musiker blive introduceret med ord om, at han var flyttet til København for at udleve sin drøm. For han kunne ikke blive popstjerne i Aarhus eller i oplandet hertil. Her er ikke stort nok.
Min førstehåndsviden på det felt er aldeles begrænset. Ikke desto mindre gjorde ordene indtryk på mig. Kan det virkelig passe?
Altså – dygtige kunstnere og store navne er i hvert fald kommet mangefold ud af byen her gennem årene. Sådan skal det gerne vedblive at være.
Det er vigtigt, at en by som Aarhus også på dette felt kan samles om dygtige, driftige folk og føle en fælles stolthed over talent og værker med udspring herfra.Jacob Haislund, redaktør
Netop det er en del af visionen for Music City Aarhus, som åbnede officielt i denne weekend. Med en stribe arrangementer i løbet af lørdagen kulminerende det i en åbningskoncert, hvor nyere navne som JJ Paolo, Kajsa Vala og Thøger Dixgaard på Bispetorv optrådte med kendte sange fra Aarhus’ musikalske bagkatalog.
Målet er klart:
»Aarhus skal være musikby,« står der på musikårets hjemmeside.
»Music City Aarhus 2022 skal understøtte et bæredygtigt aarhusiansk musikliv, der peger ind i fremtiden,« står der også.
For nej, selvfølgelig kan det ikke passe, at man ikke kan slå igennem fra Aarhus. Det skal ikke passe. Og kommune, erhverv og musikkens mange lag i byen er gået sammen om at sætte en fed streg under det.
Man kan argumentere for, at Aarhus allerede er en musikby. Men et år med ekstra fokus netop her kan næppe skade.
Det er vigtigt, at en by som Aarhus også på dette felt kan samles om dygtige, driftige folk og føle en fælles stolthed over talent og værker med udspring herfra. Som man gennem årtier har kunnet det med Helmig, TV2, Tina Dickow, L.O.C. og mange flere til alt efter smag. Som man i fremtiden vil kunne med navne, som man endnu har til gode at høre om.
Samtidig er det et godt billede på, hvad Aarhus kan som samfund, at aktører samles på tværs om et projekt som dette. Også fordi musikåret har fået en ny dimension føjet til sit manifest: At »genstarte musik- og kulturlivet for byens borgere, erhvervslivet og byens mange musikaktører efter covid-19-krisen«.
Her må man sige, at kulturlivet har holdt hårdt for. Måske også mere end godt er. Kritikken fra den kant har i hvert fald været markant gennem de seneste år – ikke mindst efter at fhv. kulturminister Joy Mogensen i krisens begyndelse begrundede sit fravær ved coronapressemøder med, at »jeg ville opfatte det som upassende, hvis jeg stod og talte om kultur lige nu«.
Siden fulgte bl.a. to somre med aflyste festivaler, så Northside og Smukfest var der f.eks. ikke noget af. Ej heller for de kunstnere, som skulle optræde der, måske ligefrem skyde en ny epoke i en spirende karriere i gang på en sådan scene. For nogle er gennembruddet blevet udskudt gennem de seneste to år, for andre er det måske helt aflyst.
Forude venter en tid med festivaler – fra de helt store af slagsen til talenternes domæne på Spot Festival, hvor nogle af de næste til at slå igennem sikkert også spiller (som Tina Dickow eksempelvis gjorde det i 2001). Spot Festival er også en del af programmet for Music City Aarhus, og forhåbentlig kan nogle af de nye navne blive stjerner uden at forlade Aarhus først og Jylland.
Restriktionerne er fortid, musikåret er officielt skudt i gang, vejen er banet for at opleve og tale om kultur og musik. Og det er ingenlunde upassende at gøre det.