Undskyld fra en potentiel racist og sexist!
I Danmark forbyder Grundloven forskelsbehandling som følge af køn, tro eller afstamning. Ord eller handlinger er altså racistiske eller sexistiske, hvis intentionen fra afsenderen har været at forskelsbehandle. Men det kan være rigtig svært at afgøre, hvornår det har været intentionen.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Da min far var 58 år gammel, var jeg 24 år. Jeg husker, at jeg indimellem var flov over ham, fordi jeg syntes, at han var blevet en gammel racist og sexist, der udtrykte sig på en måde, som vi unge i samfundet, støttet af mediernes evige jagt på outsiderne, ikke mente var en ordentlig og god tone og omgangsform.
Nu er det så mig, der er blevet 58 år, og jeg har lige oplevet, hvordan min datter er blevet rigtig flov over mig, vred og ked af det, fordi jeg har udtrykt mig på en måde, som er helt uacceptabel i hendes øjne. Miseren skyldes, at jeg offentligt beskrev en af hendes venner som ”kulsort”. Den skønne unge mand er fra Burundi og i mine øjne ”kulsort”, men han og min datter hørte mine ord og blev forfærdede over dem, fordi de begge opfattede det som en stærkt racistisk udtalelse. Jeg blev ulykkelig og har undskyldt mange gange, men vreden og frustrationen over mig er stor.
Jeg har givetvis begået handlinger, der er blevet opfattet som sexistiske i mit liv, selv om jeg endnu ikke er blevet stillet til regnskab for disse på samme måde som for mine racistiske ord.
Jeg er som mange andre i min generation vokset op med Halfdan Rasmussen, Astrid Lindgren og mange andre børnebogsforfattere, der brugte ordet negere om afrikanere. Neger kommer af det latinske ord negro, der betyder sort. Ordet neger var altså en beskrivelse af farve, ligesom jeg kalder min hudfarve for hvid, selv om det måske mere er beige eller lyserød, der er den rigtige beskrivelse. Som ung lærte jeg hurtigt, at jeg ikke måtte bruge ordet neger, fordi det var udtryk for et menneskesyn, der var fordomsfuldt og diskriminerende af disse menneskers biologiske og kulturelle baggrund. Jeg skulle i stedet sige ”sort”, for det var dengang det acceptable og rigtige at sige. Jeg lærte også, at jeg ikke måtte omtale en kvindes bryster, men godt rose hendes kavalergang i en smuk kjole og også gerne kysse hende på kinden. Det må jeg så ikke i dag, hvilket jeg fuldt ud respekterer, men som jeg desværre stadig har svært ved at vænne mig af med og indimellem stadig kommer til – altså både at beundre kvinders kavalergang og kysse dem på kinden. Jeg har på den måde givetvis begået handlinger, der er blevet opfattet som sexistiske i mit liv, selv om jeg endnu ikke er blevet stillet til regnskab for disse på samme måde som for mine racistiske ord.
I Danmark forbyder Grundloven forskelsbehandling som følge af køn, tro eller afstamning. Ord eller handlinger er altså racistiske eller sexistiske, hvis intentionen fra afsenderen har været at forskelsbehandle, at udnytte, undertrykke eller tage afstand fra et menneske på grund af vedkommendes køn, seksualitet, hudfarve, biologi eller kulturelle baggrund. Men det kan være rigtig svært at afgøre, hvornår det sker, og derfor er vi nødt til at lade være med at sige og gøre en række ting. At udvise sproglig etnisk og kulturel empati er en særdeles vanskelig opgave, som vi helt sikkert skal øve os i at blive bedre til.
Men når jeg begår fejl og f.eks. kalder min datters ven for ”kulsort”, så har det aldrig været min intention at undertrykke eller tage afstand fra ham, ligesom jeg aldrig har haft nogen intention om at undertrykke eller udnytte kvinder gennem mine ord eller handlinger. Alligevel må jeg i dag afstå fra både ord og handlinger, fordi samfundets værdier løbende ændrer sig, og jeg må og skal ændre mig med dem. Anderledes kan det ikke være! Men vi må og skal også kunne tilgive hinanden, når vi rækker hånden ud og siger undskyld, for meget af det, vi i dag kalder for racisme og sexisme, er i virkeligheden bare kulturblindhed og mangel på forståelse for skiftende tider.
Så undskyld, far, for at jeg anklagede dig for racisme og sexisme og ikke forstod, hvad det var for en tid og hvilke samfundsværdier du var vokset op i og med! Jeg blev vred på dig, og du sagde undskyld, fordi du ikke helt kunne vænne dig til nye normer og sproglige vendinger – men det var aldrig din intention at nedgøre nogen, det ved jeg! Og undskyld, min søde datter, for at din far heller ikke helt forstår din generations krav til ord og handlinger, men hænger fast i min egen fortids regler og normer! Jeg lover at gøre mit bedste for at følge med, men ligesom din bedstefar dengang havde brug for min forståelse og tilgivelse, så har jeg i dag brug for din!