Det er ekstra vigtigt med lys i vinduerne i aften

Mandag kl. 20.34 er det præcis 75 år siden, danskerne fik meddelelse om, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark havde overgivet sig. Fem år med tysk besættelse var slut.

Det er svært at forestille sig den jublende glæde i befolkningen. Jeg tror, man skal have været der for rigtigt at forstå euforien.

Folk gik spontant ud på gaderne for at fejre det med hinanden.

Jeg er sikker på, at mange har set filmklip og billeder fra den 4. maj om aftenen. Et af de historiske billeder, der har gjort mest indtryk på mig, er det af jublende danskere, der hænger uden på en sporvogn og svinger med Dannebrog. For mig er det et fastfrosset billede på løssluppenhed og ustyrlig glæde over nyvundet frihed.

Men glæden var blandet med bekymring. Tyskerne på Bornholm havde ikke overgivet sig. Øen blev først befriet fra tyskerne, efter russerne havde bombet Nexø og Rønne. Helt frie blev bornholmerne først den 5. april 1946, da den sovjetiske hær forlod øen.

Afslutningen på Anden Verdenskrig var ikke kun en militær sejr for de allierede styrker. Det var også en sejr for frihed, fællesskab og folkestyre i Danmark. Derfor er dagen så vigtig at markere. Specielt fordi vi har pligt til at minde de unge generationer om befrielsens betydning.

Siden 1945 har vi brugt dagene 4. og 5. maj til at markere Danmarks befrielse og mindes de ubeskrivelige rædsler, som fandt sted under krigen. Og for at ære dem, der måtte bøde med livet for kampen mod nazismen.

Vi skal gøre os umage med at holde erindringen om krigens massemyrderier og grusomheder i live. Både fordi den historiske bevidsthed gør os i stand til at forstå nutiden, og fordi det er sådan, vi bedst undgår, at fortiden gentager sig.

Desværre ser vi fra tid til anden eksempler på kræfter, der udfordrer vores menneskerettigheder og afslører en bekymrende mangel på viden om historien.

Jeg tænker her på den skændige handling den 9. november sidste år. Højrenationale grupper skændede jødiske gravsten i Randers på årsdagen for Krystalnatten i 1938. Dengang fejede en bølge af antisemitisme hen over Tyskland. 7.500 jødiske butikker fik smadret vinduerne. Vi skal alle tage afstand, når en befolkningsgruppe udskammes eller forhånes, selv når det sker i frihedsrettighedernes navn.

Folketinget er en af Danmarks vigtigste kulturbærende institutioner. Derfor bruger vi befrielsesdagen som anledning til at minde om, at frihed, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og menneskerettigheder ikke er værdier, vi bare kan tage for givet.

I denne tid kan vi ikke samles i store grupper og tale med hinanden. Vi må bruge andre måder at være sammen på.

Folketinget vil derfor i aften tænde lys i alle vinduer ud mod Christiansborg Slotsplads. Vi har aftalt med Kongehuset, at der også kommer lys i deres vinduer på Christiansborg.

For at give alle mulighed for at se det historiske syn kan man følge med fra klokken 20.30 mandag aften på Folketingets Facebook. Her kan I også vise billeder af jeres egne lys i vinduerne.

Under coronaepidemien er der ekstra brug for, at vi står sammen. Som under Besættelsen er samfundssind og hjælpsomhed nøgleværdier, der kan bringe os gennem en svær tid.

Det er tankevækkende, at alsang nu ligesom som dengang er et stærkt kulturelt bindemiddel. Ved at synge og gøre de samme ting melder vi os ind i et fællesskab. Vi bekræfter hinanden i, at vi har det samme ståsted, selv om der er mange forskelle mellem os.

Jeg håber derfor, at rigtig mange vil være med til at markere 75-året med lys i vinduerne.