Knap 10.000 medarbejdere har fået et skulderklap. Nu mangler de at mærke tilliden
Stik mod alle odds bliver Aarhus Universitetshospital hyldet som landets bedste.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Få havde turdet håbe på det, og endnu færre havde vel forventet, at Aarhus Universitetshospital (AUH) i år kunne rydde bordet og for 11. gang opnå titlen som Danmarks bedste universitetshospital.
Hvis AUH blev bedømt på mængden af dårlig omtale, havde det uden tvivl ramt bunden af listen.
Heldigvis måler Dagens Medicin på det, der i virkeligheden tæller, når vi bliver syge: kvalitet i behandlingen og patienternes tilfredshed. Dermed er der ingen tvivl om, at det igen i år er medarbejdernes fortjeneste, at AUH ryger til tops i landets største forfængelighedsmåling for sundhedsvæsenet.
Det er ganske enkelt imponerende, at personalet, der dagligt skal kæmpe med konsekvenserne af uhensigtsmæssige skrivebordsløsninger, alligevel formår at holde fagligheden og professionalismen så højt, at patienterne generelt set får topbehandling og tilmed er tilfredse.
Nu arbejder kirurgerne mere med en computermus end med en skalpel.
Har man i løbet af det seneste år på både fjernt og tæt hold fulgt livets ujævne gang på sygehuset, er der nok af argumenter for, at prisen i år måtte tilgå et andet hospital. Stærkest i erindringen er de endnu uafsluttede og omfattende problemer med sterilcentralen, der ikke kan levere rene instrumenter nok til operationsafdelingerne, der derfor har måttet aflyse bunkevis af operationer. Nu arbejder kirurgerne mere med en computermus end med en skalpel.
Regionsrådets formand, Anders Kühnau (S), konstaterer, at man i regionen er god til at drive sygehus under pres. Det viser årets kåring med al ønskelig tydelighed.
Dystre økonomiske udsigter i form af dyrere behandlinger og færre penge at udføre dem for vil også i fremtiden sikre, at hospitalsdriften vil være under et betydeligt pres. Det kan godt være, at pisken kan være et præstationsfremmende instrument, men det er usundt, hvis det udvikler sig til en kronisk tilstand.
Hospitalsdirektøren adresserer helt på sin plads prisen til netop medarbejderne, hvad enten det er serviceassistenter, SOSU-medhjælpere, læger, sekretærer eller sygeplejersker, og på vanlig vis tog medarbejderne del i fejringen af titlen, men et enkelt skulderklap gør det ikke alene.
Såvel den politiske samt den administrative ledelse har en stor opgave i at sikre, at AUH også på sigt vil være en attraktiv arbejdsplads. Ikke kun af hensyn til medarbejderne, men også fordi det kommer behandlingen og patienterne til gavn.
Et sted at begynde kunne være at etablere en åbenhedskultur, hvor medarbejderne tør deltage i debatten om sygehusets tilstand og retning. Ansatte fra forskellige faggrupper henvender sig jævnligt til redaktionen med frustrationer og uhensigtsmæssigheder. Ingen af dem tør dog stå frem af frygt for, hvad det kan betyde for deres fremtidige ansættelse. Det er beskæmmende, at frygt i den grad hærger på en offentlig arbejdsplads.
Med prisen har medarbejderne vist, at ledelsen roligt kan have tillid til, at de ansattes store engagement er båret af høj faglighed. Så giv dem lyst og mulighed for at deltage i debatten om det sygehus, vi alle er så afhængige af og dermed interesserede i.