Fortsæt til indhold
Kommentar

Sølv er det nye sort

Europa bliver ældre, og fødevarebranchen er på jagt efter de løsninger, der vinder ”sølv-forbrugernes” hjerte.

Lone Ryg Olsen

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

En kold solskinsmorgen i november er 30 mindre virksomheder fra rundt omkring i Europa samlet i Budapest. Få af iværksætterne har rundet 50 år, men alligevel var den ældre del af befolkningen tema for forsamlingen.

Baggrunden er, at ”The Silver Economy” – eller på dansk forbrugere over 50 år – er en hastigt voksende gruppe i Europa og mange andre steder i verden. Globalt vurderes de over 50-årige at omsætte for svimlende 7.000 mia. dollar årligt, og inden 2020 skulle det beløb mindst fordobles.

Udviklingen skyldes til dels flere gode nyheder: Vi lever længere, vi har flere penge, og vi er klar til at bruge dem gennem hele livet. Men samtidig er tallene også udtryk for, at sammensætningen i de enkelte landes befolkninger står over for et stort skifte.

Vi lever længere, vi har flere penge, og vi er klar til at bruge dem gennem hele livet.

Globalt er der i dag meget få lande, hvor mere end 3 af 10 borgere er over 60 år. I 2050, anslår FN, vil det være tilfældet i flertallet af verdens lande. Europa er lidt af en first mover her, hvilket ikke mindst skyldes de lave fødselstal i middelhavslandene.

Og så er vi tilbage i Budapest, hvor alle de tilstedeværende har set tallene og fanget forretningspotentialet. For når der er et voksende marked, er der forretninger, der har gavn af det.

Men hvordan? Det var det store spørgsmål ved arrangementet, der har fokus på nye løsninger inden for sundhed og fødevarer målrettet den enkelte ældre. For taler vi for eksempel om gruppen over 60 år, er det ikke bare et meget stort antal kunder, men også meget forskellige kunder.

Den 61-årige med fuld fart på karriere, fritidsliv og forbrug har helt andre behov og en anden selvforståelse end den 89-årige med brug for hjælp til at spise godt efter et hospitalsophold. Oven i hatten kommer forskelle i kulturel baggrund, køn, uddannelse og alle de andre ting, der giver forskellige ønsker og behov for os alle.

For at gøre feltet endnu større taler vi ikke bare om sunde fødevarer målrettet den enkelte ældre, men også om løsningerne rundt om fødevaren som emballagen, logistikken, softwareløsninger til at vælge de rigtige varer og mange andre muligheder, der er lige så meget it eller medicin som fødevarer.

I forsøget på at give virksomhederne rundt omkring i Europa indsigt og hjælp til at navigere i de mange muligheder er syv klynger inden for fødevarer og it samt to universiteter gået sammen om projektet IncluSilver. Danish Food Cluster er en af klyngerne, for danske virksomheder har gode forudsætninger for at klare sig godt på det såkaldte sølvmarked.

Gennem projektet får virksomhederne adgang til markedsanalyser, opdatering på den seneste viden om ernæring til ældre samt adgang til eksperter og andre virksomheder inden for området. De mindste virksomheder kan desuden få økonomisk støtte til at udforske nye muligheder og forretningsmodeller.

Pengene kommer fra EU, og det er der mindst to gode grunde til:

1. Som regionen med den hurtigst aldrende befolkning har de europæiske lande en meget konkret og aktuel interesse i at holde de ældre sunde, selvhjulpne og på arbejdsmarkedet så længe som muligt.

2. Som verdens fødevareeksportør nummer et har Europa brug for at komme hurtigt ind på det nye, store marked – og fastholde regionens relevans i en tid, hvor væksten i befolkning og økonomi foregår andre steder.

For virksomhederne er det mere simpelt. Hvis de kan få en succes inden for personlige ernæringsløsninger til ældre i Danmark eller Europa, kan de herefter bevæge sig ud på nærmest uendelige verdensmarkeder.

Det ved virksomhederne i Budapest, der er samlet for at blive klogere ift. ernæring til ældre og netværke om fremtidige projekter.

De lærer for eksempel, at de ældre generelt er positive over for individuel ernæring – så længe det ikke er nødvendigt at tage blodprøver eller dna-test. Til gengæld mangler der tillid til fødevareproducenter.

Den tygger de så på lige nu i Puglia og Galicia, Sverige og Frankrig, Galway og Aarhus, og i Danmark er ansøgningerne begyndt at komme ind.

Bliver det en østjysk virksomhed, der rammer sølvåren? Bliver Danmark centrum for nye ernæringsløsninger til ældre?

Opfølgning følger …