En udsat på Klostertorv kan være et menneske med demens
Når du næste gang møder en udsat på Klostertorv, så tænk på, at vedkommende måske er dement og ikke bare stangdrukken og irriterende, sådan som de fleste tror.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
»Hvad hedder du præst?«
»Morten, det kan du da godt huske,« svarer jeg sødt for femte gang til en gråhåret kvinde i Kirkens Korshærs varmestue. Hun ligner én på 70 år, men hun er ikke fyldt 50 år. Jeg ved godt, at kvinden ikke kan huske mit navn – nogen gange kan hun næsten ikke genkende mig, men min tydelige hvide præstekrave hjælper hende i dag til at forstå, hvem jeg er.
Kvinden kan ikke huske, og hun har ofte svært ved at gennemføre selv velkendte opgaver, som at binde sine snørebånd eller tage jakken rigtigt på. Andre i varmestuen har svært ved at formulere sig, få ordene frem og svært ved at orientere sig, når de går på gaden.
Kvinden og mange andre af de socialt udsatte brugere i Kirkens Korshær lider under stærke humørsvingninger, og deres personlighed kan ændre sig hurtigt fra f.eks. venlig og deltagende til rasende og imod alt og alle.
Kvinden er dement, og det er der også mange andre af brugerne, der er. Det stiller enorme krav til personalet i Kirkens Korshærs varmestuer at kunne håndtere de mange forskellige problemstillinger, som udsathed og misbrug medfører.
I 2017 blev jeg af Aarhus Kommune udnævnt til demensambassadør.
Det var jeg glad for; hver eneste dag møder jeg mennesker med middel eller svær demens. Mennesker der ikke nødvendigvis er ret gamle, men hvor især et langvarigt misbrug af alkohol har ødelagt deres hjerner så meget, at det er svært at gennemføre en bare nogenlunde meningsfuld samtale. Det er ikke dagens brandert, der skaber demens – og mange mennesker forveksler desværre dette. De tror, at den udsatte alkoholiker er så beruset, at han ikke kan gennemføre en samtale eller forblive nogenlunde fokuseret. I stedet er det ofte et alkoholiseret menneske, der er ramt af demens, og vi bør behandle det som demensramt og ikke bare alkoholiker.
Demens er ikke en sygdom i sig selv, men resultatet af en eller flere sygdomme, der har medført demens hos den enkelte. Demens er en svækkelse af hjernen, der opstår hos den voksne, og er altså ikke medfødt. De fleste demensramte ældre, ca. 60 pct., udvikler demens pga. Alzheimers sygdom, mens det kun er ca. 30 pct. af yngre, der har demens pga. Alzheimers. Deres demens skyldes andre faktorer, som f.eks. at alkohol og stoffer har ødelagt deres hjerner. Langvarigt alkoholmisbrug øger risikoen for alkoholrelateret demens. Personer med et massivt alkoholmisbrug risikerer at udvikle Wernicke-Korsakoffs syndrom, der medfører svære hukommelsesproblemer.
Der er op mod 90.000 danskere, der lider af demens, og hvert år kommer der ca. 8.000 nye tilfælde. Aarhus Kommune gør et stort arbejde for mennesker, der er ramt af demens eller demenslignende symptomer. Kommunen har oprettet Demens Centrum Aarhus, der arbejder proaktivt for at skabe de bedst mulige vilkår for personer med demens eller demenslignende sygdom. Men de fleste af tilbuddene rammer ikke den gruppe af borgere, der både har demens og et misbrug. Disse borgere har stort set kun byens varmestuer at ty til, for de er ikke velkomne andre steder.
Forleden var der banko på et af vores væresteder, og der var fire deltagere og tre pakker cigaretter som præmier. En af brugerne skulle råbe tallene op – og det gik nogenlunde. De tre andre havde hver deres bankoplade. Opråberen glemte hurtigt reglerne, og i løbet af de næste 20 minutter blev alle 90 numre råbt op. Det viste sig så, at alle de tre deltagere hver havde banko, og stolt kunne gå derfra med hver sin pakke cigaretter. Jo, livet med demens kan også give sig sjove udslag, men i det daglige er tidlig demens en frygtelig tilstand, der fuldstændig ødelægger livet for det enkelte menneske.
Adventstiden inden jul handler om, at tiden er begrænset – dagens antal timer, mit eget antal af år, universets tid. Advent handler om at bruge tiden rigtigt – at forberede sig ordentligt og at holde sig til det gode, skønne og sande. Adventstiden skal bruges til at værne om livet, kulturen og sætte fokus på den. Advent skal bruges til at dygtiggøre os i kunsten at leve. Jeg bukker mig i støvet for medarbejderne i Kirkens Korshær, der hver dag tænder lys i øjnene på en gruppe mennesker, hjælper dem med at leve og få noget ud af det korte liv, de har – et liv, som gennemsnitligt er meget kortere end dit og mit.