De 10 kostråd har fejlet

Hvis vi vil nå alle borgere høj og lav, er vi nødt til at ændre strategi og komme med budskaber, hvor alle kan se, at de også kan være med. Det er os, vi sundhedsfaglige, som har brug for at ændre stil.

Artiklens øverste billede
Det er næsten ligegyldigt, hvem du er, så ændrer man ikke sin livsstil radikalt fra dag til dag. Arkivfoto: Thomas Borberg

På trods af at antallet af danskere med type 2-diabetes eksploderer, forsømmer Sundhedsstyrelsen, og vi sundhedsfaglige med dem, at forstå og kommunikere til de befolkningsgrupper, som det først og fremmest handler om.

Hvis vi vil nå alle borgere høj og lav, er vi nødt til at ændre strategi og komme med budskaber, hvor alle kan se, at de også kan være med. Hvor de små ændringer i hverdagen også har værdi. Hvor det ikke er et enten-eller.

Årsagerne til det stigende antal diabetestilfælde er kendte:

De 10 kostråd er rigtige i en sundhedskontekst, men listet op som det, man skal rette sig efter, bliver de for uoverskuelige og uoverkommelige.

Ifølge de seneste tal fra Sundhedsstyrelsen er der 220.500 danskere, som lider af type 2-diabetes, og der er langt flere danskere, som går rundt med en uopdaget diabetes.

Samtidig oplever vi, at det nye år begynder med store reklamer for medlemskab i fitnesscentre akkompagneret af forslag til alskens slankekure til at få smidt de overflødige kilo, som vi har taget på i julen. Det får mange til at hoppe i med begge ben for at få det hurtige fix og få kiloene til at rasle af. Andre giver op på forhånd – det er for uoverskueligt.

De fleste af dem, der alligevel giver det en chance, bliver skuffede. En uge med råkost og løbebånd viser næppe resultater, for der er ingen quickfix til at tabe sig. Det bliver igen endnu et nederlag for dem, der i årevis har forsøgt sig med de hurtige løsninger.

Det er jo ret sigende, at 80 pct. af dem, der melder sig ind i et fitnesscenter i januar, er stoppet igen inden udgangen af februar.

Hverdagen feder

Og det er jo heller ikke julemaden, som er den egentlige årsag til de overflødige kilo. Det er det, vi indtager i hverdagen, og den daglige livsstil, som er synderen.

Type 2-diabetes er en livsstilssygdom. Men man ændrer ikke livsstil med fitnessabonnement, som man alligevel ikke fornyer efter de første par måneder.

Det er heller ikke et quickfix at ændre sin livsstil fra 1. januar. Det er jeg overbevist om, at mange mennesker, som har det ønske, er klar over.

Sundhedsstyrelsen og vi sundhedsfaglige skal finde på noget andet end budskaberne fra de 10 kostråd, og motion, som det bedste bud på løsningen.

Igen og igen gentager vi budskaberne: Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv, spis frugt og mange grøntsager, spis mere fisk, vælg fuldkorn, vælg magert kød og kødpålæg, vælg magre mejeriprodukter, spis mindre mættet fedt, spis mad med mindre salt, spis mindre sukker, drik vand.

Men vi appellerer ikke til befolkningsgrupper med store sundhedsudfordringer. De 10 kostråd er rigtige i en sundhedskontekst, men listet op som det, man skal rette sig efter, bliver de for uoverskuelige og uoverkommelige.

Mangler overskud

Der skal overskud til at overføre dem til en hverdag, hvor der også er andre hverdagsudfordringer, som står i vejen. Og de, der har mest brug for det, har ikke dette overskud.

Det er, som om vi alle har glemt, at der ikke er nogen genvej til at tabe sig, selvom der bliver skrevet den ene artikel efter den anden, og videnskabelige undersøgelser bedyrer, at det er det lange seje træk, og at det er en varig ændring i det daglige, som gør, at man taber sig eller holder vægten.

Det er næsten ligegyldigt, hvem du er, så ændrer man ikke sin livsstil radikalt fra dag til dag. For paradoksalt nok er dem, der har motivation og overskud til at sætte sig detaljeret ind i kostvejledninger og lysten til at dyrke fitness, netop dem, som allerede har balder af stål, flade maver og muskuløse overkroppe.

Det er os, vi sundhedsfaglige, som har brug for at ændre stil:

Vi skal ud af den komfortzone, hvor alle slankespecialisterne giver os ret. Vi skal lære at tale et sprog, som har genklang i de borgeres liv, som skal have ekstra støtte til at ændre på deres liv. Vi skal ikke ture frem med vægttab og motion og opstille mål, som er uoverskuelige.

Hverdagens vaner er for de fleste det, der skaber forudsigelighed i hverdagens kaos. Derfor kan det være angstprovokerende at skulle ændre noget. Vi véd det om dem, vi gerne vil nå.

Det er på tide, at vi også begynder at kigge indad for at huske, at vi ikke skal give påbud, men vejlede til, hvad der er rigtigt og giver mening for den enkelte. Jo mindre forandring, jo større succes til at bygge videre på.

Som sundhedsfaglige snyder vi både os selv og vores målgruppe ved at blive ved med at holde fast i mål, som kun er gode i teorien og gode for dem, som ikke har brug for vores rådgivning.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.