Måske er det, fordi Aarhus stadig er ”min by”, at jeg bliver så harm

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Forleden ringede en ung kvinde og ville høre lidt fra en ”Aarhus-kendis” om jul i Aarhus, og om hvorfor det er så dejligt.

Jeg måtte meddele hende, at jeg den 1. november flyttede til Sjælland, Lejre ved Roskilde, over til min kæreste.

Men hun svarede glad, at det var da intet problem, for jeg var så ”nyfraflyttet”, at mit forhold til jul i Aarhus var fuldstændig intakt.

På sin vis har hun helt ret, for jeg eeeelsker jul i Aarhus – jeg mener, der er jo ikke andre store byer, der har så flot lystæppe hængende over gågaden, vel?

Jeg savner allerede et smut i Ridehuset, til lidt for sød gløgg og dejlige duftende æbleskiver og med nisser overalt med de nu store tvillinger, men det kommer ikke til at ske, for den ene er med Service & Co. (guideskole) på Malta, og den anden starter i livgarden om nærmest straks.

Jeg brænder for at købe brændte mandler af den altid optimistiske unge mand med de sjove vanter.

Jeg vil gerne tulle rundt og dufte til parfume i Magasin, for kvinderne i den afdeling er klart sødere end dem i København, hvor mange ser ud, som om det er en fornærmelse, at jeg spørger dem om noget.

Jeg trænger til en tur i Den Gamle By, og forleden gav det et stik i hjertet, da jeg så annoncen i Berlingske.

Jeg ville elske at høre Messias i Symfonisk Sal med vores – ups, ikke mere mit – symfoniorkester.

Jo, der er meget, jeg gerne vil, så nu har jeg taget den fulde konsekvens og tager på smuttur til Smilets By i ugen, der kommer. Så kan jeg, om ikke høre Messias, komme i Ridehuset, se mine savnede veninder og venner og få brændte mandler oven i hatten.

En af min gode veninder, Maria, har fortalt mig noget, der til gengæld gør mig glad over at være eks-aarhusianer:

»Et flertal i Aarhus Byråd vil lukke den offentlige kvindesvømning i Gellerup. Siden 2003 har der været stor tilslutning og trivsel i Gellerupbadet for både kvinder og børn, der benytter svømmetilbuddet tre timer om ugen på tværs af kultur og religion,« og det synes jeg er en skandale.

Tænk, at en by med en socialdemokratisk borgmester kan være så udemokratisk. Men det handler ikke om den populære Jacob, men om et konservativt, muggent, antifremskridtsvenligt byråd:

»Den kønsopdelte svømning i de kommunale svømmehaller er med til at skabe sunde og aktive borgere med lige adgang til at dyrke fysisk aktivitet for alle – uanset køn og kulturel baggrund. For kvinder med anden etnisk baggrund kan det være første skridt på vej til motion og et aktivt fritidsliv i det offentlige rum og dermed få kendskab til svømmeaktiviteter og foreningsliv«.

Og man skal da være mere end almindelig ignorant eller måske fremmedfjendsk, hvis man ikke kan se, at dette netop er et skridt på vej henimod integration, fællesskab og ”vi kommer videre”. Det er så sandelig ikke kun kvinder med tørklæde, der støtter, at dette smukke projekt kan fortsætte.

Hvis man tager et smut forbi det fremragende kvindemuseum i midtbyen (det eneste af sin slags i verden), vil man kunne se, hvordan danske kvinder kun måtte bade for bare 100 år siden, og deres direktør var også ude at støtte de svømmende kvinder.

En sømand, jeg mødte i toget, som overhørte min samtale med veninden, kom med de kloge ord: »Det er fordomme, for i bund og grund ved folk ikke nok om det«.

Så måske skal man tørre forargelsens falske smil af og fokusere på at komme videre i stedet for at trække tingene baglæns, de herrer og damer i byrådet.

Molboagtigt

Måske er det, fordi Aarhus stadig er ”min by”, at jeg bliver så harm og ryger i blækhuset med fynd og kraft. Men der er noget ”molbohistorie” over at lukke et så fremragende projekt som svømning for kvinder med anden etnisk oprindelse. Som sømanden også bemærkede med at lunt smil: »Hvad med mor/barn-svømning? Skal det også forbydes?«

Lad os være ærlige, det handler jo ikke om svømning, men om nemme point til de politikere, der læner sig op ad vælgere, der er forskrækkede over den verden, vi lever i. Men kvindesvømning er en fredelig foreteelse.

Husk det. Det fremmer forståelse, og det gør det ikke at fjerne eller lukke det.