Discounthistorie på hf

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Almendannelsen skal generelt i de gymnasiale uddannelser gøres ”moderne”.

Den moderne almendannelse rummer ifølge regeringen fire dimensioner: »innovation, det digitale, det globale og karriere«.

Alle elementer i almendannelsen er således underlagt et krav om praktisk anvendelighed og nyttehensyn.

Ministeren har efterfølgende givet udtryk for, at disse dimensioner blot skal supplere, ikke erstatte klassisk almendannelse, men det fremgår ikke af udspillet, og de tiltag, udspillet rummer, peger entydigt i én retning. Et fag som historie, der sikrer almendannelsens dybde, skal reduceres eller skæres væk som selvstændigt fag.

Begrebet anvendelsesorientering står allerede centralt i hf-uddannelsen, og det vil formentlig blive endnu vigtigere i fremtiden – både på hf og de andre gymnasiale uddannelser.

Der er i sig selv ikke noget galt i anvendelsesorientering, men når det forbindes med snævre nyttebetragtninger, vil det føre til en forfladigelse af almendannelsen.

Hvis man anlægger en bredere forståelse af anvendelsesorienteringsbegrebet, bliver den historiske dimension i almendannelsen igen central. Det vigtige i historiefaget er ikke at lære kongerækken udenad.

Perspektiv i fare

Historiefaget er vigtigt, fordi vi forstår os selv igennem, og er omgivet af, historiske fortællinger. En almendannelse, der ikke sætter eleverne i stand til at forholde sig til de fortællinger, de er omgivet af, er uendeligt fattig.

Ved at konfrontere eleverne med samfundsindretninger og måder at tænke på, som de måske ikke kendte i forvejen, gør man dem rigere og styrker deres demokratiske dannelse og handlemuligheder i et komplekst, multietnisk samfund.

Behovet for en kvalificeret historisk bevidsthed bliver ikke mindre. Der er ikke længere ét fælles, nationalt narrativ, vi kan forholde os til.

Historiske referencer dukker op overalt: i den offentlige debat, i spillefilm, computerspil og mange andre steder. Den historiske interesse er usvækket, og det vises bl.a. gennem stadig mere udbredt deltagelse i ”reenactments” af historiske begivenheder og fænomener. Antallet af vikinge- og middelaldermarkeder er formentlig større i dag end i de perioder, de søger at genskabe.

Regeringen lægger op til at begrænse hf-kursisternes adgang til lange videregående uddannelser, men selv hvis man accepterer dette, er der ingen grund til at afskære deres historiske perspektiv.

Fremtidige folkeskolelærere, pædagoger, politifolk og sygeplejersker har også behov for demokratisk dannelse med en solid historisk dimension.

Et barberet historiefag vil ikke kunne hæve sig ret meget over det redegørende niveau og kun give mulighed for at snuse overfladisk til fagets enorme genstandsområde.