Velfærdsteknologi giver frihed og mere tid til omsorg

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Et par indlæg i JP Aarhus, bl.a. Merete Peschardt Wedell-Wedellsborg (MPW) 26/9, viser bekymringer for såkaldt velfærdsteknologi.

Først og fremmest er ordet velfærdsteknologi et sammensat ord. Det er teknologi eller elektronik, som hjælper borgere med større frihed og tryghed i enten eget hjem eller plejebolig. Dermed er det hensigten, at det skal give mere velfærd.

MPW bekymrer sig på sin mands vegne. Han er ramt af Alzheimers og bor i plejebolig i Solbjerg.

Selv om vi i Aarhus har arbejdet med velfærdsteknologi gennem flere år, er det stadig nyt at bruge teknologi på velfærdsområdet. Det betyder, at udvikling af velfærdsteknologi, så den passer til borgerne, bl.a. er afhængig af, at engagerede mennesker, der selv har mødt velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger, giver udtryk for oplevelserne. Det er vi glade for, at MPW og andre gør.

Teknologien er også ny for mange af kommunens medarbejdere. Medarbejderne skal lære teknologien at kende, og både viden og teknologi skal holdes ved lige. Et konkret eksempel kan være, at dyserne på et skylle-tørre-toilet kalker til.

Det skal selvfølgelig ordnes, så toilettet virker efter hensigten.

Frihed i hverdagen

Når Aarhus Kommune investerer i velfærdsteknologi, skyldes det, at velfærdsteknologi dagligt giver rigtig mange borgere et væld af muligheder, de ellers ville være afskåret fra. Det giver ganske enkelt frihed. Som for Flemming, der trodser muskelsvind i sit stemmestyrede hjem:

»Med min stemme kan jeg selv åbne vinduerne, når det passer mig, rulle gardinerne fra og åbne og lukke min hoveddør, når jeg får gæster,« fortæller han.

Eller som Grethe, der i sin plejebolig trodser gigt i hænderne og selv klarer toiletbesøget på sit skylle-tørre-toilet, betjener gardinerne med sin automatik og holder hjemmet rent med sin robotstøvsuger:

»Hvis ikke jeg havde alle de teknologier, ville det betyde, jeg var meget afhængig af personalet, men nu klarer jeg det fint. Det betyder alt for min selvtillid og min stolthed,« fortæller hun.

Vi har mange som Grethe og Flemming, der med teknologi kan klare flere ting i hverdagen på egen hånd, og som sætter pris på den frihed, det giver dem.

Til nytte for medarbejdere

Medarbejdere i Aarhus Kommune drager også dagligt nytte af teknologien. Det sker for eksempel ved at undgå skader fra uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og fysisk belastende opgaver, som MPW også pointerer i sit debatindlæg.

Der vil altid være nogle borgere, som ikke er i stand til at benytte teknologien. Men dem kommer velfærdsteknologien imidlertid også til gavn. For når velfærdsteknologi prioriteres til nogle, skaber det mulighed for at prioritere omsorg til andre.

Borgere med lidt flere ressourcer vil med brug af velfærdsteknologi kunne klare langt mere ved egen kraft. På den måde kan velfærdsteknologiske hjælpemidler understøtte både borgere og medarbejdere og frigive tid og ressourcer til, at medarbejderne kan give omsorg og pleje til de borgere, der har de største behov – både nu og især i fremtiden.