De udlagte randzoner er intet værd
Vi skal have en helt ny og meget strammere kvælstoflovgivning.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
For en gangs skyld må man give Bæredygtigt Landbrug ret: De udlagte randzoner langs vores vandløb og søer er intet værd. Adm. dir. for BL, Bjarne Nigaard, redegør i JP 13/8 for denne argumentation. Men typisk for talsmænd fra BL fortæller han ikke hele sandheden.
Ganske vist er loven om disse randzoner ikke det papir værd, den er skrevet på. Men i udgangspunktet var hensigten med at beskytte vores vandløb og søer langt mere vidtgående end bare at etablere nogle bræmmer langs vores vandløb.
Det var den forrige borgerlige regering, der sammen med landbrugets parter – herunder både Henrik Høegh og Peter Gæmelke – fik loven om de forkætrede randzoner stemt igennem i Folketinget i 2011.
Men det skete kun, fordi landbruget havde fået armen vredet helt rundt på ryggen. Alternativet til randzonerne var meget, meget mere dramatisk og uspiseligt for bønderne.
Danmark er verdens mest intensivt dyrkede land med hele 63 pct. af arealet under plov. Størstedelen af dette dyrkede agerland er gennemskåret af markdræn og åbne grøfter på kryds og tværs. Herfra flyder drænvand med både næringsstoffer og pesticider til recipienten.
365 dage om året – også direkte under disse randzoner. Vi skal have en helt ny og meget strammere kvælstoflovgivning.