Aarhus på vej tilbage til vandet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Mange aarhusianere kender den gamle turistplakat for Aarhus med teksten ”Byen ved havet”, hvor en kvinde står og kigger ud over Aarhusbugten. Aarhus er en by ved vandet. Det er en vigtig del af byens historie.

Den tætte forbindelse mellem byen og vandet har længe været udfordret af, at Aarhus også skulle være en førende havneby, men nu er Aarhus igen på vej til at åbne sig mod bugten. En ny oplevelsesrig adgang mod vandet vil løfte byen markant. Allerede nu ser vi konturerne af det færdige byrum og af byens nye havnefront, hvor havnen ikke længere skygger for livet langs åen, men som inddrager havnefronten på en ny og rekreativ måde i byen.

Så langt er vi med at realisere visionen, at man som kvinden på den gamle turistplakat ikke længere er henvist til at stå og betragte vandet. Man kan dyppe tæerne, og inden for et par år kan man tage en dukkert i havnebadet. Og ligesom Åboulevarden blev ændret fra hovedfærdselsåre til pulserende by med caféer og restauranter langs åen, trækker vi nu byen ned til bugten og skaber helt nye opholdssteder på havnen.

Midt i omdannelsen af havnefronten er det vigtigt ikke at vælge forkert, men at holde fast i hovedvisionen for omdannelsen, nemlig adgangen til vandet og ønsket om at give så mange som muligt spændende oplevelser ved vandet. Det er omdrejningspunktet i partnerskabsaftalen mellem Aarhus Kommune og Realdania, og her spiller Havnepladsen en afgørende rolle.

Et kæmpe aktiv

Havnepladsen har med sin bynære beliggenhed potentialet til at blive et kæmpe aktiv for Aarhus og byens borgere.

Et aktiv, der bl.a. realiseres via de syv mio. kr., der i budgettet for Urban Media Space er afsat til indretning af Havnepladsen.

Det skal være med til at sikre, at pladsen fx i forbindelse med Aarhus som europæisk kulturhovedstad vil være et af de centrale omdrejningspunkter, men det forudsætter, at eksisterende bygninger som bl.a. Pakhus 27 fjernes.

Pakhus 27 er en gammel bygning, som blev midlertidigt istandsat som udstillingsbygning, men hensigten har hele tiden været, at pakhuset skulle rives ned for at sikre en åben havneplads med frit kig fra midtbyen over bugten, og for at sikre at pladsen kan benyttes som eventplads, som det blev vedtaget af byrådet i 2010.

Det var Schmidt Hammer Lassen Architects sammen med bl.a. Kristine Jensens Tegnestue, der i sin tid skabte Havnepladsens udformning, da de vandt projektkonkurrencen for området, som blev udskrevet i 2007. Men det er arkitekt Knud Fladelands oprindelige tilgang – og vinderforslag – i idékonkurrencen for De Bynære Havnearealer fra 1999, der ligger til grund for, hvordan Havnepladsen skal se ud; at bringe byen ned til bugten, bugten ind til byen – og genskabe Aarhus’ unikke forbindelse til vandet.

Et varieret byliv

Det var netop den tilgang, der prægede Knud Fladelands vinderforslag i den oprindelige idékonkurrence, og som var igangsætter af den forandring, som lige nu kulminerer med åbningen af åen, flytningen af Hovedbiblioteket og udviklingen af Aarhus Ø.

Aarhus midtby skal have rum til et varieret byliv med oplevelser for alle. Det er et bærende fundament for planlægningen og udviklingen, der ligger i tæt tråd med byrådets vision om Aarhus som en god by for alle.

Derfor bør den kurs, som blev lagt med den oprindelige idékonkurrence for området, fastholdes, så vi fortsat har fokus på den store historiske fortælling om byen tæt på bugten og samtidig markerer, at Aarhus er en by, der udvikler sig og følger med tiden.