Letbane-regningen kan blive større end det forventede

Uden at kende regnskabet i Anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S og de konkrete forhold for anlægsudgifterne til bunds – ud over det, man kan læse i diverse medier, kan man da godt blive lidt bekymret over den økonomiske situation for Anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S – og skatteborgernes penge.

Med mine efterhånden mange års erfaring fra jernbaneområdet er der noget, der for mig tydeligt indikerer, at selv om der i dagspressen for indeværende tales om et manglende økonomisk beløb på mellem 300 mio. kr. og en 500 mio. kr., så kan der måske faktuelt være tale om et langt større beløb, inden togene er i stabil drift – og den endelige regning bliver gjort op.

Og så er Aarhus Letbane endnu ikke engang begyndt på en f.eks. konkret rekruttering af driftspersonale, uddannelse af driftspersonale, helbreds- og sikkerhedsgodkendelse af personale.

En af løsningerne for Anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S (og det eventuelle selskab, der skal stå for driften af letbanen) og de politiske beslutningstagere kunne være at lade den nuværende operatør – eller for den sags skyld en anden – på strækningen Aarhus-Grenaa fortsætte driften i samarbejde med Aarhus Letbane, så det sikres, at der vil være forbindelse mellem letbanen og den nuværende Grenaabane.

Dette vil betyde langt færre investeringer i både infrastruktur og jernbanemateriel (tog) for Anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S (og samfundet generelt) – samtidig med at det ikke vil betyde en komfortforringelse for passageren på Grenaabanen i forhold til en nuværende passagerkomfort.

Og lige netop passagerkomforten på ”letbanemateriel” på en strækning som den mellem Aarhus og Grenaa vil i mine øjne blive forringet i forhold til det materiel, der f.eks. kører på strækningen i dag (et for mig overset problem i den offentlige debat, som mange ikke erkender i bare politisk begejstring for etableringen af en letbane).

Djursland skal sikres

Ved at lade de nuværende togtyper (p.t. DSB litra MQ-materiel) fortsætte med togdriften på strækningen mellem Aarhus og Grenå sikres det også, at hele Djursland med dens kommuner ikke får forringet deres muligheder for på sigt at blive en mere aktiv del af Togfondens fremtidsplaner for jernbanetrafikken i Danmark.

Måske endda i et koordineret samarbejde med de kommuner, der forventer en etablering af en ny strækning mellem Aarhus og Silkeborg/Herning inden for en kort årrække – men den fremtidsudsigt vil efter mine bedste overbevisninger være totalt slukket med fuld integration med letbanen.

Se på Vejle og Billund

Politikerne og erhvervslivet i Billund var efter min opfattelse rigtig smarte, kloge og visionære, da de under de politiske forhandlinger af Togfonden klart tilkendegav et ønske om en traditionel jernbanestrækning og ikke en letbane mellem Vejle og Billund.

Opfordringen til politikerne er at lade være med at bruge penge på yderligere ombygning af Grenaabanen til en letbanestrækning – og da slet ikke, hvis der, som rygterne siger, er et stort underskud på letbanens budget allerede nu.

Gem hellere pengene til udbygning af letbanen, hvor der ikke allerede findes jernbane.