Hvorfor skal skoven plantes?
Man glemmer ofte, at skoven besidder en evne til at komme af sig selv.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Selv om skov er noget, der kommer af sig selv, er skovrejsningen en af de tunge poster i de offentlige naturbudgetter.
Vi kunne i JP Aarhus 5/1 læse, at Aarhus Kommune står til at bevillige 1 mio. kr. til beplantning af de sidste planlagte 25 hektar ved Åbo Skov.
Vi slår derfor et slag for, at man i kommunen benytter sig af naturlig skovudvikling frem for dyr skovrejsning; derved vil bevillingerne kunne række til flere naturprojekter.
Med Naturstyrelsens supplerende bevilling vil der samlet være afsat mere end 50.000 pr. hektar til skovrejsning, foruden det beløb der er blevet investeret i opkøb af jord.
Det er for naturelskere svært at være direkte modstandere af skovetablering, men det er dog værd at tage fat i den slidte frase om ”mest miljø for pengene”, for hvordan prioriteres landets meget sparsomme naturmidler? Det er kun positivt, at naturen får mere plads, men det er selve skovrejsningen, der her kritiseres.
Fejlen ved skovrejsning er, foruden de meget dyre anlægsudgifter, at man ikke er god nok til at formålsbestemme skovrejsningen.
Man benytter sig således alt for ofte af metoder, der med rod i dansk forstlig tradition sigter mod optimal trævækst med tømmer for øje, og dermed ikke, hvad der er bedst for naturen eller oplevelsen.
Plantagepræg uden variation
Derved opstår der de første mange årtier tætte beplantninger med plantagepræg uden nævneværdig fysisk variation, der hverken er seværdige for gæsterne eller til optimal gavn for naturen.
Man glemmer alt for ofte, at skov besidder en utrolig evne til at komme af sig selv – mange steder er det faktisk et problem med tilgroning. Fordelen ved den naturlige skovudvikling er foruden økonomiske besparelser, at der opnås en række forskellige udviklingsstadier og fysiske variationer, der giver fordele for langt flere arter end ved traditionel skovrejsning.
Ophøret af landbrugsdrift
Det skal nævnes, at naturskove på denne måde ikke er plejefri, eller at man ikke løbende kan påvirke den i en ønsket retning.
Ved Åbo er argumentet for skovrejsning helt klassisk begrundet med hensynet til drikkevandsbeskyttelse, uagtet at det ikke er træerne, der gør forskellen. Det er derimod ophøret af intensiv landbrugsdrift med benyttelse af sprøjtegifte og til dels et permanent plantedække.
Vi slår derfor et slag for, at man i kommunen benytter sig af naturlig skovudvikling frem for dyr skovrejsning; derved vil bevillingerne kunne række til flere naturprojekter, som kan komme både naturen, grundvandet og i sidste ende borgerne til gavn.