Kaos eller kaospilot?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg fik i forrige uge en mail, som kort fortalte, at jeg ikke var inviteret til at deltage i den tredages optagelsesworkshop, som Kaospiloterne i Aarhus holder i april – hvor man efterfølgende udvælger de personer, som bliver optaget på skolen i august.

Kaospilotuddannelsen er en slags iværksætteruddannelse i verdensklasse – og jeg mener, ud fra hvad jeg har læst og hørt, at denne uddannelse netop er skræddersyet til mig. Jeg er 23 år, student fra 2009 og har været i Australien to gange af hver et års varighed. Første gang som udvekslingsstudent og anden gangs som omrejsende løsarbejder. To fantastiske år på hver sin måde. Jeg hørte om Kaospiloterne i efteråret 2012 og blev hurtigt overbevist om, at det var den uddannelse, jeg ledte efter. Desværre er der kun optagelse én gang om året.

Ventetiden har jeg brugt på at tjene de knap 30.000 kr., som det koster at begynde på uddannelsen.

I februar skal man indsende sin ansøgning. Ansøgningen er et spørgeskema samt et kort referat af ens liv på tilsammen fem sider. Derudover skal man lave en kreativ opgave på yderligere to sider. Altså i alt syv tætskrevne sider samt en kreativ opgave i det format, man selv ønsker. Som kreativ opgave valgte jeg at skrive og indspille en sang, som jeg sendte sammen med det øvrige materiale, alt sammen på engelsk.

Tvivl om spørgsmålene

Det er en større mundfuld at arbejde sig igennem ansøgningsmaterialet, og indimellem var der tvivl om spørgsmålene. Én gang undervejs ringede jeg til skolen for at høre nærmere om et af emnerne, men fik, af den der besvarede telefonen, bare et nik til, at det sikkert var fint, hvad jeg havde skrevet.

Ansøgningen blev sendt til tiden, og med kvitteringen fra posthuset i hånden afventede jeg nu at blive inviteret til Aarhus, så jeg på workshoppen kunne overbevise skolen om, at den skulle vælge netop mig som pilotaspirant – så det var et chok at få en mail, der helt kort fortalte, at jeg desværre ikke var blandt de udvalgte.

Kan være tilfældigheder

Det er enormt surt ikke at være inviteret til optagelsesprøve, men det allersværeste er, at jeg ikke kan komme i kontakt med nogen på skolen. Ved henvendelse får man at vide, at det er skolens politik ikke at give tilbagemeldinger. Jeg kan altså ikke få svar på, om min ansøgning var helt forkert, eller om jeg var den næste i rækken, som de gerne vil se, hvis de havde flere pladser.

»Det kan have været små tilfældigheder eller måske det sprog og måden, du har formuleret dig på«, fortalte kvinden i røret mig.

Når det nu ikke er en karakterbaseret uddannelse, hvordan kan man så vide, hvor man står, og hvordan man kan forbedre sine muligheder? Jeg har brug for at vide, om det giver mening at søge igen til næste år, som de opfordrer mig til i deres standard-afslagsmail, eller om jeg helt skal opgive.

Det var en voldsom mavepuster ikke at blive inviteret til workshoppen, men det er helt vildt frustrerende ikke at kende mine fremtidige muligheder – kan man virkelig feje seriøse ansøgere af bordet med henvisning til en politik om, at man ikke giver tilbagemeldinger? Da jeg ikke kan få svar fra Kaospiloterne, er spørgsmålet hermed kastet ud til debat.