Et friskt vindpust fra venstrefløjen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det er virkelig godt at erfare, at Pelle Dragsted og dermed De Rød-grønne har indset, at måden den grønne omstilling, vi alle ønsker, desværre ofte sker på uddemokratisk vis og ofte er en tilbagevenden til en rå og ureguleret kapitalmagt.

Jeg håber inderligt, at denne erkendelse breder sig længere ind mod den politiske midte og ligeledes ind i grønne organisationer.

I Aarhus byråd oplever jeg, at venstrefløjen er den mest fornægtende i forhold til at turde se på eventuelle ulemper ved vedvarende ernergi – VE.

Når VE-anlæg tænkes opstillet kræver det borgerinddragelse. Som både politikere og embedsmænd i Aarhus Kommune har udtalt, så »…kunne det have været bedre…« i forbindelse med påtænkt opstilling af tre vindmøller ved det naturskønne Vosnæs i udkanten af kommunen.

“Tilfældigvis” er det i helt overvejende grad borgere i nabokommunen, Syddjurs Kommune, der vil blive berørt, hvorfor Syddjurs Kommune har indgivet en formel indsigelse.

Flere politikere udtalte på et sådant borgerinddragelsesmøde, at kun »afgørende nyt« kunne få dem til at skifte holdning til projektet.

Aktive borgere har selv måttet punge ud for at få lavet en fagfællebedømt støjrapport, der foruroliger. Forskerens peer reviewed artikel beviser, at infralyd breder sig meget længere og i meget højere niveauer end vindmøllebranchen har fortalt. Andres forskning viser, at i de niveauer er der kraftige indikationer på, at de påvirker mennesker og dyr, og især den tredjedel af befolkningen som beviseligt er mere følsomme for støj og infralyd. Ekko fra støjrapporten er nået helt til EU, men ikke til Aarhus Byråd. Her har man ikke hørt om den. Det er ikke “afgørende nyt”!

Et byrådsmedlem fra SF har udtalt, at vedkommende stadig tror, at 2030-klimaplanen for Aarhus Kommune holder. Det kan godt være, der sommetider lugter af gylle på landet, men der trænger godt nok også til frisk luft fra virkelighedens verden inde midt i Aarhus!

I øvrigt er der på betydningsfulde poster i SF en ivrig udveksling af mennesker fra SF til Danmarks Naturfredningsforening (DN) og omvendt. Begge steder må erkendelsen af det problematiske for både natur, dyr og mennesker i opstilling af industrianlæg i sårbar natur også rigtig gerne indfinde sig.

Jeg har som aktiv i DN selv oplevet, at des længere vi kommer mod toppen af organisationen og des længere vi kommer mod storbyerne, des mere forsvinder forståelsen for og respekten for såvel natur som mennesker, endsige for at være båret af et medlemsdemokrati. Jeg har oplevet, at politiske ambitioner og stirren sig blind på, at kun mere VE er den eneste gangbare fortælling.

En person fra en anden klimaorganisation sagde om DN Aarhus: »Jeg beundrer jer for, at I nærmest underviser politikerne om VE.«

Så en ikke-folkevalgt organisation, som ikke heller er en del af embedsværket, underviser beslutningstagere i dybt komplekse problematikker i forhold til opstilling af VE. En organisation, som selv er under stærk personindflydelse fra VE-industriens lobbyisme.

På seneste landsmøde nævnte DN’s formand i sin årsberetning ikke VE med et ord, og det stod klart for mig i løbet af den weekend, landsmødet varede, at der blandt menige medlemmer var sprængstof her. Det stod måske også klart for Maria Reumert Gjerding.

Jeg har oplevet i DN Aarhus, at medlemmer, som bekymrer sig for natur og mennesker og ikke ønsker industrianlæg opsat i skøn natur bliver udsat for arrogance a la det brok »… kan TV2 skrive en sang om..«

Eller da jeg som aktiv i DN Aarhus havde en anden holdning end den gældende, blev kaldt for en trojansk hest, selvom det desværre er vindmølleindustrien, der er trojansk hest og har stor indflydelse på DN Aarhus holding til, hvad det vil sige at passe på naturen.

Arrogancen kommer også til udtryk ved at formanden for DN Aarhus i sin seneste årsberetning overhovedet ikke nævner den tilsyneladende ubekvemme støjrapport, jeg nævnte.

Jeg har advaret på årsmøder i DN mod at døvhed fra ”Vi-alene-vide grønne” kan ødelægge den grønne omstilling på sigt og true demokratiet. Denne bekymring oplevede jeg ikke blev delt.

For mit vedkommende har denne række af smertefulde oplevelser gjort, at jeg efter 50 års medlemskab af DN har valgt at melde mig ud. Og tro mig, det har været smertefuldt! I DN er der en masse skønne mennesker, jeg deler sympatier og holdninger med, og der bliver på græsrodsniveau gjort en masse godt arbejde. Men den samlede afvejning blev, at nu er det slut. Nok er nok. Når jeg oplever en grøn organisation prioritere at gå politikernes og kapitalens ærinde. Hvad skal vi så med den?

Desværre giver min erfaring mig en knapt så optimistisk tro på det formelle, lokale demokrati som Pelle Dragsted har. Jeg har i Aarhus oplevet hvordan VE-industrien lobbyer i forholdet til beslutningsprocesser i Aarhus Byråd vedrørende vigtige ting (VE-anlæg) for kommunens borgere. Jeg har oplevet en højtstående embedsmand i Aarhus Kommune udtale vedrørende disse påtænkte, meget kontroversielle planer om at opstille vindmøller ved Vosnæs: »Det er politikernes ønske om at vise, at Aarhus Kommune godt tør tage sin egen medicin.«

Desværre har politikerne ved flere lejligheder undsagt deres egne embedsmænd. Hvorfor?

Jeg står med en oplevelse af, at de grønne organisationer er døve, kommunens politikere har en, under påvirkning af vindmølleindustrien, egen dagsorden, der går ud på at promovere Aarhus Kommune som grøn, hvilket man kan sole sig i, hvis man får tre vindmøller, der maksimalt producerer 1 procent af Aarhus’ energibehov og mindsker udledning af Co2 efter kommunens egen 2030 plan med 0,03 procent. Jeg står med oplevelsen af, at de vindmøller skal op, koste hvad det vil. For nu har vi sagt det.Jeg står med oplevelsen af, at både de grønne og de røde i Aarhus Kommune er lukket land for en almindelig borgers bekymringer.

Så føler jeg mig magtesløs og får lyst til enten at ikke stemme eller sætte mit kryds der, hvor det er ægte lydhørhed overfor dette kæmpe problem.

Det var der især hos ét parti i Aarhus Byråd. Så jeg satte mit kryds dér ved seneste kommunalvalg. Langt fra, hvor jeg plejer. Et sted, jeg ikke i længden er sikker på vil gavne den grønne omstilling til lands, til havs og i luften.

Jeg har hele mit liv stemt rødt for dels at vægte det sociale, respekten for såvel fællesskab som individ, men absolut allermest for at stemme ægte grønt, idet jeg hele tiden har frygtet, at kapitalismens indbyggede vækstfilosofi vil ende med at ødelægge planeten. En frygt, der desværre viser sig alt for begrundet.

Så opsummeret: Jeg deler ikke din tillid, Pelle i forhold til troen på det formelle, lokale demokrati, men jeg er lykkelig over nu atter at kunne stemme på et parti, der både er grønt og rødt og har respekten for mennesker i højsædet. Tak Pelle! Tak for mod og frisk luft! Bring det med ind på Christiansborg!