Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Bevar Gallohuset – en vigtig brobygning for psykisk sårbare

Gallo Huset har vist positive effekter på både individ og samfundsøkonomi.

Birthe Moksha JørgensenSocialpsykiatrisk sygeplejerske og psykoterapeut

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det er stærkt at være sårbar. Hvem er ikke sårbar? At lukke arbejdspladser for psykisk sårbare er det samme som at sige, at det ikke er nødvendigt med arbejdspladser, der har kompetencerne og rummeligheden til at skabe en nærende og udviklende arbejdsplads for sårbare.

Vi tænker, at alle efter endt behandling i psykiatrien skal sluses ud i det almindelige ” rummelige arbejdsmarked”. Men det er desværre ikke helt sådan, verden fungerer. Som psykiatrisk sygeplejerske og tidligere projektleder i Gallo Huset under projektet ”Gallo Job” i en 3-årig periode, hvor vi som virksomhed skabte og understøttede jobs til psykisk sårbare, vil jeg tillade mig at komme med min kritik af kommunens forslag.

Det rummelige arbejdsmarked er rigtig godt for mange, der er færdigbehandlet i psykiatrien, og vi er kommet langt med fleksjob m.m. til mange i ordinære stillinger med tilpassede skånebehov. Men vi kan desværre ikke tilbyde mange skånejob på det almindelige arbejdsmarked for sårbare.

Alligevel er der brug for steder, som kan fungere som brobyggere mellem psykiatrien og arbejdsmarkedet. Mange med svære psykiske lidelser eller efter en voldsom stressperiode, vil på en eller anden måde være ”sårbare resten af livet” ikke som en svaghed, men som en følge-lidelse og samtidig som en styrke. Et levende billede på at vi alle er mennesker med følelser, der har brug for særlige forhold for at komme til at blomstre igen efter en svær sygdomsperiode.

Netop det væksthus er Gallo Huset med en ledelse, der tilgodeser den enkelte medarbejder og det pædagogiske arbejde, løser Gallo Huset en meget smuk og relevant opgave og insisterer på, at der skal være plads til alle. Og at alle som udgangspunkt meget gerne vil bidrage til et nærende og meningsfyldt fællesskab, hvilket giver stor livskvalitet og stor selvtillid, faktisk byggesten til større resiliens og psykisk sundhed i en tid med mere og mere stress og pres uanset uddannelse og baggrund kan det ramme alle.

Mange mennesker kender til det at være til et selskab, møde nye mennesker, og de spørger ind til din beskæftigelse, og hvis du har været sygemeldt eller ufrivilligt uden for arbejdsmarkedet i en periode kender du måske til, at…… hmm det kan være svært at fortælle om, hvis man ikke har et arbejde.

Den identitet, selvværd og glæde som et arbejde giver, så Johannes Nielsen, overlæge og psykiater, da han grundlagde Gallo som organisation tilbage i 1990’erne. Han var banebrydende i sin recovery tankegang og medvirkende til, at mennesker i dag efter en psykisk lidelse kan uddanne sig til peer medarbejder og blive ansat på bosteder, jobcentre og i psykiatrien, hvor de kan tilbyde deres egne levede erfaringer. Noget der var ganske utænkeligt for 30-40 år siden. Psykiatrien udvikler sig hele tiden, da vi er levende mennesker, og vi må være åbne for at mennesker, der rejser sig fra sygdom, har brug for en brobygning for at kunne træde ind på det almindelige arbejdsmarked igen.

Derfor skal Gallo Huset i fremtiden bevare sin støtte til driften m.m., da man varetager en meget vigtig rehabiliterings funktion i form af helt almindelige arbejdspladser til mange sårbare, for nogle i kortere og andre i længere perioder.

I Aarhus har vi altid været stolte af at kunne tilbyde muligheder for mennesker, der stod uden for arbejdsmarkedet. I min tid som daglig leder og koordinator af Gallo Job var der ingen tvivl om den positive effekt af beskæftigelse, på både den enkelte og på samfundsøkonomien. Vi lavede en afsluttende stor undersøgelse, der viste, at skånejob bla var med til at forhindre indlæggelser, forkorte sygdomsperioder og gav større livskvalitet og selvtillid hos den enkelte.

Denne brobygnings indsats kræver et særligt menneskesyn, som er fundamentet i Gallo Huset, nemlig at alle er ens på arbejdet. Det er ikke et behandlingssted eller et værested, men et sted, hvor det forventes, at medarbejderne leverer deres arbejdskraft. I takt med at mange får det bedre, vil de kunne tage mere og mere ansvar, og i de perioder, hvor sygdommen tager over, er der også plads til at kunne trække sig, men stadig komme på arbejde og ikke miste sin værdighed. Den rummelighed findes desværre ikke på det almindelige arbejdsmarked.

I Gallo Huset er folk ansat på mange forskellige vilkår, ordinære vilkår, fleksjob, skånejob og frivillige samt jobafklaringsforløb. Det sidste er en vigtig opgave, som Gallo Huset yder til Aarhus Kommune. Alle arbejder fælles ud fra de værdier, at alle kan bidrage, og at det er sundt at bidrage også, selv om det i perioder kan være ganske lidt.

Jeg håber, at I vil undersøge Gallo Husets værdier og arbejdsmetoder grundigt og sikre, at de kan fortsætte og udvikle huset i fremtiden, da fremtiden desværre ser ud til at rumme mange mennesker med psykisk sårbarhed.