Danmarks første forskerpark fylder rundt

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Der er 900 meter og næsten 40 år mellem den første forskerparkbygning i Aarhus på Gustav Wieds Vej og den 18 etagers bygning på Åbogade på Katrinebjerg, som med navnet Incuba Next indvies i dag. De første midlertidige pavilloner på 2.500 kvm til Forskerpark Aarhus, Danmarks første forskerpark, tilbød lokaler til virksomheder, der ønskede at arbejde sammen med forskere på Aarhus Universitet.

Incuba, som Forskerparken kom til at hedde i 2007, lægger i dag næsten 10 gange så mange nye kvadratmeter til. Med afdelinger i Skejby, i Navitas på havnen, på Katrinebjerg og Gustav Wieds Vej er der i dag 64.000 kvm, som tilbydes en lang række innovationsivrige virksomheder – fra de helt tidlige iværksættervirksomheder til mere modne virksomheder. Fælles for dem er, at de gerne vil være tæt på universitetet – flere er udsprunget herfra – og efterspørger et miljø, der understøtter deres udvikling af ny viden og vækst. I dag er der 175 virksomheder med mere end 1.800 medarbejdere i Incubas virksomhedsmiljø.

At etablere et højteknologisk højhus på over 20.000 kvm har været en både omfattende og kompleks opgave for Incuba A/S som privat virksomhed. Det er en imponerende præstation, der bygger på den udvikling, som blev indledt med pavillonbyggeriet på Gustav Wieds Vej i 1986.

At Aarhus fik en forskerpark i 1986, var i sig selv en præstation. Lignende konstruktioner var kendt i bl.a. England og USA, og også i Sverige kunne der findes inspirationskilder. På Aarhus Universitet havde blandt andet ledelsen på Det Naturvidenskabelige Fakultet set, at en forskerpark kunne være en god indgang for et tættere samarbejde med erhvervslivet.

Da Aarhus Kommunes erhvervskonsulent, Erik Jantzen, i sommeren 1984 lancerede idéen, fik han hurtigt opbakning fra både Aarhus Universitet, byens øvrige uddannelsesinstitutioner og en række af byens førende virksomheder. Byens borgmester fra 1982 til 1997, Thorkild Simonsen (S), blev også overbevist og gav grønt lys til, at Erik Jantzen, som senere blev Forskerparkens første direktør, skulle lede et lille projektsekretariat. Sekretariatet fik til opgave at udarbejde analyser, planer og budgetter for det videre arbejde. Imidlertid var den lokale opbakning imponerende stærk. Mere end 100 virksomheder meldte sig på kort tid i ind i Foreningen Forskerpark Aarhus, der med stor succes fik søgt virksomheder og fonde om midler til at opføre en forskerpark. Efter studieture til Sverige og en meget vellykket konference på Aarhus Universitet i januar 1986 besluttede foreningen, anført af Jydsk Telefons direktør, Kurt Vestergaard, og rektor Henning Lehmann, at tiden var inde til handling. I stedet for at udarbejde flere rapporter blev beslutningen truffet om at igangsætte opførelsen af et midlertidigt byggeri til Danmarks første forskerpark.

Forskerpark Aarhus A/S blev stiftet som bygherre og driftsselskab af 75 af foreningens medlemmer som aktionærer. Blandt de større aktionærer var Handelsbanken i Århus (nu Danske Bank), Aarhus Universitets Forskningsfond og entreprenør Per Aarsleff.

Per Aarsleff stod som entreprenør over for den udfordrende opgave at tage første spadestik til den nye forskerpark den 11. juni 1986. Opgaven var krævende, da jorden gennem årtier var blevet komprimeret af Langelandsgades Kasernes køretøjer og soldater. Tre måneder senere, den 11. september 1986, kunne statsminister Poul Schlüter (K) sammen med borgmester Simonsen og Forskerparkens bestyrelse indvie de nye pavillonbygninger i Forskerparken. De første lejere var virksomheder, der så en fordel i at placere sig i Forskerparken, hvor de kunne gennemføre udviklingsaktiviteter i tæt samarbejde med forskere fra universitetet. For forskerne var det blot en kort gåtur fra Universitetsparken over Langelandsgade til Forskerparken. På det tidspunkt var iværksættervirksomheder endnu ikke i fokus som en mulig målgruppe.

Pavillonerne blev hurtigt fyldt, hvilket førte til igangsættelsen af et permanent byggeri i forlængelse af pavillonerne i 1988. Den første etape stod færdig i 1989, og otte år senere blev endnu en etape afsluttet. Aarhus Universitets Forskningsfond stod bag det ejendomsselskab, der opførte de permanente gulstensbygninger. I den udvidede forskerpark var der plads til at huse store forskningsprojekter fra universitetet, hvor forskere ofte arbejdede tæt sammen med virksomheder. Men også iværksættervirksomheder med udspring i forskningsmiljøet begyndte så småt at pible frem som en ny målgruppe for Forskerparken: Mjølner, Cryptomathic, Unisense og Borean Pharma var nogle af de virksomheder, der begyndte at fylde godt op i bygningerne.

Selvom ambitionen om at tiltrække store, hovedstadsbaserede medicinalvirksomheder til Forskerpark Aarhus ikke blev helt indfriet, blev der taget nye initiativer i samarbejde med det daværende Aarhus Amt, som stod bag sygehusbyggeriet i Skejby. Her begyndte man at udvikle Danmarks første biomedicinske forskerpark, hvor første etape blev færdiggjort i starten af 2004, efterfulgt af endnu en etape i 2008. Den strategiske placering nær det store universitetshospital skabte et stærkt grundlag for at tiltrække virksomheder. Selvom de større medicinalvirksomheder lod vente på sig, blev Forskerparken i stedet et attraktivt sted for en række medikotekniske iværksættervirksomheder og hospitalsrelaterede projekter.

I de seneste fire-fem år har Incuba Skejby tiltrukket flere hurtigtvoksende virksomheder, der udvikler lægemidler med udspring i forskningen på Aarhus Universitet, herunder NMD Pharma og Draupnir Bio. Samtidig med udviklingen af forskerparken i Skejby indledte Forskerpark Aarhus et samarbejde med den daværende Udviklingsparken i Viby om at etablere en it-forskerpark på Katrinebjerg. Første etape blev færdiggjort i 2006, og endnu en etape fulgte i 2009. Placeringen på Katrinebjerg var optimal, da Aarhus Universitet i samme periode samlede alle sine it-forsknings- og -udviklingsaktiviteter i området sammen med Alexandra Instituttet, som også har fokus på it-udvikling.

I 2014 kom Forskerparken, der nu havde skiftet navn til Incuba, på Navitas på Aarhus Havn til. Her delte man faciliteter med maskinmesterskolen og dele af Ingeniørhøjskolen med særligt fokus på virksomheder inden for cleantech, energi og miljø. Forskerparken/Incuba har haft en afgørende indflydelse på skabelsen af udvikling på tværs af forskning og erhvervsliv. Særligt inden for de seneste 10-15 år har Incuba haft et stærkt fokus på at skabe vækst og dynamik blandt iværksættere, startups, scaleups og spinouts, særligt inden for videnstung it og tech-innovation, herunder gennem at skabe synergi mellem iværksættere og investorer. Det er med til at hjælpe iværksættervirksomheder til succes. Nogen af dem, der er nået i mål, er nu flyttet ind i Incubas nye fyrtårn på Katrinebjerg, Incuba Next.