»Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Vi taler ikke pænt nok til og om hinanden«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

For et år siden udgav JP mit debatindlæg ”Kammertonen… hvor blev den af?”, hvor jeg stærkt appellerer til, at vi bør tale pænere til hinanden eller blot respondere med den lille gestus ”tak” eller ”god dag”. Jeg er nu blevet et år klogere og kan konkludere… at vi stadig har et problem.

Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Vi taler ikke pænt (nok) til og om hinanden!

Forleden dag tog jeg letbanen, som mange gange før. Til min store forskrækkelse opstod der hurtigt en konflikt, idet en ældre herre kørte frem og tilbage i en el-scooter inde i letbanen. Dem, der er vant til at køre i letbanen ved godt, at den ikke er just bred. Så en kvinde endte med at rejse sig for ikke at blive kørt ind i. Det skulle hun aldrig have gjort, for det udløste råb og skrig fra manden, der slyngede det ene skældsord ud efter det andet. »Møgkælling. Sindssyge kælling. Du er psykisk syg.«

Hun havde vitterligt bare rejst sig op. Så reaktionen var helt uprovokeret og ude af proportioner. Og det satte mit pis i kog. Og fik mit hjerte til at banke.

Senere samme aften var nogle af mine veninder og jeg på bar, hvor jeg ved en fejl fik væltet en ung kvindes jakke ned fra en barstol, idet jeg gik forbi. Jeg opdagede det ikke, men kunne bare høre hende råbe »(…) min jakke (…) LORTE KÆLLING!« efter mig. Synes jeg det var berettiget? Slet ikke. Men undskyld, at din jakke røg på jorden. Om jeg så havde gjort det med vilje, vil jeg argumentere for, at ordvalget ikke er helt på sin plads. Jeg ved godt, at hun bare mente »ej, hvor var det egentligt træls« og så ikke har tænkt mere over det. Men alligevel.

Sådanne situationer gør mig nysgerrig på, om det i virkeligheden handler om, at vi ikke er klar over ords betydning? Og om vi ikke er klar over, hvornår det er en kæk/sjov kommentar eller decideret uopdragent og hadfyldt. Måske jeg skulle have spurgte hende? Jeg havde bare virkelig ikke lyst til at konfliktoptrappe… eller at få flere skønne tillægs- og navneord med på vejen, for den sags skyld.

Det er meget vigtigt for mig at sige at jeg vil ikke bestemme eller diktere, hvordan jargonen er i andre menneskers vennegruppe. Det styrer man helt selv, men jeg synes, man skal tænke sig om, inden man slynger grimme ord afsted mod et fremmed menneske.

Mange aviser og firmaer har ansat moderatorer, til at moderere kommentarsporet. Jeg synes, det er ret sigende… At der vitterligt er et erhverv bygget op omkring personangreb og en dårlig/grim tone.

Og så findes der mennesker, som er fans af Andrew Tate, Donald Trump, Rasmus Paludan etc., der bygger karriere på offentligt at svine andre til. Og dette er desværre et kendt fænomen: Rage bait. Man fristes jo til at kalde det herostratisk berømmelse. Hvad er det for en verden, vi lever i?

Måske der sidder nogle tastaturkrigere, hvis fingre det kribler i for at skrive, at jeg ikke er bedre end dem. Vent et øjeblik inden, du skriver noget. Jeg kommer dig lige i forkøbet.

Sviner jeg ikke selv nogle til lige nu? Tjoo… det synes jeg egentligt ikke. Jeg kunne ikke drømme om at kalde dem psykiske lidelser, skældsord eller det, der er værre. Jeg er kun ude efter at sætte et stort fedt spørgsmålstegn, og derefter et udråbstegn, overfor deres opførsel.

Før du siger mig imod, vil jeg gerne spørge, om du ikke selv har oplevet et af de ovenstående scenarier? Eller i hvert fald et, der ligner. Hvis ikke så prøv at hop ind på Facebook, der er masser af lækre eksempler (sagt med i glimt i øjet).

Jeg synes ikke, det er helligt godt at kunne navigere i rigtigt og forkert… Det er bare god opdragelse!

Og inden alle #notallhumans kommer efter mig, så nej selvfølgelig ikke. Og de fleste taler også pænt, men… der er mangler. Og det synes jeg, er en virkelig vigtig debat at tage.

Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: »Man bliver gladere af at smile, give- og modtage ros og sige tak. Så hvorfor ikke være sin egen- og andres ”feel-good”-drug?«.