En trist dag i ekkokammeret

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

En af hovedbegrundelserne for havneudvidelsen har hele tiden været, at der – angiveligt – skulle mangle plads til håndtering af containere på havnen. Mærsks seneste udmeldinger gennemhuller historien om havnens udækkede og nærmest uendelige behov for plads.

Påstanden om pladsmangel blev kombineret med patos-fyldte og passionerede udsagn om, hvor stor en markedsandel Aarhus har på det danske containermarked, at Aarhus Havn spiller en rolle som kritisk infrastruktur, og at dansk erhvervsliv nærmest stod til at bukke under, hvis ikke havnen fik lov til at fylde jord og murbrokker i Aarhusbugten.

Af samme grund var en meget stor del af udvidelsen dedikeret til en ny containerterminal, som skulle placeres stik syd for den eksisterende terminal, som drives af Mærsk. Det fortabte sig i tågerne, hvem der egentlig skulle drive denne nye terminal placeret lige ved siden af den eksisterende. Angiveligt var både Mærsk og MSC interesseret. Det fortabte sig ligeledes i tågerne, hvad der skulle ske med den eksisterende terminal.

Kritikerne derimod har igennem hele forløbet gentaget, at Mærsk-terminalen i forvejen har rigeligt med plads til både nuværende og fremtidige volumener af fragt. På 100 hektar ville professionelle operatører kunne håndtere op mod 4 mio. import/eksport-containere (TEU) årligt. Mærsk håndterer i dag små 750.000 TEU om året.

Da Beskyt Havmiljøet i et åbent brev til Mærsk i foråret 2023 spurgte ind til terminalens pladseffektivitet, blev vi mødt med ”hovedrysten” fra Mærsk og hånlige, bedrevidende kommentarer fra tilhængere af udvidelsen og deres lobbyister.

Endelig kom Mærsk ud af busken

Få timer efter beslutningen om at standse havneprojektet kan man imidlertid læse følgende meddelelse fra CEO i Mærsks havneselskab, APM Terminals, Keith Svendsen:

»Det er vores vurdering, at vi med de rette moderniseringer kan skabe kapacitet, så vi kan håndtere mere end 50 pct. flere volumener, end der sker i dag på den eksisterende terminal, og det vil vi drøfte med de rette parter. En dryport ville dertil kunne skabe yderligere kapacitet,« lyder det i et skriftligt svar fra Keith Svendsen.

Som mange vil huske, er det præcis, hvad havneeksperter udtalte i foråret 2023, og præcis det synspunkt, som Beskyt Havmiljøet fremførte.

Beslutningsgrundlaget for udvidelsen indeholdt intet grundlag for at hævde, at den eksisterende kapacitet ikke er tilstrækkelig til, at havn og containerterminal ikke kan håndtere en realistisk vækst. Og vi kunne allerede i 2022-23 dokumentere, at terminalen i Aarhus arbejder langt under branchens niveau for effektiv arealudnyttelse. Med andre ord: Objektivt set var der (og er der) intet behov for en udvidelse.

Allerede i foråret 2023 fulgte vi op med en opfordring til beslutningstagerne om at involvere havneeksperter i diskussionen. Politikerne ønskede ikke at tale om kapacitet og behov. Man var fast besluttet på at få beslutningen igennem, og at diskussionen om det reelle behov og kapacitet ikke skulle forstyrre/forsinke en beslutning.

Ekkokammer-jammer

En lokalavis kalder Mærsks seneste melding for et »overraskende tvist«, på trods af at effektiviseringspotentialet har været nævnt igen og igen af kritikerne.

På trods af Mærsks udmelding må vi så lytte til de sædvanlige stemmer fra tilhængernes ekkokammer. »Et nederlag for dansk erhvervsliv,« siger Karsten Lauritzen fra Dansk Industri, »Aarhus Havns udvikling begrænses,« siger Jesper Kronborg, Dansk Erhverv. »Det er en trist dag i dansk erhvervsliv,« mener Thomas Haber Borch fra Aarhus Havn. Samme meldinger kommer fra lobbyisterne i Danske Havne og Asfaltindustrien.

Er der slet ingen i havnens ekkokammer, som forstår, at Mærsks udmeldinger er en kæmpestor kovending i hele den her sag?

»Nu da man har taget en beslutning om ikke at udvide havnen, så er det vores opgave at komme med en løsning for, hvordan vi bedst muligt kan servicere den plads, vi har til rådighed,« udtaler Keith Svendsen.

Har det ikke altid været opgaven? Og har det ikke altid været Aarhus Havns opgave at være i løbende kontakt med havnens største bruger (og alle andre brugere) om, hvordan pladsen udnyttes bedst muligt?

Igen. Er der nogen, der lytter med i ekkokammeret?

Mærsk er kommet ud af busken og anerkender nu, at Aarhus Havn sagtens kan betragtes på linje med andre containerhavne i verden. Mærsk gør klar til at tale modernisering og effektivisering baseret på teknologi og digitalisering og højkompetencearbejdspladser.

Hvorfor er det, at diskussionen om, hvordan man bedst udnytter og prioriterer havnens arealer, først starter nu, hvor ”hovedet under armen”-udvidelsen er standset?

Den virkelige skandale

Den virkelige skandale om Aarhus Havn består i, at ingen i de mange niveauer af havnens ledelse har efterspurgt dokumentation for, at der virkelig eksisterer et behov. Vældig mange parter har lukket øjnene for fakta! Vældig mange har blot været – og fortsætter med at være – nyttige papegøjer.

Man kan måske forsvare, at der ikke findes medlemmer af byrådet, som har forstand på at drive havn. Men byrådets opgave må i det mindste være at sikre, at den nødvendige kompetence inden for havnedrift findes i havnens ledelse. Har byrådet løftet det ansvar?

Hvorfor har ingen i havnens bestyrelse eller i havnens ledelse været i stand til at gennemskue det, som Mærsk endelig har meldt ud de sidste dage, og som kritikerne har peget på i de seneste år?

Hvorfor har hverken havnepartierne, havnens bestyrelse eller havnens ledelse sikret sig, at kompetent havneekspertise har indgået i processen?

Hvorfor er Aarhus Kommune og Aarhus Havn fortsat med betale lobbyister i København for at overbevise Aarhus’ borgere om noget, som objektivt set er forkert? Skal Aarhus’ borgere virkelig betale skattekroner til det?

Handler den virkelige skandale om Aarhus Havn virkelig om, hvorvidt embedsmændene i kommunen har begået fejl i sagsbehandlingen? Skal vi virkelig lade havnepartierne bruge kommunens penge og energi på at udpege syndebukke i administrationen, at finde embedsmænd, som man kan bebrejde, at et dårligt begrundet projekt blev underkendt af landets planmyndighed?

Handler den virkelige skandale ikke nærmere om forligspartiernes faktaresistens og om manglende kompetence i havnens ledelse?

Hvis man skal lære noget af havnesagen og forberede sig til at udvikle fremtidens professionelle, kompetente havn i Aarhus, er det så ikke bedre at rette opmærksomheden fremad – at sikre sig en kompetent og professionelt ledet Aarhus Havn med en professionel bestyrelse?

Hvem skal vurdere, hvilken investeringsplan på containerterminalen der er bedst for Aarhus Havn? Skal vi regne med, at Mærsks plan er den, der bedst opfylder både egne, havnens og byens interesser? Er havn og by klædt på til den diskussion?

Lobbyisternes samfundsansvar

Specielt Dansk Industri og Dansk Erhverv burde forstå deres samfundsansvar i stedet for at postulere at have ekspertise, når en skoleelev efterfølgende kan konstatere, at de intet aner om det, de har udtalt sig om gentagne gange. De har endda selv udpeget to nævnsdommere i Planklagenævnet, hvor der var fuld enighed om afgørelsen blandt alle 11 nævnsdommere.

Man forstår ikke, at Karsten Lauritsen og Jesper Kronborg ikke tager deres egen troværdighed mere seriøst.