Naturens egne klimaforandringer

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Er der klimaforandringer på jorden?

Ja naturligvis, det har der altid været – lige siden jorden blev dannet for 4,5 milliarder år siden. Men ifølge FNs klimapanel, IPCC, har vi mennesker de seneste 100 år nu blandet os i de naturlige klimaforandringer ved udsendelse af CO2 til atmosfæren med øget temperatur til følge. Der findes dog en lang række naturlige mekanismer, som er bestemmende for klimaet på jorden, og som ikke har noget som helst med atmosfærens indhold af CO2 at gøre:

1. Jordens bane omkring solen. Jordbanens form om Solen varierer fra elliptisk til en næsten cirkulær med en cyklus på ca. 100.000 og 400.000 år. Vi befinder os i dag i en 400.000 års cyklus, hvor baneformen er næsten cirkulær, og hvor vi vil være mange tusind år endnu.

2. Jordaksens hældning. Jordaksens hældning varierer mellem 21,50 og 24,50 med en cyklus på 41.000 år. Den er i dag 23,50 og aftagende.

3. Jordaksens rotation. Jordaksens retning ændrer med en rotationstid på 21.000 år.

Disse 3 mekanismer, der opstår som følge af påvirkning fra andre planeter i solsystemet, primært Jupiter og Saturn, har stor betydning for fordelingen af solindstrålingen på jordkloden og dermed på klimaet.

4. ENSO – El Niño og La Niña. Med 2-7 års mellemrum optræder i Stillehavet et atmosfære-ocean fænomen El Niño, hvor den øst-vestgående passatvind svækkes og varmt vand strømmer mod Sydamerika. Ved en La Niña går systemet den modsatte vej. Fænomenerne påvirker i månedsvis klimaet over næsten hele jordkloden.

5. PDO – Dekadale stillehavssvingning. PDO er et atmosfære-ocean fænomen med en cyklus på 10-20 år i den nordlige del at Stillehavet skiftende mellem en varm og en kold fase. I en varm fase strømmer varmt vand op mod Nordamerika og indebærer en opvarmning på den nordlige halvkugle og påvirker den globale temperatur.

6. NAO – North Atlantic Oscillation. Den nordatlantiske svingning, der optræder som en svingning på ca. 60 år, er defineret som forskellen mellem lufttrykkene ved Azorerne og Island, og er bestemmende for vejrforholdene i Europa, Grønland, Canada og Nordamerika.

7. AO – Arctic Oscillation. Den arktiske svingning beskriver forskellen mellem lufttrykkene over 45 grader nordlig bredde og over Arktis, og påvirker vejret på hele den nordlige halvkugle og havisens udbredelse i Ishavet.

8. AMO – Atlantisk multidekadale svingning er et udtryk for ændringer i den gennemsnitlige havtemperatur i Atlanterhavet mellem ækvator og Grønland. I den nordlige del af Atlanterhavet afløses en relativ varm periode på ca. 35 år med lidt højere havniveau af en køligere periode af tilsvarende varighed med lidt lavere havniveau.

9. Jetstrømme. På den nordlige halvkugle (og tilsvarende på den sydlige halvkugle) er der 2 jetstrømme. Den kraftigste er den polare jetstrøm, som bølger omkring jorden på 60 grader nordlig bredde. Forstyrrelser af jetstrømmen kan forårsage koldt vejr i Europa og Nordamerika samtidig med varmt vejr i Grønland og Sibirien – eller omvendt. Mindre kraftig er den subtropiske jetstrøm, som bølger omkring 30 grader nordlig bredde. Årsagen til forstyrrelse af jetstrømmene kendes ikke.

10. LNO – Månens nodal svingning. Foruden den kendte øst/vest gående bevægelse, som giver det daglige tidevand, har månen også en nord/syd gående bevægelse, som strækker sig over 35 breddegrader og giver et tidevand på 7 cm. Den nord/syd gående bevægelse har en varighed på 18,6 år.

11. Skyer. Skydækket har stor betydning for, hvor meget solindstråling der rammer jordoverfladen. I løbet af 1900-tallet faldt skydækket på kloden fra ca. 68% til ca. 65%. Det lyder ikke af meget med 3%, men det kan alene fuldt ud forklare den globale temperaturstigning, som vi har haft i den periode.

12. Solens vandring i Mælkevejen. Solen har en omløbstid rundt i Mælkevejen på 230 millioner år. Undervejs passerer Solen gennem Mælkevejens spiralarme, hvor den bombarderes med meget kosmisk stråling, som kan medføre dannelse af flere skyer og dermed et køligere klima. Solen befinder sig i dag i Orion-Spur spiralarmen, hvor den vil være endnu i mange millioner år.

13. Solens aktivitet er bestemt af antallet af solpletter og følger en rytmisk svingning mellem 9 og 12 år. Ved solpletmaksimum, hvor Solen har høj aktivitet, kan antallet af solpletter være op mod 250, mens der næsten ingen solpletter forekommer ved solpletminimum, hvor Solen er sløv. Ved lav solaktivitet vil flere kosmiske stråler fra rummet nå frem til Jorden og medføre øget skydannelse og et køligere klima. Solpletter har været observeret og talt de seneste 500 år. I 1600 tallet var der stort set ingen solpletter, og det var meget koldt, så selv floderne frøs til is.

14. Kontinenternes vandring. Forskydninger i jordskorpen som følge af kontinenternes vandring har især betydning for havniveau og havstrømme. For eksempel blev havstrømmen mellem Atlanterhavet og Stillehavet afbrudt da Panamatangen dukkede op. Antarktis blev isoleret da landtangen til Sydamerika blev brudt. Australien bevæger sig med nord med 4-5 cm om året. Vulkanudbrud og jordskælv er naturlige følger af kontinentalpladernes vandring.

Alle disse mekanismer har gennem millioner af år påvirket jordens klima og gør det stadig. Atmosfærens indhold af CO2 har i jordens historie været langt, langt større end det er i dag. Faktisk skal vi 300 millioner år tilbage for at finde et CO2 niveau af samme lave størrelse som i dag.

Men alverdens politikere besluttede for over 30 år siden, at CO2 indholdet i atmosfæren skal reduceres, så vi kommer tilbage til et koldere klima - koste hvad det koste vil. Og hvordan er det så gået? Tja, indholdet af CO2 i atmosfæren er steget jævnt og støt, uanset hvilke tiltag der er sat i værk.

Hvornår mon det går op for politikerne, at det er en illusion at tro, at vi mennesker på nogen måde kan hamle op med naturens egne mekanismer og påvirke klimaet på jorden?